Spændende krimi: Døden mellem linjerne
Døden mellem linjerne er første bog i en ny spændende krimiserie af forfatteren til de populære Ruth Galloway-bøger. Nu med den indiskfødte kriminaloverbetjent Harbinder Kaur i hovedrollen.
Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021
Clare Cassidy er underviser i litteratur og skriver på en bog om den gotiske roman og forfatteren R.M. Hollands skrækhistorier, så hun er vant til mord. I hvert fald i teorien. Men da en af hendes kollegaer bliver fundet død, forenes teori og virkelighed på grusomste vis.
Ved siden af ofret ligger en lap med et citat af R.M. Holland, og politiet er overbevist om, at nøglen til det makabre mord skal findes i bøgerne.
Clare er skrækslagen ved tanken om, at morderen kan være en, hun kender. Hun tør ikke betro sig til nogen og tyr i stedet til sin dagbog. Men en dag bemærker hun noget mystisk på en af siderne i bogen: Nogen har efterladt en besked til hende i en fremmed håndskrift.
Pludselig minder begivenhederne i Clares eget liv foruroligende meget om plottet i en af hendes yndlingshistorier. Men kan hun nå at skrive slutningen om i tide?
Kriminaloverbetjent Harbinder Kaur og hendes kollega Neil Winston sættes på sagen.
Kåret til årets krimi i The Times og vinder af den prestigefyldte Edgar Award for bedste kriminalroman.
Om forfatteren
Bogen er skrevet af Elly Griffiths, som er bedst kendt for sin populære bestsellerserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway.
Men forfatteren hedder egentligt Domenica de Rosa. Det er nemlig Elly Griffiths rigtige navn, og under det navn har hun skrevet underholdende kærlighedsromaner, som forgår i Italien. .
Vind bogen
Bogen er udgivet på GADs forlag. Vejledende er pris 299,95 kroner og krimien kan købes her.
Sammen med GADs forlag sætter Faglige Seniorer 3 bøger på højkant i en konkurrence.
Vindere: Karin Broholm Arler, Stege, Søren Enemark, Glostrup, og Jette Jægergaard, Randers.
Først publiceret: tirsdag 6. juli 2021
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 09:06