Spar penge: Læs dine ugeblade gratis på nettet
Nu tilbyder biblioteket dig gratis adgang til endnu flere ugeblade og magasiner. Se hvordan du kan læse Familie Journalen, Femina, Ugebladet Søndag og mange flere.
Senest opdateret: tirsdag 8. august 2023
På bibliotekernes hjemmeside eReolen Global, kan du læse de ugeblade og magasiner, som du plejer at købe.
Du kan blandt andet læse Familie Journalen, Femina, Ugebladet Søndag, Isabellas, Jean d’Arc Living, Mad & Bolig, Maries ideer, Antik & Aktion og mange flere.
Du kan læse magasiner 2 år tilbage, så der er masser af sider, som venter på dig.
Se alle de danske magasiner her
eReolen Global giver også adgang til en masse udenlandske magasiner på engelsk og tysk. Se de udenlandske magasiner her
Sådan får du adgang til gratis magasiner på eReolen Global
For at komme i gang med at læse, skal du logge ind med dit brugernummer og din pinkode til biblioteket.
Har du ikke allerede en adgangskode til biblioteket eller eReolen, kan du oprette en ved at bruge dit NemId eller MitID.
Låner du i forvejen e-bøger eller lydbøger på eReolen, vil du nok blive glad for at høre, at ugebladene og magasinerne ikke tæller med i dit forbrug.
Særlig hjemmeside
Magasinerne findes kun på eReolen Global, hvor du også kan låne udenlandske bøger.
Du kan ikke finde magasinerne på eReolen, hvor du normalt låner danske bøger.
Bedst med en app
Hvis du vil læse ugebladene på din mobiltelefon eller tablet, kan du bruge appen Libby.
Hent Libby til iPhone og iPad her
Lån bøger på eReolen
Du har adgang til mere end 80.000 bøger bøger i eReolen.
Hvis du endnu ikke har prøvet at lytte til lydbøger eller læse e-bøger, så er det måske nu, du har tid til at komme i gang. Se her, hvordan det fungerer
Først publiceret: tirsdag 1. marts 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 8. august 2023 kl. 13:58