Ældre og andre, der ikke har mulighed for at køre til et af de centrale testcentre, kan nu blive testet i den kommune de bor.

Virus-test: Nu ruller corona-bilerne ud i landet

Nye prøvetagnings-vogne kører ud til borgere i kommuner, hvor der ikke er faciliteter til at teste for corona-virus.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Kan du ikke komme til en corona-test, så må corona-testen komme til dig.

Fremover har ældre og svage borgere mulighed for at blive testet i den kommune, de bor.

Det sker, når nye testkøretøjer fra i dag rykker ud i landet.

Coronabilerne kan rykke ud til borgere i kommuner, hvor der ikke er testfaciliteter, og kan bidrage til, at blandt andet svækkede borgere ikke skal ud på en lang køretur for at blive testet.

”Test og opsporing er vigtige elementer i den nationale teststrategi nu, hvor vi skal ruste os til en længere periode med corona i Danmark samtidig med, at vi genåbner samfundet,” siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke.

Rykker ud på sjælland

Fredag 15. maj kørte corona-bilen sin første tur på Sjælland og besøgte Maribo.

Vognen er den første af en række mobile testenheder, der som led i det såkaldte “samfundsspor” af teststrategien vil kunne sendes ud for at assistere med prøvetagning og smitteopsporing.

Regionerne kan bede om at få testvognene ud i lokalt efter behov.

”For at kunne opspore smittekæder overalt i landet, har vi brug for decentrale løsninger, så vi kan teste et bredt udsnit af befolkningen. Vi har et lavt smittetryk i Danmark, og vi er nu et af de lande i verden, der har testet flest personer pr. indbygger. Det skal vi fortsætte med, og her kan det mobile testkøretøj spille en vigtig rolle i forhold til aktiv smitteopsporing,” siger Magnus Heunicke.

Kommer ikke ud til din adresse

Ministeriet understreger, at test-bilen ikke kommer ud til den enkelte borger.

Testen vil foregå i et opstillet telt eller en vogn, der er placeret et centralt sted i kommunen. Da der er tale om en mobil enhed, vil corona-bilen rykke videre efter for eksempel et par timer.

Der gælder de samme retningslinjer for test ved corona-bilen som ved test i de centrale testcentre. For at blive testet skal man have en henvisning fra sin læge.

Men corona-bilen skal også anvendes, når der skal opspores smitte på et plejehjem eller et lokal-omåde. Her kan der testes uden at en læge henviser, og uden at der er symptomer hos borgere.

Antallet af corona-biler, der bliver sendt ud i landet, vil afhænge af, hvor stort behovet er, oplyser Sundheds- og Ældreministeriet.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Vil du testes?

Nu bliver det muligt at blive testet i den kommune, man bor. Hvad synes du om initiativet? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER.

CORONA: NU KAN DU BLIVE TESTET DER HVOR DU BORNu kan ældre og andre blive testet for corona-virus i den kommune, hvor…

Slået op af Faglige SeniorerTorsdag den 14. maj 2020

Først publiceret: torsdag 14. maj 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:47

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.