Fødevarestyrelsen advarer om listeria i fiskefrikadeller solgt i en række supermarkeder og på nettet.

Ny advarsel: Flere fiskefrikadeller inficeret med listeria

En over 70 år død og flere ældre syge efter at have spist fiskefrikadeller inficeret med bakterier. Nu advarer Fødevarestyrelsen igen: Flere produkter er inficeret solgt i butikker over hele landet.

Senest opdateret: mandag 23. januar 2023

Der er er flere fiskefrikadeller, der er inficeret med den alvorlige madbakterie Listeria monocytogenes end først antaget.

Tidligere på ugen advarede Fødevarestyrelsen forbrugerne mod fiskefrikadeller købt i Coops butikker og i Netto over hele landet.

Nu er advarslen udvidet til flere produkter og flere butikker, oplyser Fødevaretyrelsen.

Udover SuperBrugsen, Kvickly, Dagli’Brugsen, Irma, Coop365, Fakta, Netto gælder det også fiskefrikadeller købt i Bilka, Lidl, Aldi, Meny, Spar og Min Købmand samt på coop.dk MAD og Nemlig.com.

Udover at advarslen gælder fiskefrikadeller på køl, er der også fundet listeria i fiskefrikadeller på frost.

Desuden er advarslen udvidet til at omfatte flere produkter end tidigere samt sidste anvendelsdato.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produkterne tilbage til butikken, hvor de er købt, eller at kassere dem.

Se listen over alle produkter, der advares imod, nederst i artiklen.

Kobles sammen med dødsfald

Statens Serum Institut kobler et dødsfald hos en ældre person over 70 år sammen med fiskefridallerne.

Andre seks personer er blevet syge af at spise fiskefrikadellerne – her af er fem over 70 år.

En infektion med madbakterien Listeria monocytogenes kan give sygdommen listeriose. Listeriose er forholdsvis sjælden sammenlignet med for eksempel salmonellose fra salmonella.

Til gengæld er listeriose en meget alvorlig og livstruende sygdom, fremgår det af Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Disse produkter advares der imod

Listen er opdateret.

Følgende fiskefrikadeller på køl med produktionsdato fra d. 01.08.2022 til d. 08.11.2022 og sidste anvendelsesdato fra d. 06.09.2022 til d. 14.12.2022:

Havet’s Gourmet Fiskefrikadeller
EAN nummer: 5730444930551
Havet’s Middags Fiskefrikadeller
EAN nummer: 5730444919600
Havet’s Klassiske Fiskefrikadeller
EAN nummer: 5730444915862
Havet’s Fiskefrikadeller m/laks
EAN nummer: 5730444916272
Havet’s små klassiske Fiskefrikadeller
EAN nummer: 5730444919648
Havet’s små Fiskefrikadeller med laks
EAN nummer: 5730444930513
Havet’s Små økologiske Laksefrikadeller
EAN nummer: 5730444930537
Havet’s småfiskefrikadeller med chili og rejer
EAN nummer: 5730444919624
Havet’s Klassiske fiskefrikadeller
EAN nummer: 5730444915886
Løgismose Fiskefrikadeller af linefanget torsk, med røget torsk
EAN nummer: 5713507042613
Løgismose Fiskefrikadeller af linefanget torsk, med varmrøget laks
EAN nummer: 5713507043375
Lidl Nautica Fiskefrikadeller
EAN nummer: 20295271
Strandby fisk fiskefrikadeller
EAN nummer: 5730444919778
Cimbric Fiskefrikadeller torsk
EAN nummer: 5730444930322
Cimbric Fiskefrikadeller torsk
EAN nummer: 5730444930261
Cimbric Øko Laksefrikadeller
EAN nummer: 5730444930537
Vores XXL Fiskefrikadeller
EAN nummer: 5730444919907

Følgende fiskefrikadeller på frost med produktionsdato fra d. 01.08.2022 til d. 08.11.2022 og sidste anvendelsesdato fra d. 31.01.2024 til d. 07.05.2024:

Navito Fiskefrikadeller på frost
EAN nummer: 5730444920217

Kilde: Fødevarestyrelsen

Hjælp med at advare andre

Du kan advare andre ved at dele artiklen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: torsdag 10. november 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 23. januar 2023 kl. 11:32

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.