Din indretning kan forværre høreproblemer
Er du flyttet eller har lavet om derhjemme, kan du opleve, at din hørelse også føles anderledes.
Senest opdateret: torsdag 19. september 2024
Er du flyttet for nylig, eller har du givet stuen en ordentlig omrokering, så har du nok bemærket, at lydene pludselig har forandret sig.
Måske er det blevet lettere at høre hinanden.
Måske runger det pludselig på en lidt ubehagelig måde.
Din indretning har nemlig stor betydning for akustikken. Og det er særligt vigtigt for dig, der i større eller mindre grad har et høretab.
“Hvis man har høreudfordringer, bruger man typisk i forvejen meget energi på at afkode en lyttesituation,” fortæller Anne Mette Paarup Kristensen, som er hørekonsulent hos Høreforeningen.
“Akustikken har virkelig stor betydning for taleforståelsen. Dårlig akustik eller meget baggrundsstøj kan betyde, at hjernen kommer på overarbejde. Og det kan resultere i lyttetræthed,” forklarer hun.
Derfor er bløde flader gode
Det vil være særligt markant, hvis du eksempelvis flytter ind i nybyggeri med åbne rum, højt til loftet og store, bare flader. Her kan lyden nemlig lettere blive kastet rundt i rummet.
Generelt bør man undgå at have to hårde, bare vægge lige over for hinanden, lyder rådet fra Anne Mette Paarup Kristensen.
“Hårde overflader over for hinanden er uhensigtsmæssigt, fordi de kan spille lyden frem og tilbage,” siger hun.
Opfattelsen af akustikken i et rum hænger sammen med efterklangstiden.
Det vil sige den tid, det tager, før en lyd i rummet dør ud.
Forskellige materialer reflekterer lyd forskelligt.
Hvad er efterklangstid?
- Efterklangstid er den tid – målt i sekundet – det tager for lydniveauet at falde til 60 decibel, når en lydkilde er stoppet. Altså eksempelvis tiden, det tager, fra et klap, til lyden dør ud.
- Efterklangstiden i en privat bolig vil typisk ligge omkring 0,4 til 0,5 sekunder, da lyden absorberes af møbler. I en kirke vil efterklangstiden ligge på mellem 10 og 12 sekunder, da der er sparsom møblering, og lyden reflekteres på de glatte vægge.
- Den optimale efterklangstid afhænger af, hvor stort rummet er, og hvad rummet bruges til.
- Generelt er dybe toner længere tid om at dø ud end lyse toner.
Kilde: øvelsesvejledningen “Efterklangstid” fra Aarhus Universitet.
Har du prøvet at gå rundt i en helt tom bolig lige før indflytning eller ved udflytning, så kender du den lange efterklangstid.
Hvis du klapper, kan du høre, hvordan lyden bliver hængende i luften, som Anne Mette Paarup Kristensen forklarer det.
“Man tænker ofte, at det hjælper, når bare man får sine møbler ind. Men hvis det er et rum med mange bare flader, vil der stadig være udfordringer.”
“Fladens hårdhed bestemmer evnen til at kaste lyden tilbage. Bløde flader vil i stedet absorbere lyden,” siger hun.
Betyder noget særligt for folk med høretab
Oplever man problemer med akustikken, og er man måske også udfordret på hørelsen, er det derfor en god idé at arbejde målrettet på at nedsætte efterklangstiden.
Det gør man særligt ved at indarbejde blødere materialer i boligen, fordi de er med til at opsuge lyden.
“Det kan være gulvtæpper, akustikpaneler, akustikbilleder og akustikplader i loftet. Det hjælper også med polstrede møbler og gardiner. Og det er særligt godt at gå efter naturlige materialer.”
Det kan også være en fordel at have fokus på kilder til baggrundsstøj og at få dem afskærmet eller lyddæmpet.
Det gælder for eksempel vibrationen fra opvaskemaskinen eller at støjindkapsle varmepumpen, siger Anne Mette Paarup Kristensen.
“Mange dagligdagsstøjkilder vil den normalthørende kunne ignorere, hvorimod det er helt anderledes for personen med høretabet, da et høreapparat forstærker disse lyde, så de altid tydeligt kan høres,” forklarer Anne Mette Paarup Kristensen.
En generende baggrundsstøj kan også stamme fra et helt andet rum.
Her råder Anne Mette Paarup til at spore lyden tilbage til kilden og få den bremset der.
Hun tilføjer, at det nogle gange kan være en fordel at få fagfolk til at hjælpe med rumakustik og efterklangstid.
Først publiceret: torsdag 19. september 2024
Artiklen er sidst opdateret torsdag 19. september 2024 kl. 13:12
