De mange vaccinestik virkede efter hensigten: Der var ingen smitte med corona.

62-årig mand fik 217 vaccinestik mod corona

Tilsyneladende har der ikke været nogen bivirkninger for 62-årig, der fik flere hundrede stik mod corona.

Senest opdateret: mandag 8. april 2024

Forskere slog øjnene op, da de læste om ham i avisen.

En mand fra Magdeburg, Tyskland, har angiveligt fået 217 vaccinestik mod coronavirus.

Derfor blev han inviteret til en undersøgelse, så forskerne kunne se, hvordan så mange vaccinestik har påvirket ham.

Tilsyneladende ikke særligt meget, lyder konklusionen ifølge The Guardian.

Forskerne fandt, at manden ikke havde haft nogen bivirkninger, ligesom det desuden tydede på, at vaccinestikkene havde virket efter hensigten. Han havde i hvert fald ikke været smittet coronavirus.

Mandens immunforsvar var samtidig helt, som det skulle være.

Den 62-årige siger, at han har fået de mange stik af “private årsager”. Han har kunnet fremvise officiel dokumentation på 134 af de 217 vaccinationer, som inkluderer otte forskellige vacciner.

Først publiceret: onsdag 6. marts 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 8. april 2024 kl. 11:25

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.