Vølund-smeden blev forbundsformand: Nu fylder Thorkild 70 år
Da Thorkild E. Jensen som ung smed tog nogle tillidsmandskurser, blev det starten på en faglig karriere, der førte ham helt til tops som forbundsformand. I dag bruger han krudtet i Faglige Seniorer. 22. marts fylder han 70 år.
Senest opdateret: torsdag 27. februar 2020
“Det er aktørerne i regionerne og i kommunegrupperne der skal skabe aktiviteterne i Faglige Seniorer. I Faglige Seniorer skal vi ha’ styrket kontakten til forbundene, og det kan måske gøres gennem en ændring af vores struktur. Kontakten til forbundene betyder jo alt for vores fremtid og synlighed,” siger Thorkild E. Jensen.
Han sidder i dag i Faglige Seniorers Hovedbestyrelse. Thorkild fylder 70 år 22. marts.
Vigtigt er det at vi kan skabe overblik over, hvad der foregår på seniorområdet.
“”Jeg er formand for Landspolitisk Projektgruppe, hvor vi beskæftiger os med landspolitiske emner. Vigtigt er det at vi kan skabe overblik over, hvad der foregår på seniorområdet, og det så kan give nogle muligheder for at man kan påvirke udviklingen lokalt og centralt. Faglige Seniorer skal jo ikke hverve medlemmer lokalt. Det bliver klaret på forbundsplan gennem kontakt til forbundene. Det er en styrke, og lokalt handler det så om at fokusere på at skabe aktiviteterne. Det er topprioriteten i det lokale.”
Boede ovenpå købmanden
Thorkild er født i det vestjyske, nemlig i Ydby. En lille stationsby der i 1950’erne havde 3 købmænd, slagter, bager, 2 trikotagebutikker, 2 smede og en tømrer. Det er der ikke meget af tilbage i dag.
“Min far var kommis, og vi boede ovenpå købmanden i en lille lejlighed der ikke rummede moderne faciliteter, så da vi rykkede til en større bygning hvor der i 1960 blev installeret centralvarme og bad, fik vi fine forhold. Her kom min lillesøster til verden. Min far lavede lidt af hvert: Udover at være kommis, kørte han rundt i sin lille Lloyd og solgte grøntsager, var ved købmanden i Vestervig, møbelhandler i Ydby og på møbelfabrikken i Hurup. Og i en periode solgte han også forsikringer. Han var også fritidsmusiker. Spillede trommer og i weekender spillede han til sølvbryllupper og lignende.
Min far kom efter pres fra mig i en A kasse, og det havde han senere stor glæde af.
Sideløbende drev min mor en lille manufakturforretning med salg af legetøj, garn, gummistøvler og andre vigtige ting for lokalområdet.”
Fodbold, badminton og smedelære
“Efter 7. klasse i Ydby, kom jeg på realskolen i Hurup. Jeg var én af 6 der gjorde det.
Til fodbold mødte jeg smedens søn Bendy fra Lyngs, og han forslog at jeg kom i lære hos ham og hans far.
Fritiden gik med fodbold om sommeren og badminton om vinteren. Til fodbold mødte jeg smedens søn Bendy fra Lyngs, og han forslog at jeg kom i lære hos ham og hans far. Sådan blev det, og her var der alt indenfor smedeverdenen: essen, drejebænk, smøregrav osv. Vi lavede blandt andet centralvarmeanlæg, biler, karosserier og grisefodringsanlæg. En god alsidig læreplads hvor jeg var fra 1967 – 1971 og fik produktionstillæg når jeg var på værkstedet. Men jo ikke mens jeg var på skolen. Jeg blev uddannet som bygnings- og landbrugssmed i 1971.
Jeg var på session nogle gange. Grundet lidt rygproblemer blev det udskudt at starte i forsvaret, men det endte med at jeg blev garnisonssoldat i 9 måneder i Skive og Oxbøl. Jeg fik stort kørekort dér, men havde fritagelsesseddel for “oppakning og tunge løft” grundet det med ryggen.”
Job på Vølund startede fagligt arbejde
“Efter militæret fik jeg mulighed for at komme på Vølund i Esbjerg, hvor man lavede forbrændingsanlæg, fiskemelsanlæg og andre jernkonstruktioner. Da jeg mødte første dag, den 2. januar 1973, blev jeg spurgt efter banknummer, skattekort og fagforeningsbog – det var ånden der. Og lønnen var ganske god. 19 kroner i timen. En ganske stor arbejdsplads med 110 smede samt 20 SID’ere og tegnestue. Jeg svejsede blandt andet industrioliefyr.
Det forpligtede jo, så da vi var tilbage på fabrikken, blev jeg sikkerhedsrepræsentant.
Nogle smede på Vølund havde været på Metalskolen i Jørlunde, og det synes mig og min makker lød ret godt. Man fik god mad og lærte samtidig noget. Så det ville vi da også gerne. Det lykkedes, og i 1976 var jeg på de faglige grundkurser G 1 og sidenhen G2. Men det forpligtede jo, så da vi var tilbage på fabrikken, blev jeg sikkerhedsrepræsentant. Jeg kom i distriktsarbejdsmiljøudvalg og var formand for 14 afdelingers udvalg med 4 årlige møder.”
Væltede kommunist af formandspost
“Jeg blev delegeret på kongressen i 1978. I 1984 var jeg med til at skifte den kommunistiske formand ud i lokalafdelingen i Esbjerg, og det førte til at jeg blev formand for Metal i Esbjerg og senere medlem af forbundets hovedbestyrelse.
I 2003 valgt til forbundsformand for Dansk Metals daværende 140.000 medlemmer.
I 1988 blev jeg medlem af Dansk Metals forretningsudvalg og i 1992 rykkede jeg til København som forbundssekretær og leder af forhandlingssekretariatet.
Kort efter – i 1994 – blev jeg næstformand og i 2003 valgt til forbundsformand for Dansk Metals daværende 140.000 medlemmer. Det var jeg frem til 2012.
I 2016 kom jeg i Faglige Seniorer for Dansk Metal.
I fritiden går jeg til motion 3 dage om ugen, og læser en hel del. Gerne erindringer, men også firmahistorier med mere”.
Thorkild er gift og har 2 børn og 6 børnebørn.
Først publiceret: torsdag 27. februar 2020
Artiklen er sidst opdateret torsdag 27. februar 2020 kl. 11:32
