Supersygehuse skyder op: 18 lokale hospitaler er lukket
På 10 år er lokale hospitaler lukket på stribe til fordel for færre og større supersygehuse. Flere lukninger på vej: Se her om dit sygehus lukker eller overlever.
Senest opdateret: tirsdag 22. januar 2019
Mange byer har måtte se deres lokale sygehus dreje nøglen om. 18 hospitaler er blevet lukket de seneste 10 år.
Lukningen af de mange sygehuse er sket efter strukturreformen i 2007 med oprettelsen af fem regioner med ansvar for sygehusdriften.
I stedet er aktiviteterne blevet overført til andre sygehuse samtidig med, at der bliver bygget helt nye supersygehuse i regionerne.
Når regionernes planer for sygehusene er ført ud i livet, vil der dog fortsat være i alt over 50 sygehuse i hele landet.
Lukningerne af de 18 hospitaler fremgår af et svar, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby har givet Folketingets Sundheds- og ældreudvalg.
Læs også: Hjertesyg på 81 år: Skal vente 212 dage på undersøgelse
Her er sygehusene lukket
Følgende sygehuse er blevet lukket siden 2007:
Region Midtjylland: Kjellerup Sygehus og Odder Sygehus.
Region Hovedstaden: Hørsholm Hospital, Amager Hospital (Hans Bogbinders Allé) og Esbønderup Hospital.
Region Syddanmark: Fredericia Sygehus, Ringe Sygehus, Fåborg Sygehus, Haderslev Sygehus og Give Sygehus.
Region Nordjylland: Nykøbing Mors Sygehus, Brovst Sygehus, Dronninglund Sygehus og Terndrup Sygehus.
Region Sjælland: Korsør Sygehus, Vordingborg Sygehus, Nakskov Sygehus og Kalundborg Sygehus.
Sygehuse der bliver lukket
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby oplyser samtidig i svaret, hvilke sygehuse, der bliver lukket i fremtiden. Svaret bygger på indberetninger fra regionerne:
Region Hovedstaden: Nordsjællands Hospital samles på Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød. Dermed lukkes de nuværende sygehuse i Frederikssund og Hillerød.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samles på Bispebjerg, når Nyt Hospital Bispebjerg er afsluttet. Hospitalet på Frederiksberg lukkes.
Region Sjælland: Sygehusaktiviteterne på Ringsted Sygehus udfases gradvist, når Sjællands Universitetshospital tages i brug.
Region Syddanmark: Odense Universitetshospital flytter til nye bygninger, når Nyt Odense Universitetshospital er færdigt.
Region Midtjylland: Aarhus Universitetshospital samles i Skejby, når Det Nye Universitetshospital i Aarhus er afsluttet. Dermed lukkes afdelingerne på Nørrebrogade, Tage-Hansens Gade og P. P. Ørums Gade.
Hospitalsenheden Vest samles på Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup.
Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro lukkes.
Region Nordjylland: Med Nyt Aalborg Universitetshospital samles det meste af hospitalsdriften fra Aalborg Universitetshospital Nord og Syd. De nyeste bygninger på Aalborg Universitetshospital Syd skal dog fortsat bruges en årrække, idet der blandt andet skal være ambulante funktioner i Medicinerhuset og Onkologibygningen med flere.
Læs også: Patienter på sygehuse får egen stue
Her er sygehusene i fremtiden: Over 50 hospitaler
Når regionernes sygehusplaner er gennemført – formentlig de fleste steder senest i 2025 – vil der være følgende sygehuse i regionerne, ifølge svaret fra sundhedsministeren.
Region Hovedstaden
Nyt Hospital Nordsjælland, Favrholm.
Amager og Hvidovre Hospital på Amager.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Bispebjerg Bakke.
Bornholms Hospital i Rønne.
Herlev og Gentofte Hospital i Herlev.
Amager og Hvidovre Hospital i Hvidovre.
Herlev og Gentofte Hospital i Gentofte.
Rigshospitalet i Glostrup.
Rigshospitalet på Blegdamsvej.
Rigshospitalet – Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk.
Region Sjælland
Sjællands Universitetshospital i Køge.
Sjællands Universitetshospital i Roskilde.
Sjællands Universitetshospital i Faxe (røntgenklinik).
Slagelse Sygehus i Slagelse.
Næstved Sygehus i Næstved.
Holbæk Sygehus i Holbæk.
Nykøbing Falster Sygehus i Nykøbing Falster.
Region Midtjylland
Det Nye Hospital i Vest i Gødstrup.
Aarhus Universitetshospital i Skejby.
Aarhus Universitetshospital på Samsø (sundhedshus).
Regionshospitalet Randers.
Regionshospitalet Randers i Grenaa (sundhedshus).
Hospitalsenheden Midt i Viborg.
Hospitalsenheden Midt i Silkeborg.
Hospitalsenheden Midt i Skive.
Hospitalsenheden Midt i Hammel (Neurocenter).
Hospitalsenheden Vest i Lemvig.
Hospitalsenheden Vest i Tarm (sundhedshus).
Hospitalsenheden Vest i Ringkøbing (sundhedshus).
Regionshospitalet Horsens .
Regionshospitalet Horsens, Brædstrup Livsstilscenter.
Region Syddanmark
Nyt Odense Universitetshospital i Odense.
Sygehus Sønderjylland i Sønderborg.
Sygehus Sønderjylland i Aabenraa.
Sygehus Sønderjylland i Tønder.
Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.
Sydvestjysk Sygehus i Grindsted.
Sydvestjysk Sygehus i Brørup (Veneklinik).
Sygehus Lillebælt i Kolding.
Sygehus Lillebælt i Middelfart.
Sygehus Lillebælt i Vejle.
Odense Universitetshospital/Svendborg i Nyborg.
Odense Universitetshospital/Svendborg i Svendborg.
Odense Universitetshospital/Svendborg i Ærøskøbing.
Region Nordjylland
Nyt Universitetshospital Aalborg i Gistrup.
Aalborg Universitetshospital – Syd (Onkologibygningen,
Medicinerhuset m.fl.)
Aalborg Universitetshospital i Farsø.
Aalborg Universitetshospital i Hobro.
Regionshospital Nordjylland i Brønderslev (Neuroenhed).
Regionshospital Nordjylland i Skagen (gigt- og rygcenter).
Regionshospital Nordjylland i Frederikshavn.
Regionshospital Nordjylland i Hjørring.
Regionshospital Nordjylland i Thisted.
Hvad mener du? Store eller små sygehuse?
Synes du, at et det er godt eller skidt, at vi får færre men større sygehuse? Vi vil gerne høre din mening. Deltag i debatten på Faglige Seniorers Facebook-side. Du er velkommen – KLIK HER
https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/1853944831320453?__xts__[0]=68.ARDHxKlQr68MgmRH8O2qb9jTWLyDrD1jsufX4pTUV95OSUdnfUBc4-orBZcbj3y6BDSYnwzu-Nd3JRYPSB3mChbhfmz2IHQcvRoNx17V-IKETRQvX44ViLzEQ9_fr3Ns1twwqhhxnDlwCYsdMUfeCZ3VXG3ibIgcSqkyaF8zZRUw_3RBTlhLbw&__tn__=-R
Først publiceret: torsdag 13. september 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. januar 2019 kl. 13:57