Snart kan det være slut med at sende rigtige breve

I 2024 kan det danske postvæsen fejre 400-års fødselsdag. Men det er ikke sikkert, at det kan modtage et fødselsdagskort til den tid.

Man kan næsten ikke forestille sig det; at man ikke mere kan sende et brev med posten!

Men sådan tænkte danskerne også med kontanter i lang tid. Og nu er virkeligheden jo, at rigtig mange seniorer oplever, at det er sværere og sværere at få fat på og ikke mindst betale med kontakter.

Nu er det så også vores fysiske breve, der er i fare, skriver Kristeligt Dagblad.

EU kigger for øjeblikket på den danske stats tilskud til Post Danmark. De er ikke sikre på,  at grundlaget for statens støtte til Post Danmark er i orden, og derfor er politikerne på Christiansborg blevet enige om, at en ny postaftale er udskudt, indtil undersøgelsen i EU er færdig, og derfor har regeringen og støttepartierne aftalt blot at forlænge den midlertidige aftale til og med næste år, skriver Kristeligt Dagblad.

Derfor er det efter 31.december 2022 simpelthen uklart om danskerne fortsat kan sende et rigtigt brev til deres venner og familie.

Slut med breve fra 2030

Transportminister Benny Engelbrecht (S) mener, at det er vigtigt, at danskerne fortsat kan sende fysiske breve, og siger følgende til Kristeligt Dagblad:

“Det skal være muligt at få et brev og skrive til familien, uanset hvor i landet man bor. Derfor skal aftalen med Post Danmark forlænges, så danskerne kan være forvisset om, at posten kommer ud, mens det politiske arbejde med at få en ny, langsigtet postaftale på plads fortsætter,” siger Benny Engelbrecht, der håber på, at der vil være et flertal i Folketinget, som vil tage ansvar for, at man fremadrettet kan sikre en befordringspligt.

Transportministeren vil dog kun gå så langt, at han siger, at man i dette årti stadig skal have muligheden for at kunne sende fysiske breve.

“Vi skal ikke glemme, at der er mange borgere, som ikke kan eller ikke ønsker at være digitale. Selvfølgelig vil det antal blive mindre over årene, men man må ikke glemme dem,” siger han.

Ikke-digitale borgere koster

”Det koster at sikre, at borgere, som ikke er digitale, også har ret til at være en del af samfundet. De fleste har adgang til e-Boks, men der er borgere, der ikke er digitale.”

Frimærker er allerede godt på vej til at blive udfaset, idet man i dag kan sende breve ved blot at skrive en talkode på.

Transportministeren har i Kristeligt Dagblad et bud på alternativet til brevene i fremtiden.

“Jeg forestiller mig, at vi kommer til at have en situation, hvor brevet bliver en meget flad pakke. På et tidspunkt vil det ikke betale sig at have en separat omdeling som brevpost. Det er et fremtidsperspektiv, vi tager til den tid, men det er vigtigt for mig, at PostNord ved, at der er ro om deres arbejdsplads i det næste stykke tid. Samtidig har vi politikere ro til at finde en permanent løsning for brevpost,” siger han.

Postvæsen på pumperne

Allerede i dag har danskerne et postvæsen, der kører på pumperne med uregelmæssigt levering, laaaaang leveringstid og ikke mindst en dyr porto på 11 kroner for et helt almindeligt brev. Men på trods af den skrabede post-service, så har Post Danmark alligevel været en stor underskudsforretning, som hvert år suger mange millioner af kroner ud af statskassen.

Det er ikke pakke-afdelingen, som er problemer, for den vokser i takt med, at danskerne handler mere og mere på nettet. Det er antallet af brevene, der styrtdykker. I 2010 sendte danskerne 885 millioner breve. På blot ti år er det tal faldet til 192 millioner.

Allerede for to år siden skulle en ny postaftale planlagt, men det blev udskudt, og nu afventer man så EU’s beslutning, og i mellemtiden skyder staten penge ind for at holde Post Danmark – og leverancen af post – kørende.

Rigsrevisionen sagde stop

Udskydelsen af den nye postaftale hænger oprindeligt sammen med, at Rigsrevisionen kritiserede Postnords regnskaber.

PostNord har to forretninger. Breve, der støttes af staten, og pakker, der skal ske på markedsvilkår og i konkurrence med private. Rigsrevisionen kritiserede, at det var svært at se, om penge fra det offentligt støttede gled over i den del af forretningen, der skal være privat. Det er efterfølgende blevet afvist, men klagen til EU betyder altså, at det nu skal undersøges iEU-regi.

Den helt nye glædelige nyhed for transportministeren er måske, at Post Nords danske afdeling, Post Danmark, i 2020 for første gang i mange år fik et overskud på 88 millioner danske kroner mod et underskud på 114 millioner danske kroner i 2019.

Først publiceret: søndag 6. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 14:26