"Det skal være rart for alle mennesker at være med i Faglige Seniorer og deltage i aktiviteter - også for seniorer, der lider af en demenssygdom," siger Mette Kindberg.

Faglige Seniorer er med til at sige ”Ta’med, afsted” til mennesker med demens

Mandag 6. maj startede Demensugen, hvor der i år er fokus på at åbne fællesskaber og foreningslivet for mennesker med demens. Se video med 80'er hit, der er produceret specielt til Demensugen.

Senest opdateret: mandag 12. august 2024

Selvom motion, oplevelser og det at dyrke sine interesser sammen med andre er entydigt godt for vores fysiske og mentale sundhed, så viser undersøgelser, at 83 procent demensramte, trækker sig fra sociale aktiviteter og fritidsliv, efter de har fået diagnosen.

De forsvinder ganske enkelt fra de lokale fællesskaber og gode oplevelser og ender alt for ofte i ensomhed og isolation, fordi de er usikre på, om de stadig er velkomne i deres gamle klub eller fællesskab.

Demensvenligt Danmark

11 organisationer – her i blandt Faglige Seniorer – er gået sammen for at skabe et mere inkluderende, åbent og trygt Danmark for mennesker med demens.

  • Over 90.000 danskere over 60 år lever i dag med demens.
  • 400.000 er nære pårørende til en person med demens.
  • 200 forskellige demens-sygdomme er registreret – Alzheimers er den mest udbredte.
  • To tredjedele af alle beboere på plejehjem har demens.
  • Hver femte dødsfald skyldes demens.
  • Over 140.000 forventes at lide af en demens-sygdom i 2040.

Læs mere om Folkebevægelsen for et demensvenligt Danmark på bevægelsens hjemmeside.

Andre er bange for, at et besøg på et museum eller på en restaurant skal blive ubehageligt eller pinligt, og derfor holder de sig væk.

Det har Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark sat sig for at gøre noget ved og bruger derfor årets Demensuge fra mandag 6. maj til at sætte særligt fokus på demensvenlighed i kultur- og fritid.

“Vores aktive i Faglige Seniorer og seniorklubber vil være med til at gøre vores aktiviteter til steder, hvor det er dejligt for alle mennesker at være. Det er ikke nødvendigvis svært eller besværligt at gøre en stor forskel for en person med demens,” siger landsformand i Faglige Seniorer Mette Kindberg.

Se guide til, hvordan du kan være med til at inkluderer mennesker med demens.

De 3 råd

For at gøre det lettere for mennesker med demens at færdes og modvirke social isolation har Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark udviklet Demenssymbolet ”Håndsrækningen”.

Man kan gøre en forskel ved at holde øje med demenssymbolet og ved at huske de tre råd, som er rigtig gode udgangspunkter i forhold til at imødekomme et menneske med demens. Oftest skal der ikke så meget til:

  • Tag kontakt – Smil og vær imødekommende
  • Tal tydeligt – Stil et spørgsmål ad gangen
  • Vær Tålmodig – Sæt tempoet ned og hjælp gerne på vej

“Vi vil i vores aktiviteter gøre en ekstra indsats for at give mennesker med demens en god oplevelse her hos os,” siger Mette Kindberg.

Hent folder med råd og tip til, hvordan din forening kan være bedre til at inkluderer mennesker med demens

80’er hit 

Du kan læse mere på hjemmesiden demensvenligtdanmark.dk.

Det bærende element i dette års kampagne er en spritny musikvideo, som er lavet til Rugsted & Kreutzfeldt store hit “Ta’ med” fra 1985.

Se video – klik på videolink her

Først publiceret: torsdag 2. maj 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 16:06

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.