Skridt for skridt: Sådan smitter ny coronavirus

Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2’ (SARS-CoV-2).

Sådan lyder forskeres officielle navn på den lillebitte virus, som i løbet af de seneste uger har vendt op og ned på vores hverdag.

Men hvordan kan den ubudne gæst inficere din krop?

Eksperterne fra Videnskab.dk nørder i denne artikel igennem med alt, hvad vi ved – og ikke ved – om, hvordan ny coronavirus kan smitte og gøre dig syg.

Første skridt: Du møder virus

Du har sikkert hørt det helt grundlæggende; at ny coronavirus smitter via dråber, som udsendes, når vi nyser, hoster eller snakker.

“Den primære smittekilde er direkte kontakt mellem mennesker. Men virus kan også smitte indirekte, ved at du rører ved et dørhåndtag eller en anden overflade, som er blevet inficeret, fordi en smittet person har rørt eller hostet ud over den,” siger Jan Pravsgaard Christensen, som er professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet.

Du bliver imidlertid ikke syg, blot fordi du har fået ny coronavirus på huden, for eksempel på hænderne, halsen eller fødderne. Virus skal ind i kroppen gennem dine slimhinder – typisk din mund, næse eller øjne – og derfra videre ind til dine luftveje.

“Så længe du kun har virus på hænderne bliver du ikke syg. Problemet er, at vi hele tiden gnider os i øjnene, næsen eller fører hænderne op til munden. Ofte uden at tænke over det,” siger Jan Pravsgaard Christensen.

Et lille, australsk studie tyder på, vi i gennemsnittet rører os selv i ansigtet 23 gange i timen.

Andet skridt: Virus skal ned i luftvejene

Når virus først er nået frem til din næse, mund eller øjne, skal det videre. Det skal nemlig finde vej til dine luftveje og lunger for at kunne gøre dig syg, forklarer forskerne.

Det virker oplagt, at der er forbindelse fra din mund og næse til dine luftveje. Men hvad med øjnene?

“Hvis du får virus i øjnene, kan det godt komme frem til luftvejene. Vi har nogle kanaler, som skaber forbindelse mellem øjnene og næseslimhinden – og derfra kan virusset komme videre til luftvejene,” forklarer Per Brøndsted Höllsberg, som er professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Han påpeger, at det fortsat er uvist, præcist hvor mange viruspartikler der skal til, for at gøre dig syg. Men idet ny coronavirus er meget smitsomt, vurderer han, at »der nok ikke skal så mange viruspartikler til at igangsætte infektion med ny coronavirus.«

Jan Pravsgaard Christensen er enig og påpeger, at du til sammenligning kun skal inhalere omkring 10 viruspartikler fra mæslinger – en af de mest smitsomme virusser, vi kender.

Et nys kan indeholde millioner af viruspartikler.

Tredje skridt: Virus skal ind i dine celler

Det er ikke nok for virus blot at nå frem til luftvejene. Det skal også trænge ind i vores celler. Når et virus trænger ind i vores celler, kan det nemlig udnytte cellernes maskineri til at skabe kopier af sig selv, som derefter sprede sig til andre celler – og dermed gør os syge.

“Coronavirus er ikke i stand til at trænge ind i en hvilken som helst celle i kroppen. De celler, som virusset gerne vil trænge ind, i sidder i luftvejene. De kaldes for epitelceller,” forklarer Per Brøndsted Höllsberg.

Ny coronavirus bærer på en særlig nøgle – et såkaldt spike-protein – som den bruger til at trænge ind i dine epitelceller i luftvejene.

Nøglen passer nemlig sammen med en bestemt lås (et receptor-protein kaldet ACE2) som sidder på overfladen af epitelcellerne i luftvejene, indikerer blandt andet dette nye studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.

“Vi kender ikke alle detaljer endnu. Vi ved, at virusset er i stand til at inficere epitelcellerne i luftvejene, men jeg kan ikke udelukke, at den også kan trænge ind i andre celler i kroppen. Men vi har ikke set indikationer på det endnu,” siger Per Brøndsted Höllsberg.

Fjerde skridt: Det medfødte immunforsvar angriber

Når virus trænger ind i dine celler, vil immunforsvaret begynde at bekæmpe dem.

I første omgang er det vores medfødte (innate) immunforsvar, som forsøger at bekæmpe ny coronavirus.

“Det medfødte immunforsvar, er det, som beskytter os i det daglige, når vi får virus, bakterier og andre fremmedlegemer ind i kroppen. Det vil straks opdage, når virusset trænger ind i vores celler og begynde at gå til angreb,” siger Jan Pravsgaard Christensen.

Hvis du er heldig, kan det medfødte immunforsvar endda nå at bekæmpe angrebet fra ny coronavirus, før du bliver syg, fortæller han.

“Hvis du kun bliver inficeret med få viruspartikler, er der chance for, at det medfødte immunforsvar kan klare sig alene. Man kan godt forestille sig, at du ikke får mere virus, end at det medfødte immunforsvar kan nedkæmpe det, før der bliver ballade,” siger Jan Pravsgaard Christensen.

Femte skridt: Det erhvervede immunforsvar angriber

Hvis ikke det medfødte immunforsvar lykkes med at bekæmpe ny coronavirus, vil det erhvervede (adaptive) immunforsvar komme på banen.

Det erhvervede immunforsvar er en slags specialstyrke, der løbende bliver trænet og oplært i at bekæmpe specifikke typer af virus, bakterier og andre fjender, som du møder gennem livet.

Problemet med ny coronavirus er imidlertid, at der er tale om en ny fjende, som ingen af os har mødt før.

“Udfordringen er, at vores erhvervede immunforsvar aldrig tidligere har mødt ny coronavirus. Det skal først lære at genkende virusset. Det tager cirka syv dage, fra det erhvervede immunforsvar opdager virus, til det er oppe i omdrejninger og rent faktisk kan gøre en forskel,” siger Jan Pravsgaard Christensen, som understreger at han udtaler sig på baggrund af generel viden om virusinfektioner – ikke specifikke studier af ny coronavirus.

Alt imens immunforsvaret knokler, slapper du forhåbentlig selv af under en striks karantæne, så du ikke viderebringer smitte til andre.

Sjette skridt: Du er syg

Når du er syg med COVID-19 ligner dine symptomer ofte almindelige symptomer på influenza. Det kan være ondt i halsen, sygdomsfølelse, muskelsmerter, hoste og feber eller i sværere tilfælde blandt andet lungebetændelse.

Heldigvis får langt de fleste mennesker, der smittes med den nye coronavirus, kun milde symptomer. Men i visse tilfælde kan sygdommen blive alvorlig og livstruende – særligt hvis du er ældre eller tilhører en af de særlige risikogruppe.

Et svækket immunforsvar, som er langsomt i optrækket, kan blandt andet være årsag til, at du kan få alvorlige lungeskader af ny coronavirus, forklarer Jan Pravsgaard Christensen.

“I den periode, hvor virusset gror og spreder sig i cellerne, kan det godt stresse nogle af dine lungeceller, så de dør. Så hvis der går for lang tid, vil der være mange døde lungeceller, når immunforsvaret endelig kommer i omdrejninger,” forklarer han og tilføjer:

“Når det erhvervede immunsystem kommer på banen, er formålet at ødelægge alle de celler, der er inficeret, for at slå virusfabrikken ud. Det resulterer også i vævsskade. Så jo mere virus, der har nået at sprede sig i lungerne, des mere skade kan immunsystemet komme til at lave i sin kamp for at udrydde virus.”

Heldigvis er det kun er et fåtal af patienter, som bliver så syge af ny coronavirus, at de får lungeskader, understreger han.

Du kan læse meget mere om særlige risikogrupper, øvrige symptomer og behandling i denne artikel.

Syvende skridt: Du bliver rask

Heldigvis bliver langt de fleste patienter raske, så snart immunforsvaret har fået nedkæmpet ny coronavirus.

“Det er meget forskelligt, hvor længe man er syg. Hos personer med mild sygdom vil symptomerne forsvinde i løbet af 4-6 dage, mens man kan være syg i mange uger, hvis man udvikler svær sygdom,” oplyser Sundhedsstyrelsen.

Det er kun en mindre del af de smittede, som bliver så syge, at de skal indlægges på sygehus eller i værste tilfælde dør af sygdommen.

Forskerne understreger, at du kan beskytte dig selv – og andre – mod at blive inficeret med den ubudne virus ved at vaske hænder, holde afstand, gøre rent, begrænse fysisk kontakt og i det hele taget følge myndighedernes anvisninger.

Denne artikel stammer fra videnskab.dk, hvor du kan læse meget mere om, hvad videnskaben siger om corona-virus

Først publiceret: fredag 27. marts 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:30