Guide: Alt du bør vide om at få en værge

Frygter du, at du en dag ikke er i stand til at passe ordentligt på dig selv og for eksempel din økonomi, så kan du anmode om at få en værge.

Du kan også anmode om, at en nærtstående får en værge, hvis vedkommende for eksempel er ved at blive dement og måske ikke længere selv kan anmode om det.

At få en værge hedder på det juridiske fagsprog et værgemål, og det er stort det samme som det, man engang kaldte at blive umyndiggjort. Det kan man blive på 3 forskellige måder, og i nogle af dem bevarer man retten til at bestemme selv på nogle områder.

Værgemål kan iværksættes for voksne over 18 år, der ikke er i stand til at tage vare på deres personlige eller økonomiske forhold.

Værgemålet er tænkt som en hjælp og vil altid tage udgangspunkt i den enkeltes behov. Det skal altså ikke være mere omfattende end nødvendigt.

1) Almindeligt værgemål

Hvis en person ikke længere kan varetage sine økonomisk eller personlige forhold på grund af svær demens, hæmmet psykisk udvikling, sindssygdom eller anden form for alvorligt svækket helbred, kan der iværksættes et almindeligt værgemål.

Værgemålet kan begrænses til kun at handle om bestemte økonomiske forhold eller bestemte personlige forhold.

Langt de fleste værgemål, der iværksættes, er almindelige værgemål, hvor den pågældende ikke fratages den retlige handleevne (se nedenfor). Det vil sige, at personen fortsat er myndig.

Værgemålet kan tidsbegrænses.

2) Værgemål med fratagelse af den retlige handleevne

Et almindeligt, økonomisk værgemål kan suppleres med fratagelse af den retlige handleevne, så vedkommende ikke længere kan underskrive kontrakter, lån eller lignende.

Formålet med en så gennemgribende handling er at forhindre, at vedkommende ikke udsætter sin formue eller økonomiske interesser for fare.

At fratage en person den retlige handleevne er det, som førhen blev kaldt umyndiggørelse.

3) Samværgemål

Samværgemålet er det mindst indgribende værgemål, fordi den pågældende selv skal agere sammen med værgen i de sager, der er omfattet.

Det er en forudsætning, at den pågældende selv ønsker værgemålet iværksat.

Samværgemålet handler kun om økonomiske forhold, og det kan begrænses til få områder.

Formålet er at sikre hjælp til en person, der på grund af for eksempel svækket helbred eller uerfarenhed har svært ved at administrere sin økonomi.

Sådan anmoder man om værgemål

Hvis du fornemmer, at du måske er ved at blive dement, eller kender nogen, der er, så kan du anmode om et værgemål.

Det er Familieretshuset, tidligere kendt som Statsforvaltningen, der behandler sagen.

Du søger via en blanket, som du finder på Familieretshusets hjemmeside.

En anmodning om iværksættelse af værgemål kan fremsættes af:

• Den pågældende selv.
• Den pågældendes ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre blandt de nærmeste.
• Værgen eller en særlig værge.
• Kommunalbestyrelsen.
• Politiet.

Civilstyrelsen: information om værgemål

Fremtidsfuldmagt

Hvis du selv eller en pårørende har tegn på demens, er det en god ide at få en fremtidsfuldmagt.

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft engang i fremtiden, hvis du bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på dine økonomiske eller personlige forhold.

Du kan give fremtidsfuldmagt til én eller flere personer, som du selv udpeger. Hvis fremtidsfuldmagten bliver sat i kraft, er den eller de personer såkaldte fremtidsfuldmægtige og kan repræsentere dig og handle på dine vegne. Du er selv fuldmagtsgiver.

Selvom du opretter fremtidsfuldmagten i dag, vil den først kunne sættes i kraft og virke, hvis du en dag bliver syg eller mentalt svækket.

Læs mere om, hvordan du får en fremtidsfuldmagt

Læs også: 10 tegn på demens

 

Først publiceret: tirsdag 6. september 2022
Artiklen er sidst opdateret onsdag 14. september 2022 kl. 13:02