Endelig! Du kan igen give kram til dine børnebørn. Men før du gør det: Tjek om du er i risikogruppen.

Godt nyt! Nu må du igen se og kramme dine børnebørn

Nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen åbner op for meget mere kontakt. Se hvad det betyder for dig.

Senest opdateret: torsdag 7. maj 2020

Sundhedsstyrelsen har lavet en ny vejledning om, hvem der er i risikogruppen i forbindelse med smitte med corona.

Og mange seniorer vil helt sikkert glæde dig over, at Styrelsen ikke længere betragter alle over 65 år som værende i risikogruppen.

Det er hverken godt eller nødvendigt at isolere sig på længere sigt.

Camilla Noelle Rathcke, centerchef i Sundhedsstyrelsen

Risikoen afhænger af, hvor rask du er, og ikke alene af din alder.

For mange har isoleret sig

”Vores brede definition af risikogrupperne har medført, at mange mennesker har opfattet sig selv som i øget risiko og derfor fulgt vores anbefalinger, uden de har været vores egentlige målgruppe. Da vores viden nu er større, kan vi nu præcisere risikogrupperne yderligere og dermed også fjerne bekymringen fra mange,” siger centerchef i Sundhedsstyrelsen Camilla Noelle Rathcke.

Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona

Gør som 87.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet.

Tilmeld nyhedsbrevet her

“Vi kan se, at personer med høj alder har en øget risiko, men det er vigtigt, at alder også ses i sammenhæng med, om man også har andre kroniske sygdomme, hvor rask og rørig man i øvrigt er, og om man kan klare sig selv i eget hjem”, lyder det nu fra Camilla Noelle Rathcke.

Risikovurderingen afhænger fremover af, hvor rask, frisk og rørig du er, om du er selvhjulpen og fysisk aktiv og for eksempel går ture eller cykle.

Det skal nemlig  vægtes med højere værdi end den faktiske alder, vurderer Sundhedsstyrelsen, som giver dette eksempel:

En rask 75-årig uden kronisk sygdom er i mindre risiko for et alvorligt forløb end en 62-årig med hjerte-karsygdom og diabetes, ligesom en fysisk aktiv 79-årig, der kan klare sig selv, må forventes at være i mindre risiko for et alvorlig sygdomsforløb end en 74-årig med lungesygdom og begrænset fysisk formåen.

Tag din læge med på råd, hvis du er i tvivl. Sundhedsstyrelsen opdeler aldersrisikoen sådan:

  • personer over 70 år og særligt personer over 80 år
  • personer over 65 år og samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme

5 gode råd om risiko ved kontakt

  1. Hvis du er under 70 år og rask og frisk, er du ikke i nogen risikogruppe.
  2. Vurdér din risiko på baggrund af helbred + alder.
  3. Selvom du er i en risikogruppe, må du gerne kramme dine allernærmeste: din ægtefælle, dine børn og børnebørn.
  4. Tal åbent med dine nærmeste om, hvem de omgås, så du kender risikoen ved kontakt og kram.
  5. Undgå håndtryk, kindkys og kram til andre end dine nærmeste.

Gør som før, men med fokus på hygiejne

Din alder alene skal altså ikke afholde dig fra at se din familie og dine børnebørn.

Er du i risikogruppen, bør du følge de normale forholdsregler for infektioner, som du plejer, eventuelt efter råd fra din egen læge.

Det betyder, at kunne du passe børnebørn eller gå på arbejde før corona-epidemien, så kan du også gøre det nu.

Du bør dog undgå samvær med familie og børnebørn, hvis de har symptomer, der kunne være COVID-19.

Når du ses med familien, er det vigtigt, at I følger Sundhedsstyrelsens 5 generelle råd:

  1. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  2. Host eller nys i dit ærme
  3. Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt til andre end dine nærmeste
  4. Vær opmærksom på rengøring
  5. Hold afstand og bed andre tage hensyn

Kram dine nærmeste

Du kan godt give kram til dine allernærmeste, for eksempel partner, børn og børnebørn, men undgå håndtryk, kindkys og kram til andre end dine nærmeste pårørende, står der i vejledningen.

Du kan også godt spille kort i en tæt cirkel med dine venner.

Afhold helst aktiviteter og sociale arrangementer udenfor. Det mindsker risikoen for smitte og gør det lettere at holde afstand.

I risikogruppen: Find en balance

Sundhedsstyrelsen kommer også med særlige anbefalinger til personer i øget risiko. Det er nemlig vigtigt, at man finder en god balance mellem at passe på sig selv og det at se og mødes med familier og nærmeste venner.

”Mange ældre har været rigtig gode til at passe på sig selv og har nærmest isoleret sig i deres eget hjem i forbindelse med nedlukningen af Danmark,” fortæller Camilla Noelle Rathcke.

“Det var anbefalingen på det tidspunkt, hvor vi forventede, at epidemien relativt hurtigt ville være overstået. Men det er hverken godt eller nødvendigt at isolere sig på længere sigt, og derfor kommer vi med nye anbefalinger til, hvordan man stadig kan leve sit liv, selvom man har en sygdom eller tilstand, der giver en øget risiko”, siger hun.

Vælg din lille kreds af personer, du kan ses med privat, én eller få af gangen, kend deres kontaktmønstre og vurder, om det udgør en risiko for dig – og sørg for håndhygiejne og afstand, når I ses.

Oversigt over risikogruppen

Personer med øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb:

Personer med høj alder
Risikoen for ældre må ikke alene baseres på alder. Den enkelte ældres risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 afhænger i væsentlig grad af, hvor rask, frisk og rørig, man er, om ens funktionsniveau er godt og af ens fysiske formåen og aktivitet, fx om man går ture, cykler eller tilsvarende. Det betyder også noget, om man vanligvis kan klare sig i eget hjem.Dette skal vurderes og vægtes med højere værdi end den faktiske alder, og risikoen med alderen stiger formentlig mere ved forekomsten og eventuel forværringen af kronisk sygdom end af stigningen i alder i sig selv.

Eksempelvis er en rask 75-årig uden kronisk sygdom i mindre risiko for et alvorligt forløb end en 62-årig med hjerte-karsygdom og diabetes, ligesom en fysisk aktiv 79-årig, der vanligvis klarer sig selv må forventes at være i mindre risiko for et alvorlig sygdomsforløb end en 74-årig med lungesygdom og begrænset fysisk formåen.

Såfremt man som ældre selv er i tvivl, er det er vigtigt, at der i dialog med egen læge foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte ældres samlede situation.Det er veldokumenteret, at følgende – som dog skal anskues i sammenhæng med ovenstående – er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb:

  • personer over 70 år og særligt personer over 80 år
  • personer over 65 år og samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme

Beboere i plejebolig

Beboere i plejebolig vurderes at være i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 baseret på kombinationen af høj alder, typisk en eller flere kroniske sygdomme og nedsat funktions- og aktivitetsniveau.

Personer med overvægt

Risikoen ved overvægt skal også ses i sammenhæng med den samtidige tilstedeværelse af andre kroniske sygdomme, som fx ved overvægt kan være diabetes eller hjertekarsygdom.
Det er veldokumenteret at følgende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb:

  • Personer med svær overvægt med BMI over 35
  • Personer med svær overvægt med BMI over 30 og samtidig kronisk sygdom

Sygdomme, hvor det må antages, der er en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb

  • Svær hjertekarsygdom, fx svært hjertesvigt, alvorlig arvelig eller medfødt hjertesygdom, nylig blodprop i hjertet mv
  • Fremskreden demenssygdom, uanset baggrund for denne, og personer med let til moderat kognitiv svækkelse og samtidig høj alder og komorbiditet
  • Svær lungesygdom, fx svær astma eller KOL, alvorlige lungesygdomme eller voksne med kronisk respirationsinsufficiens tilknyttet respirationscenter (dog ikke patienter med velbehandlet søvnapnø) mv
  • Lungekræft, udbredt (metastatisk) kræft uanset kræfttype, strålebehandling mod lunger, eller hvor lungerne rammes samt pneumonitis som bivirkning til immunterapi
  • Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion (eGFR < 15, plasma albumin < 20)
  • Kronisk leversygdom med komplikationer
  • Dårligt reguleret diabetes med HbA1c > 70 mmol/mol, uanset diabetes-type – især opmærksomhed ved samtidig svær overvægt, hjertekarsygdom eller svær nyresygdom
  • Tilstande med nedsat ernæringstilstand og påvirket almentilstand, fx svære mavetarmlidelser, korttarmssyndrom
  • Muskulære, neuromuskulære og neurodegenerative sygdomme og tilstande, der medfører nedsat hostekraft eller problemer med at komme af med slim fra luftvejene, fx ALS, myasteni, svære myositter og bindevævslidelser, senfølger til apopleksi mv
  • Nedsat immunforsvar
    • Sygdomme med nedsat immunforsvar, fx primær immundefekt, myelomatose, seglcelleanæmi, vaskulit mv
    • HIV-positive med udtalt immundefekt
    • Immunhæmmende behandling, herunder kemoterapi, højdosis steroid og biologiske lægemidler
    • Transplantation foretaget inden for de seneste seks måneder

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Først publiceret: tirsdag 5. maj 2020
Artiklen er sidst opdateret torsdag 7. maj 2020 kl. 08:14