De eksisterende miljøzoner vil fra nu af ikke blot være gældende for store køretøjer som lastbiler, busser og varebiler.

Miljøzoner truer 57.000 dieselbiler: Er din bil i fare?

Med en ny lov bliver flere ældre dieselbiler udelukket i bestemte områder af de fem største byer. Læs guiden her omkring hvilke biler, der er tale om.

Senest opdateret: fredag 29. september 2023

Politikerne træder på bremsen.

Fra 1. oktober er det slut med at køre i miljøzonerne i de fem store byer – København, Aarhus, Odense, Aalborg og Frederiksberg – hvis du kører i en dieselbil af ældre dato.

Tidligere har forbuddet udelukkende været rettet mod tunge køretøjer som lastbiler, busser og varebiler.

Men nu er gælder det altså også visse personbiler, efter at en lovændring i Folketinget tidligere i år gjordet det muligt for kommunerne at omfatte bilerne. 

Antallet af dieselbiler, som vil blive ramt af lovændringen, er på 57.000 ifølge De Danske Bilimportører.

Du kan se miljøzonerne på dette kort.

Derfor er ældre dieselbiler i fokus

Den nye miljøzonelov inkluderer ældre dieselbiler, da alle dieselbiler, der er blevet produceret siden 1. januar 2011, allerede er blevet pålagt at have fabriksmonterede partikelfiltre.

Tjek din bil her

For at kunne køre din dieselbil i miljøzonerne kræves det, at bilen mindst lever op til Euronorm 5-standard, hvilket er en udledningsstandard af EU, eller er udstyret med et partikelfilter.

Hvis du kører ind i en miljøzone med en bil, der ikke opfylder Euronorm-kravet eller mangler et partikelfilter, vil det koste bilejeren 1.500 kr. hver gang. 

Du kan tjekke, om din nuværende bil, eller måske den, du overvejer at købe, overholder de aktuelle miljøzoneregler.

Det kan du gøre på AltOmBilen.dk, som De Danske Bilimportører står bag. 

Sådan får du et partikelfilter

Hvis din mangler et partikelfilter for at køre i miljøzonen, skal du kontakte et værksted. 

Her kan bilen få eftermonteret et partikelfilter.

Når partikelfilteret er monteret, skal køretøjet synes.

I synshallen testes partikelfilteret, og synshallen sørger også for, at det bliver registreret i Køretøjsregisteret, skriver Miljøzoner.dk.

Først publiceret: fredag 29. september 2023
Artiklen er sidst opdateret fredag 29. september 2023 kl. 14:26

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.