Er det virkelig aldersforskelle, der ødelægger freden i kolonihaverne?

Kolonihavebevægelsen opstod i 1880 for at give arbejderklassen en have til afgrøder og afslapning: Et lille paradis tæt på byen, hvor man kunne cykle ud og passe en have, hilse på mennesker, der lignede en selv, og dyrke et hygge-fællesskab.

I TV 2’s populære dokumentarserie “Balladen om kolonihaven” er der ikke meget af paradishaven tilbage. Kolonihaveejerne i Haveforeningen Jørgen Berthelsens Minde, som ligger lidt uden for Aalborg, er i konstante diskussioner med hinanden og oplever endda at få kuppet bestyrelsen.

Det er en klassekonflikt

Men hvad skyldes de mange konflikter og stridspunkter i programmet? For lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, Anders Blok, er der i lige så høj grad tale om en klassekonflikt som et spørgsmål om alder. Det skriver Videnskab.dk.

“Det, der i programmet bliver kaldt en generationskonflikt, er jo også en klassekonflikt. Den her gamle garde i kolonihaven er en arbejderklasse, som har nogle værdier, de lægger ind i den her kolonihaveforening,” siger Anders Blok til Videnskab.dk.

“Kolonihaver er en socialdemokratisk drøm. Der hvor arbejderklassen havde deres rekreative muligheder, hvor de kunne slappe af og passe deres bede. Det er der her en generation, som virkelig har taget til sig,” siger Anders Blok.

Den traditionelle arbejderklasses samværsform handler om spil, øl, fællesskab og orden i haven, forklarer han.

Unge fra middelklassen

I skærende kontrast til det står nytilflytterne i kolonihaven: Den kulturelle middelklasse og deres værdifællesskab.

“De er typisk studerende eller har lige været det. De ser de her områder som grønne naturområder, hvad det jo egentlig ikke er, traditionelt set. De bringer grønne værdier ind med biodiversitet, miljø, vilde haver og natur. Et helt andet værdisyn, et helt andet natursyn,” siger Anders Blok.

Som Anders Blok pointerer, fylder børnene også meget for den kulturelle middelklasse, der får sig en kolonihave. De vil gerne give værdier videre om jord under neglene, levende planter og et rigt dyreliv.

Den vilde have

Her kommer så et af de meget betændte og visuelle stridspunkter i programmet: Den vilde have.

Karin Esmann Knudsen, der er lektor emerita på Institut for Sprog, Kultur, Historie og Kommunikation på Syddansk Universitet, stiller spørgsmålstegn ved, om striden om den vilde have og øget biodiversitet handler om alder.

“Jeg synes, det er unuanceret, at det skal gøres til en generationskløft. Vilde haver hører ikke bare til den yngre generation. Der er mange mennesker inden for alle generationer, der er interesserede i den vilde have,” siger Karin Esmann Knudsen.

Selvom man ikke ser det i programmet, er der ifølge hende mange ældre, som går op i klima og biodiversitet.

“Der er rigtig mange ældre, der er lige så bevidste om biodiversiteten som de unge. I parcelhuskvarterer ser man jo også mange unge, hvor husene har fliser og klinker, fordi de ikke magter for meget bøvl med deres have,” siger hun.

Sat karrikeret op

Anders Blok er enig i, at programmet stiller spørgsmålene om en vild have lidt karikeret op.

“Ja, det er en dramatisering. Ud fra hvad vi generelt ved om de her generationer, er det overdrevet. Der er mange unge, der ikke bærer rundt på de her værdier. Der er også en del midaldrende og ældre, særligt 60’er-generationen, som går op i klima og miljø,” siger Anders Blok.

Med det sagt henviser Anders Blok alligevel til forskning, der viser, at den kulturelle middelklasse, som er mere talstærk blandt yngre generationer, der bor i byen og har en lang uddannelse, typisk går mere op i spørgsmål om klima og biodiversitet. Det er begge forskere også enige i, men de mener ikke, at alderen alene tegner det fulde billede.

Andre artikler på Videnskab.dk:
Forsker: Sådan kan tab af biodiversitet gøre os syge
Få mere biodiversitet i din have: Opfør dig som en urokse 

Først publiceret: torsdag 31. august 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 8. april 2024 kl. 11:20