Hver gang en læge sendte et corona-testsvar videre til en borger, blev der indbetalt 45,72 kroner fra regionen.

Corona: Lægehuse nægter at tilbagebetale millioner

566 lægehuse er blevet bedt om at betale 19,5 millioner kroner tilbage til regionerne for negative coronasvar.

Senest opdateret: onsdag 14. juli 2021

Efter flere måneders diskussion omkring de praktiserende lægers ret til at opkræve betaling for at udsende corona-testsvar på e-mail til deres patienter, er det nu kommet frem, hvor mange læger der har i sinde at betale.

Det fortæller Radio4.

566 af landets godt 1600 lægehuse har mellem juni 2020 og marts 2021 modtaget op mod 24,5 millioner kroner i honorarer for at sende negative testsvar via e-mail på deres patienters coronaprøver.

Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona

Gør som over 200.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet. Samtidig deltager du i konkurrencen om brunch for to

Tilmeld nyhedsbrevet her

En simpel og faktuel oplysning, som langt de fleste patienter på egen hånd kan finde på sundhed.dk.

Hver gang lægerne udsendte svar til borgerne, modtog de 45,72 kroner igennem ordningen fra regionerne.

Ikke alle skal betale tilbage

Regionerne kræver ikke alle 24,5 millioner kroner tilbage, da de anerkender de praktiserende lægers behov for at udsende svar, når det var ”fagligt indiceret” til blandt andet patienter med manglende digitale færdigheder.

Tilbagebetalingskravet lyder altså på 19,5 millioner kroner.

328 ud af de 566 lægehuse har imidlertid sendt indsigelser mod tilbagebetalingskravet fra regionerne, viser aktindsigter til Radio4 Morgen.

Læger har misforstået ordningen

Formand for Praktiserende Lægers Organisation, Jørgen Skadborg, har forståelse for at mange medlemmer gør indsigelser.

“Der findes læger, der har misforstået ordningen og udsendt svar til hovedparten af deres patienter. Disse læger har ikke en god sag og bør tilbagebetale penge. Men regionerne har overreageret med baggrund i enkeltsager og krævet, at andre lægehuse også skulle redegøre for hvert enkelt svar. Det er en urimelig fremgangsmåde”.

Sat i system

Tilbagebetalingskravet rammer de læger, som har opkrævet honoraret for mailsvar mere end to gange om ugen.

I nogle tilfælde har brugen af ordningen haft et omfang, hvor det har været systematisk, vurderer regionerne.

“Grundlæggende mener vi ikke, at praktiserende læger skal betales for arbejde, hvis det ikke skaber en værdi for patienten. Der er tale om, at patienter har fået informationer tilsendt helt uden grund. Vi mener ikke, at skattekroner skal bruges på at udsende automatiske svar til borgerne, der ikke ønsker det”, siger Bo Libergren (V), næstformand i Danske Regioners Lønnings- og Takstnævn.

Pengene er indtil videre udbetalt til de 566 lægehuse. Omkring 10 procent af dem har valgt at følge kravet om tilbagebetaling, viser aktindsigten til Radio4.

Først publiceret: onsdag 14. juli 2021
Artiklen er sidst opdateret onsdag 14. juli 2021 kl. 09:57

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.