Pas på: Corona-mail fra politiet er fup
Politiet advarer om en falsk mail, som du skal passe på.
Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020
På Twitter advarer Rigspolitiet om, at svindlere for øjeblikket sender mails, som ser ud som om, at de kommer fra politiet. Men der er tale om fup-mails, som har som formål at lokke dig til at afgive personlige oplysninger. En såkaldt phishing-mail.
Pas på phishing-mails om #COVID19dk. Denne er i øjeblikket i omløb og bruger politiet som afsender #politidk pic.twitter.com/8RLH2TSgzz
— Rigspolitiet (@Rigspoliti) April 1, 2020
Sådan spotter du en fup-mail
Hvis du får en mail med et godt tilbud, hvor du skal klikke på et link, så er her fem gode råd:
• Tjek for stavefejl og dårligt sprog. Ser teksten professionel ud?
• Tjek firmanavn og afsenders e-mail. Ser det korrekt ud?
• Er tilbuddet for godt til at være sandt?
• Er der kontaktoplysninger ud over linket?
• Prøv at søge på Google efter informationer om tilbuddet. Kommer der advarsler om fup?
Først publiceret: onsdag 1. april 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 15:40