Käthe Mohr Roed-Jensen har selv valgt at stoppe som sygehjælper og gå på efterløn, men når der bliver kaldt på hende igen, synes hun også, at det skal kunne svare sig økonomisk. Privatfoto.

Corona: Käthe vil gerne hjælpe, men får så mindre i efterløn

Efterlønsmodtagere skal også have en hjælpepakke, så det kan svare sig for dem at bistå under epidemien, mener sygehjælper, der har skrevet til Folketinget

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Hospitaler og kommuner efterlyser seniorer, der vil hjælpe under corona-epidemien. Den 63-årige sygehjælper Käthe Mohr Roed-Jensen har meldt sig og allerede haft flere tjanser på et plejehjem.

Men lønnen betyder, at der gøres et solidt indhug i hendes efterløn.

Efter fradrag i efterløn har jeg måske cirka 30 kroner tilbage i timen på en dagvagt.

Käthe Mohr Roed-Jensen, sygehjælper på efterløn

Nu efterlyser Käthe Mohr Roed-Jensen, at efterlønsmodtagerne også får en ”hjælpepakke”.

Hun synes, at der midlertidigt skal bremses for modregning i deres efterløn, hvis de melder sig til corona-jobbankerne.

“Der er behov for os med erfaring fra plejehjem eller hospitaler. Men hvis vi skal modregnes i efterløn, kan det ikke svare sig økonomisk. Jeg kender mange, som gerne vil hjælpe. Men de har svært ved at se meningen i, at de så skal trækkes time for time i efterlønnen”, siger Käthe Mohr Roed-Jensen.

Hun har skrevet til Folketinget og foreslået at lempe modregningen i en periode. Eventuelt ligesom pensionister, der må have en arbejdsindtægt på op til 122.000 kroner – uden der trækkes i deres pensionstillæg.

Efterlønsmodtagere glemt

Käthe Mohr Roed-Jensen bor i Vallensbæk Strand syd for København. Hun gik på efterløn for et par måneder siden. Hun glædede sig til at nyde friheden.

Men så kom corona-epidemien.

Hvordan bliver løn modregnet i efterlønnen?

Har du lønarbejde, mens du er på efterløn, vil a-kassen trække et mindre antal timer fra din efterløn, end du har arbejdet. Det gælder for de første 40.676 kroner, du tjener i 2021. Når du har tjent 40.676 kroner, vil du blive trukket de timer, du arbejder resten af året.

Din a-kasse kan fortælle dig, hvad der vil blive modregnet i din efterløn, når du arbejder.

Kilde: Seniorhåndbogen

Læs mere om efterløn og arbejde i Seniorhåndbogen

Nu har hun haft fire arbejdsdage i træk på det plejehjem, hvor hun arbejdede tidligere. Hun kender stadig mange af beboerne.

Hun kunne godt tage flere arbejdsdage, hvis for eksempel en stor del af det faste personale bliver syge.

“Men jeg ser lige tiden an. Efter fradrag i efterløn har jeg måske cirka 30 kroner tilbage i timen på en dagvagt. Hvis jeg skulle køre efter jobbet, kunne det slet ikke gå”, siger Käthe Mohr Roed-Jensen.

“Jeg tror, de har glemt vi efterlønsmodtagere. Jeg har ikke hørt politikerne tale om at lempe modregningen, så flere af os kan være i beredskab”, siger Käthe Mohr Roed-Jensen.

Det skal være midlertidigt

Sygehjælperen understreger, at det skal være en midlertidig løsning. Efterlønsmodtagere forlader arbejdsmarkedet, fordi de har andre planer med livet.

“Lempelsen af modregningen skal alene gælde, så længe vi er ramt af corona, og der er brug for os”, understreger Käthe Mohr Roed-Jensen.

A-kassens direktør: Gi’ en højere løn

Det er arbejdsløshedskasserne, der udbetaler efterløn, men Danske A-kasser har ikke drøftet ideen om at droppe modregning under epidemien.

Direktør Verner Sand Kirk fra Danske A-kasser har en anden idé.

“Sygehuse, kommuner og andre arbejdsgivere kan give de seniorer, som tilbyder sig, en ordentlig løn. For eksempel honorere dem med et ekstra tillæg til lønnen. Så vil de få en højere indtægt, selv om de bliver modregnet i efterlønnen”, siger Verner Sand Kirk

Faglige Seniorers nyhedsbrev har spurgt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, hvad han synes om ideen. På grund af travlhed har ministeriet endnu ikke vendt tilbage med svar.

Se Käthe Mohr Roed-Jensens brev til Folketinget.

Se corona-jobbank i for eksempel Aalborg Kommune

Se corona-jobbank i Region Sjælland – andre regioner har lignende ordninger

Hvad mener du?

Hvad mener du om, at efterlønnere som Käthe Mohr Roed-Jensen, der tager et job for at hjælpe under corona-krisen, bliver modregnet som under normale vilkår. Burde det være muligt at tjene for eksempel op til 122.000 kroner uden at det bliver modregnet i efterlønnen?

Hvad mener du? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER

63-ÅRIG MODREGNES I EFTERLØN FOR CORONA-HJÆLPHospitaler og kommuner efterlyser seniorer, der vil hjælpe under…

Slået op af Faglige SeniorerOnsdag den 15. april 2020

 

 

Først publiceret: onsdag 15. april 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:44

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.