Corona-beredskabet: Er du pensioneret SOSU, pædagog, sygeplejerske eller læge?
Se hvordan du kan være med i corona-beredskabet.
Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020
Hvis du er tidligere SOSU, sygeplejerske, læge eller andet sundhedspersonale som radiograf, bioanalytiker, portør eller lignende er der bud efter dig i corona-krisen.
Alle regioner har oprettet jobbanker, fordi der behov for mere personale i på hospitalerne.
Der er også efterspørgsel efter dig, hvis du er pædagog eller socialpædagog. Regionerne skriver i jobbanken, at der pædagoger vil komme til at arbejde med opgaver på institutioner i socialområdet.
Oplæring og overenskomstmæssig løn
Som frivillig vil du få den nødvendige oplæring, og du vil blive kontaktet direkte af den afdeling, der har brug for din hjælp.
I jobbanken kan du angive, hvor mange timer du kan hjælpe om ugen.
“Alle kan tilmelde sig i dag, og hvis vi får brug for arbejdskraften, betaler vi overenskomstmæssig løn for indsatsen. Vi kender ikke det eksakte behov for ekstra hænder, men vi ved, at vi får brug for mange. Så de tilmeldte vil blive kontaktet direkte, hvis og når vi får brug for dem”, siger Mariane Therkelsen, direktør for Mennesker og Organisation i Region Nordjylland
Her finder du regionernes corona-jobbanker
Du kan læse mere og skrive dig op her:
Corona-jobbank Region Midtjylland
Corona-jobbank Region Nordjylland
Corona-jobbank Region Syddanmark
Corona-jobbank Region Sjælland
Corona-jobbank Region Hovedstaden
Først publiceret: fredag 3. april 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:40