Traditionen tro samles ansatte til årets julefrokost. I år gælder det dog ikke de ansatte, der arbejder med handicappede og ældre i Odense.

Ingen sild og snaps til ansatte på plejehjem: Julefrokost sparet væk

De 4.500 ansatte, der dagligt arbejder med Odenses ældre og handicappede, får ingen julefrokost. Den er sparet væk.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

De 4.500 ansatte, der arbejder med ældre og handicappede i Odense Kommune, må glæde sig forgæves til årets julefrokost.

Der bliver ingen sild og snaps. For kommunen har sparet julefrokosten væk for hjemmehjælpere, personale på plejecentre, administrativt personale og andre ansatte i Ældre- og Handicapforvaltningen.

Vil de ansatte fejre julen sammen, må de betale selv. Og der bliver heller ikke nogen julegaver, som der heller ikke har været i mange år, skriver fyens.dk.

Direktør: Det er ærgerligt

Kommunen fattes penge og manglende kroner i kassen er årsagen til, at julefrokosten er pakket væk i år.

” Vores økonomiske situation er så ugunstig, at vi har truffet en beslutning om, at vi kun bruger penge på det absolut mest nødvendige. Vi har allerede et overforbrug, og det skal vi selv tjene ind igen næste år. Det er rigtigt ærgerligt, og jeg håber, at det kun bliver i år”, siger direktør i Ældre- og Handicapforvaltningen, Gitte Østergaard.

Sparer 200 kroner

Direktøren anslår ifølge fyens.dk, at der hidtil har været brugt omkring 200 kroner for hver medarbejder på de årlige julefrokoster. Det svarer til 900.000 kroner.

Ældre- og Handicapforvaltningens driftsbudget i Odense er i 2020 på 2,2 milliarder kroner.

Efter at det er kommet frem, at der ikke bliver nogen julefrokost for de ansatte i Ældre- og Handicapforvaltningen, har politikerne i Ældre- og Handicapudvalget nu også valgt at takke nej til en betalt julefrokost.

I følge fyens.dk har andre forvaltninger i Odense ingen planer om at droppe julefrokosten for de ansatte

Hvad mener du?

Er det i orden at Odense Kommune sparer julefrokosten væk for de ansatte, der arbejder med ældre og handicappede. Din mening er velkommen. Deltag i debatten på Faglige Seniorers Facebook-side.

https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/2544005825647680?__xts__[0]=68.ARAnSZ_FLTrl72GTsgQCqKTrRkwLCoSwwGgRUDGLoPB1sLkHD4dOcy0UL1Aa6wt599YqMfYtASieSF6Y5Qx51iCb0yNJlqPiwF5sWOBkkM_6PWKG_uAkUy6XUs5vRqYXidowAXmtfXzNoV7mxbKtc6UXGeDRMDysDpOtbASVLCKZadKRz8FZTzR4hYwtbpThRrXffCG4lBxzXYLQrV3XWi6P9WFjxzRfRbuDl8cT-bjtLgdMJSBMavzZTN2FwXIhLj-Vfk9hX9YmihcBEuf_sBOdgo3UTkzVEUJCpdihoIIvYi0a60BNCCjUjAvYa0NeiB_KxxZ_OyXn4PmxNVVoYuMOsw&__tn__=-R

 

 

Først publiceret: onsdag 20. november 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 15:30

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.