Det vigtigste er, at du har en livsstil, der tager hensyn til dine knogler.

Er dine knogler skøre? Sådan undgår du smertefulde knæk

Omtrent hver 3. kvinde og hver 8. mand får et knoglebrud, som skyldes knogleskørhed. Ændret livsstil kan forebygge sygdommen.

Brækker du noget, når du falder? Måske har du fået knogleskørhed.

Hvis du har knogleskørhed, så har du skrøbelige eller porøse knogler, hvilket skyldes nedsat knoglestyrke og knoglemængde.

Sygdommen bevirker, at du kan få knoglebrud ved almindelige, dagligdags belastninger, eller hvis du falder.

Når man har knogleskørhed, får man lettere knoglebrud i underarmene ved håndleddet, i ryggen, i lårbenshalsen, i overarmen ved skulderen, i bækkenet og i ribbenene.

Underarmsbrud er langt hyppigst hos kvinder og kan forekomme fra 50-års alderen. Brud på ryghvirvlerne er ligeledes hyppigst hos kvinder og optræder typisk fra 60-års alderen.

Brud i lårbenshalsen optræder fra 70-års alderen og stiger herefter kraftigt med alderen. De ses hos begge køn, men optræder cirka 10 år tidligere hos kvinder. Der registreres 10.000 nye hoftebrud om året i Danmark.

Knogleskørhed er på listen over de 7 sygdomme, der rammer flest kvinder over 65 år.

Over 14  procent af kvinder mellem 65 og 74 år lider af knogleskørhed, mens sygdommen rammer hele næsten hver 4. kvinde over 75 år.

Knogleskørhed er ikke blandt de 7 sygdomme, der rammer flest mænd over 65 år.

Symptomer

Det mest konkrete symptom på knogleskørhed, er et brud.

En nedsat knoglemængde giver ikke i sig selv symptomer, hvis der ikke er knoglebrud.

Har du smerter uden knoglebrud, skal du lede efter andre årsager til smerterne.

Akutte rygsmerter kan skyldes et sammenfald af en ryghvirvel (brud på ryghvirvlen). Det kan give meget voldsomme smerter, der behandles med smertestillende medicin.

Halvdelen af dem, der får brud på rygsøjlen, har få eller ingen akutte symptomer, og kun cirka 10 procent kontakter læge.

Efterhånden som du får brud på flere ryghvirvler, vil du tabe legemshøjden, blive mere rundrygget – og maven buler frem. Belastningen af ryggen kan blive så slem, at du ikke længere kan klare de daglige gøremål eller arbejde.

Underarmsbrud, hoftebrud, overarmsbrud og bækkenbrud behandles som andre brud med bandage, gips eller operation.

Ældre, der brækker noget, navnlig hoften, kan miste en del af førligheden og få brug for en stok eller rollator – eller sågar at flytte til beskyttet bolig eller plejehjem.

Gå til lægen

Hvis du har en eller flere risikofaktorer og har mistanke om, at du er ved at udvikle knogleskørhed, bør du søge læge.

Der kan være behov for knoglescanning for at få en nærmere vurdering af risikoen for knogleskørhed, hvis man har en eller flere risikofaktorer:

  • Der er knogleskørhed i familien (forældre, søskende eller børn).
  • Overgangsalderen er indtrådt før det 45. år.
  • Du er mager, og dit BMI er mindre end 19.
  • Du er ryger.
  • Du er ældre end 80 år.

Hvis du har rygsmerter eller er blevet lavere, kan der være behov for, at du får lavet en røntgenundersøgelse af ryggen for at se, om der er sammenfald af en ryghvirvel (brud på ryghvirvel).

Årsager

Et menneskes skelet opbygges i barne- og ungdomsårene og er størst i 30-30-års alderen. Derefter går det ad bakke.

Mænd mister cirka en halv procent af skelettet pr år og kvinder cirka en procent pr år. Kvinder kan miste helt op til seks procent om året i årene umiddelbart efter, at overgangsalderen har sat ind.

I voksenalderen udskiftes skelettet livet igennem ved, at knoglenedbrydende celler fjerner små mængder knoglevæv, der derefter gendannes af knogleopbyggende celler. Man taler om et aldersbetinget knogletab, når genopbygningen af knoglevæv med tiden ikke går lige så hurtigt som nedbrydningen.

Knogletabet kan også forøges med alderen, hvis du kommer tidligt i overgangsalder (før 45 år), ryger, får for lidt motion, er undervægtig eller mangler D-vitamin og kalcium.

Tidlig overgangsalder (før 45 år), tobaksrygning, undervægt, manglende motion og mangel på D-vitamin og kalcium kan desuden øge knogletabet med alderen.
Der er desuden forskellige medicinske behandlinger, der kan øge risikoen for knogleskørhed.

Hvad kan du gøre?

Det vigtigste er, at du har en livsstil, der tager hensyn til dine knogler. Det kan du blandt andet gøre ved at:

  • Dyrke motion. For ældre er halv times gang ganske udmærket, og fysisk aktivitet nedsætter desuden risikoen for fald.
  • Få calcium nok.
  • Få D-vitamin nok.
  • Stop rygning. Hvert sjette hoftebrud kan forklares med rygning.
  • Drik alkohol med måde. Op til 14 genstande om ugen for mænd og op til 7 for kvinder medfører ingen risiko for knogleskørhed.
  • Indret hjemmet, så risikoen for at falde bliver mindre. Det vil sige ingen løse tæpper eller ledninger på gulvet, godt lys overalt, håndgreb ved trapper og ved bad.

Artiklen er sidst opdateret mandag 3. februar 2020 kl. 11:22

Emner: