Julehygge og røverhistorier

Faglige Seniorer Skive inviterer til medlemsmøde i hyggens tegn.

Journalist fra TV2 Peter Lautrup-Larsen kommer og fortæller om sit virke som journalist på Christiansborg.

Peter er jo toppen af poppen som politisk besserwisser og vil underholde med anekdoter og muntre episoder fra et liv med dansk politik. Så der er lagt op til sjove historier og et godt grin.

Og vil du have Peters analyse af forskellige politiske spørgsmål, så er han klar med et godt og fyldigt svar.

I forbindelse med medlemsmødet skal der julehygges, og derfor er der en deltagerbetaling på 25 kroner.