Befrielsen 4. maj 1945 var farvel til de fem mørke år. Nu kan du læse fortællinger fra dagen og fra krigen fra helt almindelige danskere.

Oplev det igen: 800 fortællinger fra tiden omkring 2. verdenskrig

Nu kan du opleve hele 800 personlige erindringer, der er samlet i tekst og billeder i Københavns Stadsarkiv og på kbharkiv.dk. Mange af fortællingerne stammer fra 2. verdenskrig

Senest opdateret: mandag 3. maj 2021

800 fortællinger. Så mange nye erindringer kan Københavns Stadsarkiv nu åbne for offentligheden.

Det sker, fordi hundredvis af københavnere tilbage i 1995 nedskrev deres fortællinger om livet i København, hvor en stor del af de nye erindringer stammer fra 2. verdenskrig.

Nogle oplevede krigen som børn, mens andre allerede var unge eller voksne under besættelsen. Det giver forskellige perspektiver på hverdagen under krigen, og man kan læse øjenvidneberetninger om så forskellige emner som sortbørshandel, rationering, modstandskamp, bombardementer, flugt og beslaglagte skoler.

I 25 år har erindringerne ventet på at se dagens lys. Men nu er de endelig blevet tilgængelige for alle nysgerrige, der frit kan søge i og læse dem på kbharkiv.dk.

13-årige Inger på befrielsesdagen: Forunderligt

Lige så fulde af mørke og afsavn de fem krigsår under 2. verdenskrig havde været, lige så lettende kom befrielsen 4. maj.

Om aftenen den fjerde maj lød befrielsesbudskabet fra London og de tyske tropper havde overgivet sig. I minutterne efter strømmede det ud med københavnere på gader og stræder, i vinduer blev der sat lys, og de forhadte mørklægningsgardiner blev revet ned og brændt af på gaden.

En af de københavnere, der strømmede ud på gaden, var den 13-årige Inger Pedersen. Hun havde været i biografen, da jublen brød ud. I hendes erindringer skriver hun om aftenen:

“Det var et forunderligt syn. Jeg begav mig sammen med min veninde først ind til Valbys Centrum, og siden gik det næsten af sig selv helt ind til Rådhuspladsen. Hvilken jubel, hvilken menneskemængde. Vi var ellevilde og omfavnede fuldstændigt fremmede mennesker på gaden og dansede rundt med dem. Sporvognene blev invaderet af glade mennesker. Helt op på taget kravlede de, og der blev sunget og skreget lige til den lyse morgen. Jeg måtte dog hjem længe før, og der mødte jeg min Far, der for en gangs skyld var virkelig vred, for jeg havde jo helt glemt at spørge om lov til at tage til byen. Han havde naturligvis været ved at gå ud af sit gode skind af uro for mig. Hele den sommer var alle klædt i rød-hvide-blå farver. Det var en fest.”

50 år efter skrev Inger sine erindringer. Nu kan de – og knap 800 andre – opleves via Københavns Stadsarkiv.

Her kan du læse historierne og se billeder

Du kan læse erindringerne i arkivet. Nogle er skrevet med sirlig håndskrift, andre på langsommelige skrivemaskiner og andre igen på 1990’ernes computere. De er alle blevet scannet og digitaliseret, og kan læses her.

I flere af erindringerne er der også vedlagt fotografier. Knap 600 af dem kan nu ses her.

I alt blev der indsendt 1.200 erindringer, hvor de mindste fylder tre-fire sider og de største flere hundrede sider. Bidragsyderne kunne selv bestemme, om deres erindring skulle være offentlig tilgængelig med det samme, eller om det skulle vente 25 år. Cirka 300 har været tilgængelig siden 1995.

Har du erindrer fra dengang?

Oplevede du tiden omkring 2. verdenskrig som barn eller ung? Og kan du huske, hvordan du oplevede det? Eller har du fået fortællinger fra forældre eller familie?

Del gerne nogle af dine erindringer eller fortællinger fra dengang på Faglige Seniorers Facebook-side.

 

Først publiceret: mandag 3. maj 2021
Artiklen er sidst opdateret mandag 3. maj 2021 kl. 11:58