Der vil blive gennemført test for coronavirus hos både personale og beboere på plejehjem, hvis der bare ét tilfælde af COVID-19, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Nu sættes i gang med flere corona-test på plejehjem

Beboere samt personale skal nu testes, hvis der er konstateret coronavirus på plejehjem – uanset om der er symptomer, fremgår det af nye retningslinjer.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Er der symptomer på hos beboere eller personale på plejehjem, skal der nu også testes blandt personer, der anses for at kunne være blevet smittet – men ikke har symptomer.

Det fremgår af nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

”Med de nye retningslinjer sætter vi målrettet fokus på at undgå smittespredning i samfundet. Det gør vi ved at teste alle dem, der har symptomer på COVID-19, men derudover begynder vi også at teste personer uden symptomer. Formålet er at undgå smitte af personer i særlig risiko på for eksempel plejehjem og sygehuse”, siger Helene Bilsted Probst, centerchef i Sundhedsstyrelsen.

Afgørende for at stoppe smitten

Ældreorganisationen Faglige Seniorer har længe efterlyst flere test på plejehjem. Direktør Palle Smed er derfor tilfreds med, at der nu kommer nye retningslinjer.

Retningslinjer gælder fra 27. april

I de nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen fremgår det blandt andet:

"Såfremt personale eller borger på plejecenter, bosted, institution m.v. testes positiv, skal det straks vurderes, om der er andre beboere eller personale, der samtidigt bør testes som led i udbrudshåndtering".

Ordination af test ved udbrud kræver ikke ordination af læge.

Sundhedsstyrelsen vil revidere vejledning for forebyggelse af spredning af COVID-19 på plejecentre, bosteder og andre institutioner med specifik beskrivelse af håndtering senest i denne uge (uge 17).

Implementering sker i henhold til lokale forhold, dog med ikrafttrædelse senest mandag 27. april.

”Vi er rigtigt glade for, at alle beboere på landets plejecentre og ældreboliger nu er sikret test for coronavirus, hvis der blot er mistanke om virus på plejehjemmet hos enten en beboer eller personale. Det er helt afgørende, hvis vi skal beskytte de ældre mod at blive syge og stoppe smitten i at brede sig”, siger han og tilføjer:

”Det er også godt, at det bliver slået fast, at regionerne skal tilbyde test på plejecentret, for eksempel med en akutbil, sådan at alle beboerne ikke skal transporteres hen i et telt til hospitalet. Jeg ser samtidig de nye retningslinjer, som første skridt i en meget forsigtig genåbning af plejecentrene, sådan at der kan oprettes besøgszoner og pårørende kan komme på besøg,” siger Palle Smed.

Med de nye retningslinjer vil også alle, der indlægges på sygehus, blive testet 24 timer efter indlæggelsen.

Lægger op til regelmæssig test

De nye retningslinjer rummer også en vision for, hvad næste skridt er i forhold til udvidet test af befolkningen.

”I den kommende tid forventer vi at udvide yderligere med test af personer, der har været i nær kontakt med én, som har fået påvist smitte med COVID-19. Derudover vil vi også se på, hvordan man regelmæssigt kan teste personalegrupper, der arbejder med sårbare borgere eller patienter,” siger Helene Bilsted Probst.

Hvad mener du?

Sundhedsstyrelsen vil nu teste alle på plejehjem, hvis der er udbrud af coronavirus – også blandt beboere og personale, der ikke har symptomer. Hvad synes du om det? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER.

CORONAVIRUS PÅ PLEJEHJEM: NU SKAL ALLE TESTESEr der symptomer på hos beboere eller personale på plejehjem, skal der nu…

Slået op af Faglige SeniorerTirsdag den 21. april 2020

Først publiceret: tirsdag 21. april 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:42

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.