Elly har det (måske) nemmere end dig
Hun bruger nemlig nøgleappen, når hun skal bruge NemId. Har du hentet appen?
Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020
Over 1,8 millioner danskere bruger NemID nøgleappen i stedet for papkortet, mens 3,2 millioner danskere ikke er begyndt at bruge den nye mere sikre løsning endnu.
“Vi vil gerne fortælle alle danskere, at NemID nøgleappen gør det hele lidt nemmere – uanset alder, behov og hvilken smartphone du har. Selvom 1,9 mio. danskere allerede bruger telefonen, er der stadig 3,2 millioner danskere, der har et NemID, men som endnu ikke bruger nøgleappen. De skal vide, at her er der altså et alternativ, der er nemt og sikkert – og som kan gøre hverdagen lidt lettere”, forklarer Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.
30 procent af danskerne over 50 år bruger nøgleappen, så der er en god sandsynlighed for, at du endnu ikke er begyndt at bruge den, når du læser artiklen her. I aldersgruppen mellem 18 og 49 år, så bruger 40 procent appen.
Appen er nem at bruge, og en måling blandt dem, der bruger appen, viser da også at hele 98 procent er tilfredse med den.
”Det er sgu da nemt. Så ruller man bare lige knappen hen og så har man adgang.”
Anni Gudmann, 75 år, pensionist, Møn
Sådan får du nøglekort appen
Hent den gratis NemID nøgle-app til din telefon eller tablet.
- Hent appen til di telefon eller tablet
Hent appen til iPhone og iPad
Hent appen til Android i Google Play Store. - Log på med NemId og nøglekortet
- Accepter vilkår for app’en
- Af sikkerhedsmæssige årsager kan din nøgleapp først tages i brug efter en time
- Log på med NemID igen
- Vælg en kode på fire tal
- Fremover kan du logge på ved at taste din kode på fire tal og et swipe
Se video og kom i gang med at bruge nøglekort som app på din mobiltelefon eller tablet.
Mere sikkert end papirkortet
Du skal logge på med NemID to gange, når du installerer appen. Det er af hensyn til sikkerhed. Når du har installeret nøgleappen og tastet sine oplysninger, går der en time, før du kan bruge den.
Bruger du appen, er det mere sikkert end med papirkortet, og du løber aldrig tør for nøgler.
Smid ikke nøglekortet ud
Selvom du bruger nøglekortet på appen, skal du ikke smide dit papirnøglekort i papirkurven. Du bør gemme det, så du kan bruge det, hvis du ikke kan bruge telefonen for eksempel, hvis du køber ny telefon eller er løbet tør for strøm.
Nøgle-appen bruger ikke nøgler på dit papirkort, så har du for eksempel 120 nøgler tilbage på papirkortet, er de der stadig, selvom du bruger nøgle-appen.
Nøglekort i pap til NemID forsvinder snart
Du kan lige så godt vende dig til, at nøglekortet er digitalt. Papkortet bliver nemlig helt afløst af en ny digital løsning fra 2021.
Papkortet vil nemlig bliver udfaset fra 2021. Det fortæller Adam Lebech, der er vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen. Den nye generation af NemID kommer til at hedde MitID.
Et af problemerne med det gamle papnøglekort er, at kriminelle kan franarre koder fra nøglekort for så at tømme bankkontoen.
Sådan kommer det nye MitID til at fungere
Når MitID kommer i 2021 får du flere nye måder at logge ind på MitID:
MitID App: MitID appen på mobiltelefon eller tablet. Den kommer stort set til at fungere på samme måde som NemID nølgeappen gør i dag.
MitID Kodeviser: En kodeviser på størrelse med en USB-nøgle med engangsnøgler, som bliver vist, når du har brug for at logge ind.
MitID Kodeoplæser: Kodeoplæser til blinde og svagtseende, som læse koderne op. Du kan tilslutte høretelefoner, så andre ikke kan høre med.
Først publiceret: mandag 11. november 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 15:26