Seniorer om stigende energipriser: Hæv varmetillæg
Giv et større varmtillæg til pensionister. Der er ikke behov for nye tiltag som eksempelvis at fjerne eller nedsætter afgifter, mener Faglige Seniorer.
Senest opdateret: mandag 14. februar 2022
Der er ikke brug for nye tiltag eller at fjerne afgifter for at hjælpe dårligst stillede pensionister med at betale de stigende varmeudgifter. De kan hjælpes ved at skrue på de allerede eksisterende varmetillæg: Hæv beløbet, til dem der har mulighed og behov for støtte.
Sådan lyder det fra Faglige Seniorer, der med 250.000 medlemmer over 60 år er Danmarks næststørste ældreorganisationen.
”Der bliver spillet alle mulige og umulige forslag ind i debatten som for eksempel, at energiafgifterne skal sænkes eller fjernes og nye bureaukratiske løsninger, der gør tingene endnu mere besværlige for borgerne. Det er ikke nødvendigt. Udfordringen kan løses, ved at hæve beløbene for til de borgere, der allerede i dag har ret til at modtage varmetillæg,” siger landsformanden i Faglige Seniorer, Ole Ibsen.
Han opfordrer også politikerne til at regulere grænsen for, hvornår der kan kan ydes varmetillæg, så flere pensionister kan få gavn af ordningen.
Folketingets partier forhandler i øjeblikket om, hvordan borgere kan kompenseres for de stigende varmeudgifter.
Støtte skal dække stigende udgift
Pensionister kan efter de nuværende satser få dækket varmeudgifter op til 22.700 kroner om året.
For at få varmetillæg skal der være varmeudgifter for over 5.500 kroner om året som enlig og 8.250 kroner om året som samlevende. Tillægsprocenten skal være over 0.
Ole Ibsen vil ikke give noget bud på, hvor meget det maksimale beløb for varmetillæg for et år skal hæves.
”Men beløbet skal naturligvis kunne dække den merudgift, som de stigende varmeudgifter medfører.”
Ole Ibsen understreger, at kommer energipriserne tilbage på et leje som før, skal satserne naturligvis reguleres tilbage.
Ekstra hjælp
Der er i forvejen ekstraordinært afsat 100 millioner kroner til kommunernes øgede udgifter til for eksempel personligt tillæg til pensionister og kontanthjælpsmodtagere, der bliver ramt at prisstigningerne til varme og el.
De samlede udgifterne til varmehjælp til pensionister var før de stigende energipriser på omkring 300 millioner kroner årligt. Udgifterne finansieres af staten med 75 procent og kommunerne 25 procent.
Ups! We kunne ikke finde din formular.
Hvad mener du?
Skal varmetillægget til de mest udsatte pensionister hæves? Hvad mener du?
Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.
Først publiceret: fredag 21. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 14. februar 2022 kl. 15:49