I telefonen oplyser en mandlig person, at for at pensionen skal nå at blive udbetalt rettidigt, er han nødt til at have oplysning om kode og NemID.

Advarsel fra politiet: Pas på fupopkald om din pension

Ældre får opringninger fra person, der hævder, at han er fra Udbetaling Danmark og at pensionen er forsinket. Det er et svindelnummer, advarer politiet.

Senest opdateret: tirsdag 10. november 2020

Afbryd opkaldet.

Det er rådet fra politiet til ældre.

Netop får politiet flere anmeldelser fra flere ældre, der er blevet ringet op af en eller flere personer, der udgiver sig for at være fra Udbetaling Danmark.

I telefonen oplyser en mandlig person, at for at pensionen skal nå at blive udbetalt rettidigt i denne måned, er han nødt til at have oplysning om kode og NemID.

Blandt dem, der har været udsat for opkaldet en 77-årig kvinde fra Nykøbing F.

Hun afviste dog manden og udleverede ikke sine personlige oplysninger.

Politiet advarer om opkaldene:

”Giv aldrig oplysninger om cpr-nummer, NemID eller pinkoder til folk, der ringer. Hverken Udbetaling Danmark, kommuner eller politiet ringer og anmoder om den type oplysninger, så vær ekstra på vagt over for den slags fupopkald. Oplysningerne er jo af helt personlig og fortrolig karakter,” lyder det fra politiet, der opfordrer:

“Afbryd forbindelsen og ring i givet fald til politiet på tlf. 1-1-4.”

 

Svindel på telefonen

Telefonnumrene bag fupopkald kan være svære at genkende som svindelnumre. De kan nemlig både være hemmelige numre, have dansk område-kode og ligne de numre, som danske virksomheder har.

Tager du telefonen, kan du spotte en svindler på:

  • Opkaldet handler om at få personlige oplysninger ud af dig
  • Personen påstår, at han vil hjælpe dig med din computer eller at du har problemer for eksempel med dit betalingskort.
  • Svindleren vil ofte forsøge at skræmme dig til at udlevere dine oplysninger.

Udlever ALDRIG personlige oplysninger til personer, du ikke kender eller har en aftale med.

 

Først publiceret: onsdag 29. juli 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 10. november 2020 kl. 14:44

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.