Hjælp sundhedsvæsenet: Tilmeld COVIDmeter

2 minutter af din tid én gang om ugen, kan være med til at stoppe smitten. Se hvordan du hjælper.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Vil du hjælpe Statens Serum Institut med at holde øje med udbredelsen af corona? Så kan du nu gøre en forskel.

For at kunne begrænse smitten af corona, er det vigtigt for Statens Serum Institut at følge med i udbredelsen af sygdommen.

I COVIDmeter kan du frivilligt tilmelde dig og en gang om ugen svarer på nogle få spørgsmål om, du har haft symptomer på sygdom.

Det eneste krav til, at du kan tilmelde dig COVIDmeter er, at du har NemID.

Du kan besvare spørgeskemaet uanset om du er sund og rask, lige er kommet dig over en sygdom, eller har en eller flere sygdomme.

Vi håber, at så mange som muligt vil bruge den nye løsning og ugentligt svare på, om de har haft symptomer på sygdom. Det vil give myndighederne et endnu bedre datagrundlag for at vurdere udbredelsen af smitte i samfundet og understøtte beslutningerne om den gradvise genåbning af Danmark

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke

Hvordan fungerer COVIDmeteret?

Når du tilmelder dig COVIDmeter, skal du oplyse nogle få oplysninger om dig selv: alder, køn og postnummer.

Derefter får du spørgsmål om, hvorvidt du har følt dig syg, om du er blevet testet for COVID-19 eller har haft kontakt til familie, venner eller bekendte med COVID-19.

Derefter er det planen, at du skal fortsætte med at svare på spørgsmålene om sygdom en gang om ugen.

Du kan oplyse din e-mail, så får du automatisk mail en gang om ugen, så du bliver mindet om at registrere sygdom og kontakt med smittede.

  1. Tilmeld dig her
  2. Log på med NemId
  3. Oplys fødselsdag, køn, postnummer og e-mail
  4. Svar på om du har været syg, i kontakte med syge eller er blevet testet
Svar på disse tre simple spørgsmål skal hjælpe sundhedsmyndighederne.

En app på vej

COVIDmeter er en ud af flere digitale løsninger, som kan understøtte myndighedernes indsats mod COVID-19.

Sundhedsmyndighederne vil også lancere en app i løbende af de kommende uger. Den skal give sundhedsmyndighedernes et endnu bedre datagrundlag med løbende overvågning af smitteudbredelse og være med til at understøtte en hensigtsmæssig adfærd, som kan minimere smitteudbredelse.

Opdatering 10. april: nu har mere end 65.000 tilmeldt sig COVIDmeter, oplyser sundhedsministeren på Facebook.

Opdatering: Vi er allerede nu oppe på, at der er 65.000 danskere, der har tilmeldt sig. Jeg er dybt imponeret. Tusind…

Slået op af Magnus HeunickeTorsdag den 9. april 2020

Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona

Gør som 160.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet. Samtidig deltager du i konkurrencen om brunch for to

Tilmeld nyhedsbrevet her

Først publiceret: onsdag 8. april 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:44

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.