Du har i år mulighed for at handle ind i påskens helligdage.

Politiet opfordrer: Spred dine indkøb i påsken

Onsdag før påske er traditionelt årets store indkøbsdag. Politiet opfordrer: Spred dine indkøb over påsken. Flere butikker har åbent i helligdagene.

Senest opdateret: søndag 12. april 2020

Onsdag før påske er normalt årets største indkøbsdag. Men politiet opfodrer til, at danskerne undgår kødannelser og at mange mennesker samles på et sted for at undgå smitte med coronavirus.

Der er altså flere dage at handle på, så ingen grund til indkøbspanik.

Anders Frandsen, Rigspolitiet

“Gør brug af dagligvarebutikkernes forlængende åbningstider hen over påsken,” lyder det fra politiet.

De store dagligvarebutikker har ekstraordinært fået mulighed for at holde åbent flere dage end sædvanligt i påsken og det betyder, at du i år har mulighed for at handle – også i helligdagene.

”Der er altså flere dage at handle på, så ingen grund til indkøbspanik. Sørg for at have god tid, køb gerne ind på skæve tidspunkter, følg butikkens anvisninger og vis hensyn over for ældre og udsatte, når du drager ud for at fylde indkøbsvognen”, siger Rigspolitiets kommunikationsdirektør, Anders Frandsen.

Politiets råd gælder også, hvis du planlægger at tage i plantecenter eller byggemarked i påsken.

På butikkernes hjemmesider fremgår, hvornår der er åbent. Det er meget forskelligt alt efter butikskæde og de enkelte butikkers placering.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Først publiceret: tirsdag 7. april 2020
Artiklen er sidst opdateret søndag 12. april 2020 kl. 19:23

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.