Nina banker løs på sit grydelåg på altanen hver aften klokken 19.

Nina og Janni klapper og synger sig gennem corona-krisen

82-årige Janni Milsted og Nina Bach Ludvigsen på 44 år er med i et nyt fællesskab under corona-krisen: De står hver aften på deres altaner og larmer.

Senest opdateret: tirsdag 30. juni 2020

Når klokken bliver 17 går Janni Milsted på 82 år ud på sin altan og synger. Det har hun gjort siden corona-krisen startede.

”Der er en der spiller fløjte, og så synger vi fra højskolesangbogen. Folk fra andre blokke synger med. Vi gør det for at se hinanden, selvom man skal holde sig fra hinanden”, fortæller Janni, som bor i et seniorbofællesskab i Mjølnerparken på Nørrebro i København.

Beboerne i seniorbofællesskabet synger fra deres altaner.

Dagligdagen i seniorbofællesskabet har ændret sig siden corona-virus kom til Danmark.

Normalt hygger beboerne sig med fællesspisning, åbent hus og kaffe, men nu holder de afstand og sidder lang fra hinanden. Ingen i seniorbofællesskabet er blevet syge, så derfor har de åbnet op for at se hinanden lidt mere.

Janni holder sig stadig i gang. Hun går til gymnastik, som nu foregår udendørs med god afstand.

Hun ser sin datter og svigersøn, men med afstand.

”Det er svært ikke at se oldebørnene, som jeg plejer at se tit. Forleden var jeg forbi i deres gård og fik afleveret påskeæg, men vi kunne ikke kramme. Børnene er så søde. De har lært, at de skulle kramme sig selv,” fortæller Janni som savner de små.

Nina klapper for sin mor og for sundhedspersonalet

I Valby går Nina Bach Ludvigsen på 44 år ud på lejlighedens altan hver aften klokken 19 og klapper sammen med sine naboer.

Nina arbejder til dagligt i Reddernes udviklingssekretariat, men som mange andre danskere arbejder hun nu hjemmefra.

”Vi gør det for at vise, at vi støtter sundhedspersonalet, og for at vise sammenhold med andre, som sidder hjemme,” fortæller Nina. ”Man kan høre, at de også klapper i de andre gårde. Dag for dag kommer der flere til. Det er dejligt at mærke sammenholdet.”

Ninas mor plejer at være aktiv, går til sang og foredrag og ser familie og venner, men nu må hun holde sig hjemme.

”Min mor er 75 år og har nedsat lungefunktion. Jeg kan ikke se hende og savner hende, så når jeg klapper, gør jeg det også for at støtte hende og andre, som har fået kappet alle deres sociale forbindelse,” forklarer Nina.

Det betyder noget at gøre det sammen

Janni Milsted på 82 år

Jannie Milsteds datter og hendes mand ønskede også at vise deres støtte til sundhedspersonalet. Men de stod alene på deres vej og slog på grydelåg, uden at der var nogen der bakkede op. Så det holdt de op med igen.

”Det betyder noget at gøre det sammen. At mærke at vi er sammen hver for sig,” siger Jannie, som opfordrer alle til at gå ud og larmer sammen med deres naboer.

Først publiceret: tirsdag 7. april 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 30. juni 2020 kl. 10:14