Seniorpension giver personer, der opfylder en række krav, mulighed for at forlade arbejdsmarkedet seks år før den normale folkepensionsalder.

Partier enige: De skal administrere seniorpension

Det er nu besluttet, hvilken myndighed der skal tildele seniorpension, når den nye ordning træder i kraft efter nytår. I Fagbevægelsens Hovedorganisation er formand Lizette Risgaard skeptisk.

Efter flere måneders tovtrækkeri er partierne bag aftalen om seniorpension blevet enige om, hvem der skal administrere ordningen.

Fra 1. januar 2021 bliver det en ny selvstændig myndighed under ATP, der skal tilkende seniorpension. Det bliver dog stadig kommunerne, der skal administrere seniorpensionen i det første år, når ordningen træder i kraft 1. januar 2020.

Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Det skal bane vejen for, at borgere uanset, hvor de bor, bliver behandlet ens.

Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister

Der bliver tale om en ny selvejende institution med selvstændig bestyrelse, som oprettes ved lov og tillægges myndighedsansvaret for administration og tilkendelse af seniorpension. Indtil den nye myndighed er på plads, får kommunerne ansvaret for at tilkende seniorpension.

“Jeg er glad for, at vi nu har fundet en permanent løsning for administrationen af seniorpension, hvor vi giver ATP et år til at etablere den nye myndighed. Det skal bane vejen for, at borgere uanset, hvor de bor, bliver behandlet ens”, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i pressemeddelelsen.

Ordning vedtaget under VLAK

Det var den tidligere VLAK-regering under statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der før valget indgik en aftale med De Radikale og Dansk Folkeparti om at oprette ordningen. Socialdemokratiet har siden tilsluttet sig aftalen. Men forligspartierne har ikke kunnet blive enige om, hvilken myndighed der skulle tildele den nye pension. Både kommunerne og ATP har tidligere afvist at påtage sig opgaven.

Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, er derfor glad for, at de sidste søm nu er slået i aftalen.

“Det har været afgørende for Venstre, at det bliver en ny landsdækkende myndighed, der skal stå for tilkendelse af seniorpension. Det sikrer, at det ikke er postnummeret, der afgør, om man får tilkendt en seniorpension”, siger han i pressemeddelelsen.

Må højst have arbejdsevne på 15 timer

Ordningen giver personer, der opfylder en række krav, mulighed for at forlade arbejdsmarkedet seks år før den normale folkepensionsalder. Samtidig får de seniorpension, indtil de når pensionsalderen. For at kunne få seniorpension skal man blandt andet have været på arbejdsmarkedet i minimum 20-25 år og have en arbejdsevne på højst 15 timer om ugen.

“Det er en god aftale, der betyder, at folk, der er nedslidte på grund af arbejde eller sygdom, kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og søge seniorpension 6 år før pensionsalderen, hvis deres arbejdsevne er 15 timer eller derunder om ugen. Det skal ske, uden at de skal slæbes igennem arbejdsprøvning og afklaring”, siger Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted.

Fagbevægelsen: Dårlig idé

I fagbevægelsen er man langt fra begejstret for, at det er en myndighed under ATP, der skal administrere seniorpensionen. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) så hellere, at der blev etableret en nem og ubureaukratisk model med såkaldte socialmedicinske klinikker som omdrejningspunkt.

Jeg er ærgerlig over, at forligspartierne har valgt en dyrere og dårligere løsning.

Lizette Risgaard, formand for FH

“Jeg er skeptisk overfor, at én central myndighed skal afgøre borgernes ansøgninger om seniorpension, hvis ikke der gives et kvalificeret fagligt bidrag fra de socialmedicinske centre”, siger formand Lizette Risgaard i en pressemeddelelse.

FH har konkret foreslået, at udvalgte a-kasser med lokal forankring skal overtage myndighedsopgaven i samarbejde med de socialmedicinske centre for blandt andet at sikre en god borgerbehandling, god vejledning og sikker faglig vurdering af arbejdsevnen.

“Jeg er ærgerlig over, at forligspartierne har valgt en dyrere og dårligere løsning i stedet for en billigere, bedre og mere borgervenlig model i regi af a-kasserne”, siger Lizette Risgaard.

Hvis man som borger får afslag på seniorpension, mens reglerne administreres af kommunerne, kan man få genoptaget sin sag, når den nye myndighed tager over 1. januar 2021. Det fremgår af lovforslaget, som Folketinget færdigbehandler i denne uge, og som altså træder i kraft 1. januar 2020.

Seniorpension

6 år før din pensionsalder
Opfylder du betingelserne, vil du kunne du søge seniorpension seks år før din folkepensionsalder.

Pensionsalderen er fra 2020 66 år, men den stiger løbende. Du kan se din folkepensionsalder her

Nedsat arbejdsevne
For at få seniorpension skal du vurderes til maksimalt at kunne arbejde 15 timer om ugen.

Din arbejdsevne skal vurderes på grundlag af dine helbredsmæssige oplysninger og i forhold til dit seneste job.

Der skal ikke iværksættes indsatser, som skal udvikle din arbejdsevne. Det betyder, at du ikke kan blive henvist til andre typer job. Er du for eksempel murer, som ikke kan arbejde mindst 15 timer om ugen som murer, kan du ikke blive henvist til et job i en butik.

År på arbejdsmarkedet
Du skal have en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet på 20-25 år for at få seniorpension.

Du skal vurderes af en læge
Den nye seniorpension er en helbredsbetinget tilbagetrækningsordning, målrettet nedslidte seniorer.

Hvor hurtig skal afgørelsen træffes?
Afgørelsen om du kan få seniorpension skal træffes indenfor et halvt år.

Hvor meget får jeg i seniorpension?
Det beløb, du får i seniorpensionen, svarer til satserne for førtidspension. I 2019 er satserne:

Enlige: Højst 19.092 kroner.

Gifte og samlevende: Højst 16.229 kroner.

Beløbet er skattepligtigt og til en vis grad afhængigt af eventuel anden indtægt.

Artiklen er sidst opdateret torsdag 19. december 2019 kl. 10:44