Hver fjerde ufaglærte mand har udsigt til at leve mindre end 10 år fra folkepensionsalderen, viser undersøgelse. Akademikere lever længere.

AE: Ufaglærte mænd har kortere tid på pension end akademikere

Ufaglærte mænd lever syv år kortere end mandlige akademikere. Derfor har de udsigt til færre år på pension. Skævheden vækker bekymring.

Ufaglærte mænd har både udsigt til kortere levetid og færre år på pension end jævnaldrende akademikere.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at den forventede levetid for 30-årige ufaglærte mænd i snit er 7,6 år kortere end for mandlige akademikere med en lang videregående uddannelse.

Læs analysen her

“De har helt forskellige liv. Ufaglærte mænd har et hårdere arbejdsliv og et liv, hvor mange af dem står uden for arbejdsmarkedet. De er ikke så meget chauffører i deres eget liv og privatliv, som akademikerne er”, siger AE-direktør Lars Andersen til A4Medier

Han forklarer, at forhøjelsen af folkepensionsalderen i Velfærdsaftalen fra 2006 blev indgået ud fra en målsætning om, at danskerne i gennemsnit skal have 14,5 år på pension. Bag aftalen stod den daværende VK-regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Også kortere liv på pension

Men den nye analyse viser, at forskellen i levetid også giver sig udslag i en markant forskel i antallet af år på folkepension. Faktisk har 25 procent af de ufaglærte mænd udsigt til at leve mindre end 10 år fra folkepensionsalderen, mens det kun gælder for 15 procent af de mandlige akademikere og 10 procent af de kvindelige akademikere.

Og det er problematisk, hvis man spørger Lars Andersen.

“Det er vigtigt, at nogle af de grupper, som har et hårdt arbejde og har været lang tid på arbejdsmarkedet, får muligheden for tidligere folkepension. Det hænger også sammen med, at man har fjernet muligheden for at gå på efterløn. Det udgjorde tidligere et sikkerhedsnet, som de ikke længere har. Derfor er der behov for at genetablere sikkerheden”, siger AE-direktøren.

Han forklarer, at VK-regeringen i 2011 indgik en aftale med DF og De Radikale om at begrænse mulighederne for at gå på efterløn og fremrykke stigningen i folkepensionsalderen med virkning fra 2019.

Hos 3F vækker skævheden bekymring. Næstformand Tina Christensen mener, at det er “triste” tal, som både bekræfter, at forskellen i levetiden er alt for stor, og at den med tiden bliver forøget. Ifølge 3F understreger analysen behovet for at indføre en fleksibel tilbagetrækningsalder baseret på objektive målbare indikatorer, der rettet mod lønmodtagere, som har haft et langt og hårdt arbejdsliv.

“Det er fuldstændig urimeligt, at vi har den store forskel i levetid, og det er i særdeleshed urimeligt, at forskellen øges over tid. Det indebærer, at ufaglærte i realiteten får færre og færre år på pension, i takt med at pensionsalderen stiger”, forlyder det fra Tina Christensen.

Cevea: Den sociale kontrakt står på spil

Den vurdering deler Per Michael Jespersen, som er direktør for centrum-venstre tænketanken Cevea. Set fra hans perspektiv udstiller tallene en ‘rå form’ for ulighed på arbejdsmarkedet.

Og han mener ikke, at det er rimeligt, at betonarbejderen og hjemmehjælperen, som har et kortere liv end gennemsnittet, skal slæbe sig igennem de sidste år af arbejdslivet. Samtidig ender de også med at få færre år på pension end højtuddannede.

Ifølge Cevea er det ikke udelukkende et problem for de ufaglærte, men for samfundet som helhed.

Det er Jørgen Sloth, chefkonsulent i den borgerlige tænketank CEPOS, lodret uenig i. Han henviser til forskning, der ifølge CEPOS viser, at de ufaglærtes kortere levetid skyldes, at de på en række områder lever mere usundt end personer med lange videregående uddannelser.

“Jeg ved ikke, om det er udtryk for en social kontrakt, at folk, der har arbejdet i mange år, og som er sunde og raske, skal have tidligere pension. Det er det ikke i mine øjne”, siger Jørgen Sloth og tilføjer, at vi allerede i dag har tilbagetrækningsordninger til nedslidte, og at hver femte i alderen 60 til 64 år allerede er på førtidspension eller i fleksjob.

CEPOS vurderer, at regeringens forslag om tidligere tilbagetrækning vil trække 8.500 personer ud af arbejdsmarkedet og koste i omegnen af 3 mia. kr. på de offentlige finanser. Tænketanken frygter, at forslaget kan blive væsentligt dyrere, fordi det er tænkt som en rettighed.

Og Jørgen Sloth er heller ikke overbevist om, at forslaget vil være målrettet gruppen af nedslidte. Derfor advarer CEPOS mod at indføre en differentieret pensionsalder.

Desuden vurderer tænketanken, at det som en bivirkning vil blive mindre attraktivt at påbegynde en lang videregående uddannelse, hvis ufaglærte og faglærte får ret til at gå tidligere på pension.

“Det kan trække ned. Man bliver præmieret med en lavere pensionsalder, end hvis man tager en lang uddannelse på universitetet”, siger Jørgen Sloth.

 Virkeligheden set gennem et Excelark

Per Michael Jespersen er dog langt fra enig i den vurdering. Han beskriver det som et ‘verdensfjernt økonom-argument’, der illustrerer ‘virkeligheden set gennem et Excelark fra Månen’.

“Skulle den 19-årige student, som har hele livet foran sig, undlade at tage en ingeniøruddannelse på DTU, fordi nogle politikere forhandler om, at den nedslidte betonarbejder i 60’erne kan trække sig tidligere tilbage på en relativ lille ydelse?”, spørger han retorisk og tilføjer:

“Helt ærligt. Det kan jeg slet ikke se for mig”.

Men Jørgen Sloth fra CEPOS fastholder sin position.

“Jeg siger bare, at når du laver differentierede ordninger, så betyder det noget. Jeg mener bestemt ikke, at det har en afgørende betydning, men ja. Det kan betyde noget”, siger han.

Højeste pensionsalder i EU

En opgørelse fra Finansministeriet fra foråret viser, at Danmark har den højeste pensionsalder i EU. Samtidig er vi placeret langt nede på listen over lande med flest antal år på pension for mænd og kvinder.

Ifølge Per Michael Jespersen vidner tallene om, at der kan være behov for at skrue ned for tempoet i de planlagte stigninger i pensionsalderen.

“Selve filosofien i Velfærdsforliget om, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet, er helt rigtig. Det kan dog godt være, at vi skal til at overveje, hvor langt vi kan trække den. Vi skal overveje om, der er for meget automatik lagt ind i fremskrivningerne, som gør, at det ikke bliver socialt og politisk bæredygtigt på længere sigt”, lyder det fra Cevea-direktøren.

Mænd i Danmark, som er født i 1971, har udsigt til 14,2 år på pension, mens kvinder kan se frem til et otium på 16,3 år. I toppen af listen finder man lande som Østrig og Luxembourg, hvor mænd i snit får 19,9 år på pension, mens tallet for kvinder er 22,6 år.

Hvad mener du?

Bør dem, der har de hårdeste job på arbejdsmarkedet, have mulighed for at gå tidligere på folkepension? Din mening er velkommen – deltag i debatten på Faglige Seniorers Facebook-side.

UFAGLÆRTE HAR KORTERE TID PÅ FOLKEPENSIONNy analyse viser, at forskellen i levetid også giver sig udslag i en markant…

Slået op af Faglige SeniorerMandag den 25. november 2019

Artiklen er sidst opdateret tirsdag 26. november 2019 kl. 10:52