Det er nemt at bruge Nøgleappen, når du skal bruge NemID.

Har du hentet den? Nøgleappen nu mest populær

Der er nu mere populært at bruge den mere sikre nøgleappen til NemID end at bruge nøglekortet.

Senest opdateret: tirsdag 2. marts 2021

Bruger du stadig dit lille hvide nøglekort?

Så findes der en smartere og mere sikker løsning; nemlig nøgleappen, som 2,3 millioner danskere nu bruger.

I marts i år blev NemID-nøgleappen brugt til at logge ind 30,7 millioner gange. Nøglekortet blev brugt 30,6 millioner gange, oplyser Nets.

“Det er en milepæl, som NemID nøgleapp nu passerer. Appen var været godt modtaget helt fra starten og rundede allerede en halv million downloads på en måned. Siden er det tendensen bare fortsat, og nu er den altså mere populær end nøglekortet,” siger Jens-Jakob Lykke Larsen, der er Head of eSecurity Product and Delivery i Nets.

Nemmere at bruge

Appen udkom i maj i 2018, og har fået brugen af NemID til at stige.

Dem med nøgleappen bruger nemlig NemID meget oftere, efter det er blevet nemmere. Deres brug af nemID er øget med 86 procent, mens dem der stadig bruger nøglekortet, kun har øget brugen med 27 procent i den periode der er gået, siden appen blev lanceret.

“NemID’s nøgleapp har jo den grundlæggende fordel i forhold til nøglekortet, at du aldrig løber tør for nøgler. Derudover synes mange af brugerne, at den ganske enkelt er nemmere og hurtigere, fordi de altid har deres mobil lige ved hånden”, siger Jens-Jakob Lykke Larsen.

Seniorer halter efter

Kun 30 procent af danskerne over 50 år bruger nøgleappen, så der er en god sandsynlighed for, at du endnu ikke er begyndt at bruge den, når du læser artiklen her.

Appen er nem at bruge, og en måling blandt dem, der bruger appen, viser da også at hele 98 procent er tilfredse med den.

Sådan får du nøglekort appen

Hent den gratis NemID nøgle-app til din telefon eller tablet.

  1. Hent appen til din telefon eller tablet
    Hent appen til iPhone og iPad
    Hent appen til Android i Google Play Store.
  2. Log på med NemId og nøglekortet
  3. Accepter vilkår for app’en
  4. Af sikkerhedsmæssige årsager kan din nøgleapp først tages i brug efter en time
  5. Log på med NemID igen
  6. Vælg en kode på fire tal
  7. Fremover kan du logge på ved at taste din kode på fire tal og et swipe

Se video og kom i gang med at bruge nøglekort som app på din mobiltelefon eller tablet.

Mere sikkert end papirkortet

Du skal logge på med NemID to gange, når du installerer appen. Det er af hensyn til sikkerhed. Når du har installeret nøgleappen og tastet sine oplysninger, går der en time, før du kan bruge den.

Bruger du appen, er det mere sikkert end med papirkortet, og du løber aldrig tør for nøgler.

Smid ikke nøglekortet ud

Selvom du bruger nøglekortet på appen, skal du ikke smide dit papirnøglekort i papirkurven. Du bør gemme det, så du kan bruge det, hvis du ikke kan bruge telefonen for eksempel, hvis du køber ny telefon eller er løbet tør for strøm.

Nøgle-appen bruger ikke nøgler på dit papirkort, så har du for eksempel 120 nøgler tilbage på papirkortet, er de der stadig, selvom du bruger nøgle-appen.

Først publiceret: lørdag 11. april 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. marts 2021 kl. 15:53

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.