”1. MAJ LIVE - stærkere sammen – hver for sig.” Sådan lyder sloganet for årets 1. maj, der i år bliver holdt på Facebook.

Fagbevægelsen holder 1. maj på Facebook

I år bliver der ikke holdt 1. maj i parker og pladser. Fagbevægelsens Hovedorganisation inviterer i stedet til en stor digital fejring af dagen. Oplev blandt andet Carsten Bo live med "Shangri La"

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Corona har sat en stopper for den traditionelle fejring af 1. maj, hvor vi mødes skulder ved skulder i store forsamlinger på pladser og i parker. Frem til 10. maj er det forbudt at samle sig mere end 10 personer.

I stedet inviterer Fagbevægelsens Hovedorganisation på arbejdernes festdag alle danskere med til en digital 1. maj.

Tilmeld dig 1. maj på Facebook

”1. MAJ LIVE. Stærkere sammen – hver for sig” finder sted klokken 10-11 som en live-begivenhed på Facebook.

Her får begivenheden sin egen side og vil blive distribueret ud på omkring 100 facebooksider, blandt andet hos fagforbund og lokalsektioner og regioner under FH.

På programmet vil være en lang række indslag med musik og fællessang, taler, hilsner og efterfølgende lokale virtuelle arrangementer. Se hele programmet her.

Minut-for-minut program bliver lagt ud senere på FH’s facebook og på FH’s 1. maj-tema på fho.dk

Tilmeld dig 1. MAJ på Facebook

Fagbevægelsen vil på dagen sende en times Facebook-live udsendelse med direkte taler af blandt andet formand for FH, Lizette Risgaard og statsminister Mette Frederiksen er også inviteret til at tale.

Desuden vil der være live-fællessang med blandet andet Pernille Rosendahl, Katinka, Magtens Korridorer, Peter Sommer og flere andre dygtige kunstnere, oplyser Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Og så optræder Carsten Bo live med nummeret “Shangri La”, der blandt andet er kendt fra arbejdersangbogen.

“I år er det 40 år siden, nummeret blev indspillet første gang, så på den måde er det også lidt af en speciel begivenhed for mig,” fortæller Carsten Bo, der optræder på Facebook direkte fra Konventum (det tidligere LO-Skolen) sammen med de øvrige i bandet Sandra Bothmann og Steffen Qwist.

LÆS OGSÅ: Corona: Faglige Seniorer aflyser aktiviteter frem til sommerferien

Historisk dag på Facebook

På det digitale 1. maj-møde vil du også kunne høre 1. maj-hilsner fra mange af fagbevægelsens tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter samt medlemmer fra forskellige fagforeninger.

”Og så skal vi som altid bruge dagen på at diskutere, hvordan vi får et bedre samfund med mindre ulighed og større solidaritet med dem, der har mindst. Lige netop dét aktualiserer krisen i høj grad – og det stiller store krav til de politikere, vi har valgt”, siger FH-formand Lizette Risgaard.

Det er historisk, at corona-krisen sætter en stopper for arbejdernes festdag 1. maj i de vante rammer. Én eneste gang i sin 130-årige historie er dagen blevet helt aflyst. Nemlig foråret 1940, da Danmark lige var blevet besat af Tyskland.

Lokale arrangementer på nettet

Også lokalt holder fagforeninger virtuelle 1. maj møder. Blandt andet i 3F Kastrup og i 3F Vejle

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Vil du fejre 1. maj på Facebook?

Fagbevægelsen fejrer i år 1. maj virtuelt på Facebook. Hvad synes du om det og vil du deltage? Sig din mening og deltag i debatten på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER

https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/2871983286183264?__xts__[0]=68.ARCcG0flsPgi21i79LoGoAVUczf58gJhT4P3lOROlDhFc36JS-i_imS4RmAK4k3lDI0YtbpNDMhUYf-TPo0_pJdaquEbdoG8_Fi6K1n6lTGSAV9laSA5icp8N95-AlNATHmXVDv6b3JxKIvkB8cFLLZccjbNdK5KhKtgVyh85-J4JIyZfE45HwQE4lVazZdf178Dq8KqMTjQoMvlxE1p_5sXcO8ioAZgLfRSukWZPnMGIYSPJyH264newWQ4IQlCS1U98RoFShOhB-I3-YU6Bw456pMmEC_2Ta7RqHh7OitRC0NTikTQnyj3ThEbismEfzhC4OCkhNvkbzDYL9Zul5O0eg&__tn__=-R

 

Først publiceret: søndag 19. april 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:42

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.