Armen sagde stop: Så gik Bjarne på efterløn

Det blev for hårdt at klippe hæk rundt omkring i boligselskabet. Armen gjorde ondt. Han kunne ikke løfte hækkeklipperen op.

Så tog vicevært Bjarne Pedersen beslutningen: Nu skal jeg på efterløn.

”Det var først og fremmest på grund af kroppen. Jeg havde snakket med min mester om, at hækkeklipning og meget af det øvrige arbejde var for hårdt, men mester slog det hen: Det går nok. Men jeg tænkte: Det er jeg ikke sikker på. For jeg havde taget beslutningen: Jeg ville på efterløn,” fortæller 64-årige Bjarne Pedersen om sine overvejelser.

Som sagt, så gjort.

I september sidste år forlod han arbejdsmarkedet til fordel for en tilværelse som efterlønner efter 15 år som vicevært i et boligselskab i Kalundborg.

”Jeg har i mange år vidst, at jeg ville gå på efterløn, når jeg blev 63 år. Min kone Diane er tre år yngre og hun arbejder fortsat. Det er en fin løsning,” fortæller Bjarne Pedersen.

6.000 kroner mindre på kontoen

Ægteparret havde forberedt sig grundigt på den nye situation, hvor Bjarne Pedersen er på efterløn. Ikke mindst i forhold til økonomien.

Så inden de satte sig med lommeregneren, gik Bjarne Pedersen i sin fagforening og fik gode råd. Og så ringende han til Skat.

”Jeg var så heldig, at jeg fik fat i en rådgiver, der vidste rigtig meget. Hun oplyste mig om, hvad jeg mistede i fradrag ved at stoppe og andre skattetekniske ting. Og stille og rolig havde jeg nogle tal, jeg kunne arbejde ud fra og få lavet mig et budget,” siger Bjarne Pedersen.

”Forskellen på, hvad jeg har på kontoen nu som efterlønner i forhold til, da jeg arbejdede, er 6.000 kroner om måneden efter skat. Så det var vigtigt at få styr på budgettet, inden jeg stoppede.”

Solgte bolig og indfriede lån

Ægteparret havde for nogle år siden købt helt ny andelsbolig. Den  blev solgt i november 2015 og i stedet købte de et ældre hyggeligt rødmalet træhushus for 650.000 kroner. Så blev økonomien pludselig en helt anden.

”Hussalget, et billigere hus og opsparingen fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond – dem har vi hævet begge to. Så har vi indfriet banklån og udgiften til bil er væk. Den er betalt. Så nu har vi kun kreditforeningslånet. Og så løber det pludselig rundt,” fortæller Bjarne Pedersen.

Han trak også på sine erfaringer som vicevært, hvor han var med til at lave energibesparelser i boligforeningen.

”Det har jeg så også gjort i vores hus for at få varme- og elregning ned, så her var der også nogle penge at hente,” lyder det.

Hver måned kan Bjarne Petersen se sin nye ”lønseddel” på 12.700 kroner i efterløn.

”Det er ikke meget. Og jeg føler mig også snydt. Modregningen er for hård. Men det er noget, jeg vil ødelægge min hverdag på. Jeg har dog forsøgt mig med et brev til statsminister Mette Frederiksen og et læserbrev.  Men det er der ikke sket noget ved,” fortæller han.

Du er sgu’ da ikke gammel nok

På jobbet havde Bjarne Pedersen et år inden han gik på efterløn fået en ordning, hvor han trappede lidt ned. Han holdt fri hver anden fredag, som i forvejen er en dag, hvor arbejdstiden er lidt kortere – nemlig 5 timer.

”Det var skønt at kunne rive en arbejdsdag ud af kalenderen, men det betød bare, at jeg skulle løbe lidt hurtigere de andre dage.”

Som tiden nærmede sig, fortalte Bjarne Pedersen kollegerne om sin beslutning om at blive efterlønner. Også venner og bekendte fik besked. Og her var kommentarerne ofte: ”Det er du sgu da ikke gammel nok til – du kan sagtens holde nogle år mere”.

Også arbejdsgiveren slog det hen: ”Det kommer vi til at snakke om. Vi kan ikke undvære dig,” lød det.

”Men jeg holdt fast i beslutningen. Med en lille udskydelse, for jeg havde planlagt at stoppe 1. juni – men blev overtalt til at blive til 1. september. Dog med den vigtige klausul: Jeg klipper ikke hæk,” fortæller Bjarne Pedersen.

Da dagen oprandt med sidste arbejdsdag i september, blev der holdt en stor, flot afskedsreception.

”Jeg har ikke oplevet noget lignende. Vi var 35 mennesker med 3 retter mad og blomster til både min kone og datter. Det betød meget for mig. Jeg ville gerne have, at der blev sagt rigtigt farvel.”

Det eneste han ærgrer sig lidt over er, at der ikke der ikke blev nogen overlevering til afløseren til jobbet. Han blev først ansat senere.

Tilfreds med livet som efterlønner

I dag er Bjarne Pedersen med egne ord en tilfreds efterlønner, der hygger sig med det skønne hus med træfacade i svensk-rød, en stor have, fem børnebørn og masser ”at rende til”.

”Jeg kan ikke finde et punkt, hvor jeg kan sige: Det ville kunne være bedre at være på efterløn. Måske lidt flere penge – men jeg er ikke blevet lykkeligere af det. Vi har fået det til at hænge sammen,” smiler Bjarne Pedersen.

En skræk-i-livet var dog tanken om, hvad der ville ske med det sociale liv, når der pludselig stod efterlønner og ”hjemmegående” på visitkortet.

”Det der skræmte mig lidt var, at hvis man ikke komme til at snakke med andre, så bliver man dum. Men det har jeg løst. Jeg mødes med forskellige gode venner to og to til en ”herre-frokost”, så spiller jeg kort og så er jeg formand for Kalundborg Firmasport. Jeg har været glad for at spille badminton, men det kan kroppen ikke mere. Men så spiller lidt petanque,” fortæller han.

Bjarne Pedersen er også lidt af en læsehest, og nu har han tilmeldt sig en læseklub på biblioteket.

”Jeg har bøger i gang hele tiden. Det kan for eksempel være efter en formiddag i haven, så skræller jeg kartofler og så læser jeg. Eller hører noget i radioen på P1 eller radio4.”

I mit tempo

Bjarne Pedersen står op med hustruen hver dag klokken 6.15. Og når hun er taget på arbejde, går han en tur med hunden, en labrador. Det giver cirka 300 kilometers motion om måneden.

”Når jeg går hjemme, så er det naturligt, at det også er mig der klarer mange af dagens gøremål som indkøb og så videre. Jeg har også fået min egen jagt. Jeg er lidt ”ivrig” jæger og så får jeg skudt lidt ænder, lidt fasan og får lidt mandehørm,” smiler han.

Der er også en stor have, der skal passes – og drivhus med druer.

”Men jeg skal passe på armen, så det er i mit tempo. Men jeg har jo også tiden til det.”

Bjarne Pedersen understreger, at det er vigtigt, at man i sit seniorliv sørger for at møde andre mennesker – også udover de venner, man har i forvejen.

”Nogle har vi mødt, når vi er i svømmeklubben hver fredag. Der kan man jo sidde i saunaen og lytte. Og er der interessant, så invitere på tapas og rødvin,” lyder det fra efterlønneren fra Kalundborg., der tilføjer:

”Det skal være sjovt. Jeg ved godt, at det må man ikke sige: Men jeg gider ikke at have venner, der kun kan snakke om vejret, sygdom og medicin. Det er livet for kort til.”

 

 

Først publiceret: tirsdag 6. oktober 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 10. november 2020 kl. 14:47