Nye chok-tal: Nu over 50 døde med coronavirus
Fredag var 52 døde med coronavirus. Opgørelse viser, at de fleste omkomne er ældre over 60 år.
Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020
Corona-epidemien har indtil nu kostet 52 mennesker livet, viser en opgørelse fredag. Det er en stigning på 11 døde på et døgn.
Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona
Gør som over 200.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet. Samtidig deltager du i konkurrencen om brunch for to
Det oplyser Statens Serum Institut i en opgørelse over coronasmitten i Danmark fredag 27. marts.
Det er især ældre smittede over 60 år, der er bliver ramt af dødsfald, viser en rapport, der blev offentliggjort tidligere på ugen.
LÆS OGSÅ: Derfor er coronavirus farligst for ældre og kronisk syge
Dødelighed højst hos de ældste
Rapportens opgørelse viste, at blandt 34 danskere – der på det tidspunkt var døde med smitte – var de fleste over 60 år.
Den såkaldte medianalder for de omkomne var 79 år.
- 1-5 personer i alderen 50-59 år er døde
- 1-5 personer i alderen 60-69 år er døde
- 10-14 personer i alderen 70-79 år er døde
- 17 personer over 80 år er døde.
Kilde: Statens Serum Instituts rapport fra 25. marts 2020
COVID-19 er nødvendigvis ikke den tilgrundliggende årsag til dødsfaldet, fremgår det.
Dødeligheden er højst i de ældste aldersgrupper – 11,6 procent blandt de, der er over 80 år – mens den samlede dødelighed blandt påviste tilfælde er på 2,0 proent.
Dødsfaldene i opgørelsen var blandt personer mellem 50 og 94 år.
Blandt de døde var 24 mænd og 10 var kvinder.
LÆS OGSÅ: Coronavirus: 6 ting, der gør dig særligt udsat
Jo ældre, des værre er sygdommen
Kinesere på over 80 er den aldersgruppe, som i højest grad er døde af corona. Næsten 15 procent af de smittede på 80+ har mistet livet, viser en undersøgelse.
Blandt smittede mænd i alle aldre er knap 3 % af mændene døde og 1,7 % af kvinderne.
Delt på beskæftigelse så er ”pensionerede” den gruppe, der har flest døde.
Først publiceret: fredag 27. marts 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 10:54