Der bor 200.00 lejere over 65 år i almennyttige boliger. De skal være med til at betale ghettoplanen over huslejen, hvis det står til regeringen.

Dansk Folkeparti: Lejere skal ikke betale regeringens ghettoplan

Ifølge ordfører fra Dansk Folkeparti kan regeringen glemme alt om at finansiere ghettoplanen med lejernes egne penge fra Landsbyggefonden.

Senest opdateret: onsdag 6. juni 2018

Regeringen har klart fremlagt en dybt urimelig finansieringsdel, som vi i Dansk Folkeparti ikke vil støtte.

Så klart udtrykker Dansk Folkepartis erhvervspolitiske ordfører Hans Kristian Skibby sig i et indlæg i mediet Altinget.dk om finansieringen af regeringen ghettoplan.

Personligt har jeg svært ved at se rimeligheden i, at beboerne i landets almene boliger skal betale prisen for regeringens ghetto-opgør.

Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti

I følge ghettoplanen vil regeringen bruge 12 milliarder kroner fra Landsbyggefonden til blandt andet nedrivning af boligblokke i udsatte boligområder.

Beboere: Fingrene væk!

Det er en kreds af lejere, der bor i almene boliger, der har startet en underskrift-indsamling mod at regeringen bruger midlerne fra Landsbyggefonden til at finansiere ghetto-udspillet.

Det er lejere, der bor i almennytte boliger, der gennem huslejen indbetaler i fonden.

“Vi ser bestemt mange gode takter i regeringens udspil, men personligt har jeg svært ved at se rimeligheden i, at beboerne i landets almene boliger skal betale prisen for regeringens ghetto-opgør,” skriver Hans Kristian Skibby.

Brev til ledelsen i DF

Faglige Seniorer har tidligere givet udtryk for det urimelige i, at det er lejerne alene, der skal betale for ghettoplanen og frygter, at det især vil gå ud over de 200.000 lejere over 65 år, der bor i almennyttige boliger.

Derfor henvendte Faglige Seniorer sig tidligere i april sig til ledelsen i Dansk Folkeparti og opfordrede til, at partiet drøftede finansieringen med regeringen, så der kan findes en mere rimelig og afbalanceret løsning.

“Udmeldingen fra Hans Kristian Skibby tyder på, at der i Dansk Folkeparti er opbakning til, at pengene til ghettoplanen ikke  skal hentes fra Landsbyggefonden – og dermed landets lejere; herunder pensionisterne. Men vi mangler at se, at det også bliver den officielle udmelding,” siger Ole Ibsen, landsformand for Faglige Seniorer.

S og venstrefløj er kritisk

Socialdemokratiet forholder sig også kritisk til den del af ghettoplanen, der handler om at hente finansieringen i Landsbyggefonden.

Det samme gælder partierne på venstrefløjen.

Boligselskabernes Landsforening advarer mod, at Landsbyggefonden med udspillet bliver drænet for penge. Det kommer til at gå ud over renovering og nødvendig istandsættelse af lejligheder, lyder det.

 

 

 

Først publiceret: onsdag 18. april 2018
Artiklen er sidst opdateret onsdag 6. juni 2018 kl. 10:51

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.