Forskere: Coronavirussen er kommet for at blive

Forskere ved blandt andet Universitetet i Oslo har skabt en matematisk model, hvor de ser på, hvordan coronasituationen kan udvikle sig.

Alder i befolkningen, immunitet og social interaktion er faktorer, der påvirker, hvor stor sygdomsbyrden bliver.

Hvis en stor del af den voksne befolkning udvikler god immunitet mod COVID-19, vil det i højere grad være børn, der bliver smittet. Unge får normalt et mildt sygdomsforløb.

“Der oparbejdes immunitet i befolkningen, bortset fra hos de unge, der kan blive udsat for første gang,” siger Nils Christian Stenseth, der er biolog og professor ved Universitetet i Oslo, til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

“Derfor spekulerer vi nu på, om coronaen i sidste ende vil udvikle sig til en børnesygdom,” siger Nils Christian Stenseth.

Han har deltaget i det nye studie, som er publiceret i Science Advances.

Modellen ser på alder, dødelighed og social kontakt

I den matematiske model ser forskerne på, hvordan corona kan udvikle sig i en befolkning i løbet af 1, 10 og 20 år.

»Det, vi har gjort, er at producere en aldersstruktureret model, som har komponenter for, om man er modtagelig overfor sygdommen, og at man har forskellige dødelighed afhængig af alder.«

Et andet aspekt, forskerne har taget med, er, hvor socialt aktive de forskellige aldersgrupper er,« siger Nils Christian Stenseth.

“Ældre har ikke lige så meget interaktion som unge og midaldrende. Børn har meget kontakt til forældregenerationen og så videre,” siger Nils Christian Stenseth.

Forskerne har set på, hvad der sker, hvis immuniteten mod coronavirus er kortvarig eller langvarig.

Hvis man bliver smittet igen, har de også taget højde for, om ny smitte som regel vil forårsage en mildere sygdom end forrige infektion, eller ej. Da immunsystemet allerede er trænet i at bekæmpe virussen, kan eventuel ny smitte føre til mildere sygdom.

COVID-19 kan blive ligesom andre coronavirusser

Hvis immuniteten mod COVID-19 er langvarig og beskytter mod alvorlig sygdom, viser modelleringerne, at coronavirussen i sidste ende vil cirkulere mest blandt børn.

I så fald falder sygdomsbyrden i samfundet.

“I løbet af få år kan COVID-19 opføre sig som andre coronavirusser, som almindeligvis resulterer i mildere forkølelsesforløb. Virussen vil formentlig i højere grad ramme små børn, der ikke er blevet vaccineret eller tidligere har været eksponeret for virussen,” siger Ottar Bjørnstad, professor ved Penn State University, som også er involveret i det nye studie, til Titan.uio.no.

Forskning.no har tidligere skrevet om fire andre stort set ufarlige coronavirusser, som cirkulerer blandt mennesker.

Der er teorier om, at én af ​​dem, HCov-OC43, stod bag en pandemi kaldet ‘den russiske influenza’ i 1890.

Forskere lavede i 2005 en beregning, der viste, at virussen sprang fra dyr til mennesker og begyndte at sprede sig omkring 1890.

“I dag er det en mild virus, der giver milde forkølelsessymptomer, og som for det meste smitter børn,” siger Ottar Bjørnstad til Titan.uio.no.

Vaccination af unge og børn

Forskerne har ikke inkluderet vaccination i modellen, men immunitet generelt.

– Vil de samme resultater gælde med vaccination?

“Ja, det kan gælde med vaccination. Når man er vaccineret, vil man være immun i en vis periode, men vi ved ikke præcist, hvor lang tid det er. Så den ældre del af befolkningen har modstand og er immun, mens den yngre del af befolkningen ikke er det,” siger Nils Christian Stenseth.

“Derfor er det faktisk meget vigtigt at begynde at tænke på at vaccinere yngre mennesker. Vaccinen er nu blevet godkendt ned til 12 år. Men det er håbet, at yngre børn også vil få lov til at blive vaccineret. Det er et spørgsmål om tid, vil jeg mene.”

Hvis immuniteten mod coronavirus er kortvarig og ikke giver beskyttelse mod alvorlig sygdom i tilfælde af en ny infektion, vil billedet være et andet, viser modelleringen.

“I dette dystre scenarie vil overdødelighed som følge af alvorlige re-infektioner på grund af faldende immunitet fortsætte, indtil mere effektive farmaceutiske værktøjer er tilgængelige,” siger en af ​​forskerne bag studiet, Jessica Metcalf ved Princeton University i en pressemeddelelse.

Lande med gamle befolkninger rammes hårdere

Desuden viste modelleringen, at der var forskel på, hvor hårdt forskellige lande blev ramt på et tidligt tidspunkt. Det havde meget at gøre med, hvor mange ældre og unge der er i befolkningen.

Forskerne modellerede for 11 lande: Kina, Japan, Sydkorea, Spanien, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, USA, Brasilien og Sydafrika.

“Sydafrika har en ung befolkning og kommer forholdsvis godt ud af forløbet, i forhold til hvad de ellers ville have gjort, mens Spanien og Italien, som har en gammel befolkning, kommer meget dårligt ud af coronakrisen, i hvert fald den indledende fase. Så alder betyder rigtig meget,” siger Nils Christian Stenseth.

Forskerne mener, at deres model vil være nyttig for myndighederne, som skal forberede sig på situationen fremover samt på fremtidige pandemier. Nye informationer kan føjes til modellen, når vi ved mere.

“Meget svært at udrydde sådan en virus”

Det er usikkert, om verden vil være i stand til at udrydde coronavirussen helt.

Indtil videre er der kun én infektionssygdom hos mennesker, som vi har formået helt at udrydde: kopper.

LÆS OGSÅ: Store opdagelser: Kokopper og vaccination
Coronavirus kan ende med at blive endemisk. Det vil vil sige, at den ikke forsvinder helt, men cirkulerer i dele af den globale befolkning, hvor den forbliver på et stabilt niveau.

Nils Christian Stenseth siger, at det er svært at svare på, om virussen vil blive udryddet, men han er ret overbevist om, at corona er kommet for at blive.

“Det er meget svært at udrydde sådan en virus. Vi kan måske næsten udrydde det i vores del af verden, ikke mindst i Norge. Men så har vi altid import, og i store dele af verden, som eksempelvis Afrika, er der få vacciner tilgængelig. Virussen vil med meget stor sandsynlighed fortsat kunne eksistere i dele af verden”.

I sin seneste risikovurdering er den norske pendant til Sundhedsstyrelsen, Folkehelseinstituttet, inde på det samme:

“SARS-CoV-2 kan ikke udryddes i Norge eller i verden. Det langsigtede perspektiv er, at virussen går over i en endemisk fase, hvor vi kan opleve mindre bølger om vinteren som følge af immunundvigelse, sæsoneffekt og immunsvækkelse over tid, ikke så forskellig fra influenzamønsteret.”

Artiklen stammer fra Videnskab.dk, som har stillet artikler om corona til rådighed for andre medier.

Først publiceret: fredag 3. september 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 3. september 2021 kl. 15:13