Snaps og akvavit: Skandinaviske favoritter
Snaps og akvavit er begge to spiritus, der står hele Norden meget nær, og har en lang og traditionsrig historie. Men hvad er egentlig forskellen?
Senest opdateret: mandag 8. april 2024
De to alkoholiske drikke deler et par ligheder, men er grundlæggende meget forskellige. Men hvad er forskellen på snaps og akvavit?
Hvad er en snaps?
Snaps er en spiritus, der er kendt for sin krydrede smag af krydderurter og krydderier, og som kan være aromatiseret med en bred vifte af ingredienser.
Det kan nemt siges, at snaps er en spiritus tilsmagt med, hvad end man nu lige synes er sjovt at blande op med.
F.eks. kan man med danske øjne sige, at gin faktisk er en snaps med enebærsmag.
Snaps er kendt for ofte at blive serveret i små glas, kaldet snapsglas, og drikkes ofte som en lille form for velkomstdrink eller som del af traditionelle danske retter som stegt sild eller leverpostej.
Snaps kan have en varieret alkoholprocent, men vil oftest befinde sig mellem 37-45%.
Hvad er akvavit?
Akvavit er også aromatiseret med krydderier, men den mest karakteristiske smag er kommen. Den indeholder typisk også dild og kan indeholde andre krydderier som koriander og anis. Den intense kommensmag er det mest markante træk ved akvavit.
Akvavitten serveres i små glas ligesom snaps gør, og er traditionelt tilknyttet fiskeretter og andre nordiske specialiteter.
Alkoholprocenten for akvavitten er 37,5% – 45%.
Akvavit – et middelalder lægemiddel
Ordet Akvavit nedstammer fra den latinske betegnelse ”aqua vitae” og betyder på dansk ”livets vand”.
Denne mening har haft en betydelig størrelse tilbage i middelalderen, hvor akvavitten nemlig hurtigt blev anerkendt som et lægemiddel, der var tilsat helbredende urter.
De fleste kendte kvalitets akvavitter, rundt omkring i hele Norden, har været i regelmæssig produktion siden midten af 1800-tallet, og er kendt ved, at de fremstilles ved en destillation af væske, der har gæret på bl.a., korn og kartofler, samt har en klar eller en let farve, grundet de forskellige tilsatte ingredienser, såsom kommen.
Regelsæt
Der har igennem tiderne været heftig debat og tvivl om, hvornår man må kalde en akvavit for en akvavit, og hvad der egentlig kendetegner drikken.
Faktum er, at en akvavit skal være tilsmagt med et destillat af kommen og/eller dildfrø.
Dette medfører ligeledes, at der skal gøres brug af et destillationsapparat, for at kunne fremstille en akvavit.
Debatten om akvavitten har med tiden medført, at der i EU findes en lovgivning, som meget basalt opridser regelsættet for akvavittens rammer:
EU-Lovgivningen er således:
- Akvavit er en smagsneutral spiritus, der er tilsmagt med et destillat af dildfrø og/eller kommenfrø
- Akvavit må ikke være bitter på en måde, der definerer smagen
- Akvavit må maksimalt indeholde 15 gram tørstof pr. liter tilsat efter destillation
- Akvavit skal mindst indeholde 37,5 % alkohol.
Bornholm Spirits – et univers af snapse og akvavitter
Vores produktportefølje hos Bornholm Spirits, er med tiden vokset sig større og større og vi er stolte af at kunne tilbyde både snapse og akvavitter af fineste og højeste kvalitet.
Vi kan varmt anbefale vores FROST og BLOND akvavitter samt alle vores snapse, der hidtil består af 8 standard versioner, 7 Limited Edition snaps og 1 Special Edition.
Et bredt udvalg, som med sikkerhed vil kunne bidrage til de kommende julefrokoster eller blot som gave til en du har kær.
Først publiceret: torsdag 21. december 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 8. april 2024 kl. 11:15