Ramt af Alzheimers: Når cykelturen til pilates er en sejr
En alzheimersdiagnose har ændret tilværelsen for ægteparret Helle og Henry Angelo, men aktiviteter som musik, korsang og pilates er vigtige ingredienser til fællesskaber og livsglæde.
Senest opdateret: tirsdag 10. november 2020
Helle og Henry Angelo har en passion for at sejle, og det var netop under en sejltur, at Henry første gang bemærkede en forandring hos Helle.
”Hvis Helle for eksempel skulle ned i kahytten og finde et eller andet helt velkendt, så blev hun desorienteret og kom tomhændet tilbage. Det stod på i noget tid, og efter et udredningsforløb på trekvart år, fik hun konstateret Alzheimers i foråret 2017,” fortæller Henry Angelo.
Når man ikke kan styre vinden
Ægteparret boede og bor stadig i egen villa i Kokkedal. De har to børn og fire børnebørn.
Helles diagnose har ændret tilværelsen for ægteparret markant, men samtidigt er det ifølge Henry stadig ”ikke helt så kritisk”.
De kan fortsat sejle med familien og lave mange af de andre hobbyer og aktiviteter, som de alligevel altid havde forestille sig at udfylde deres otium med.
Det kræver dog mere planlægning og rettidig omhu. Men belønningen for at holde fast i rutinerne er det hele værd.
”Helle har gået til pilates i mange år før alzheimers-diagnosen, og det holder hun fast i to gange om ugen. Hun cykler selv derhen, og vi gennemgår turen sammen, inden hun tager af sted. Hver gang. Det er vigtigt, at hun kender ruten og føler sig tryg, inden hun tager af sted. Men hun klarer selve cykelturen alene, og det er en sejr i sig selv. Fysisk aktivitet og det at kunne orientere sig og finde rundt bliver pludselig afgørende for selvfølelsen og livskvaliteten,” forklarer Henry Angelo.
Musikalsk holdepunkt
Ud over sejlads, pilates og havearbejde, har Helle og Henry sammen været medlemmer af et kor med 25-28 medlemmer i næsten tredive år.
De synger normalt sammen hver uge i hele vintersæsonen, og har indtil coronaens indtog også holdt koncerter et par gange om året.
”Koret og musikken et vigtigt holdepunkt for både Helle og jeg, og det er godt for humøret. Det er også vigtigt at have noget at være sammen om. Det var det også før alzheimer-diagnosen, men i dag er det blevet en helt uundværlig del af vores ugentlige rutiner,” fortæller Henry Angelo.
Først publiceret: onsdag 7. oktober 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 10. november 2020 kl. 14:47
