Det er færre sygehuse og en ny måde at organisere modtagelsen af akutte patienter, der er årsag til det færre antal skadestuer.

Antal halveret på 10 år: Færre sygehuse med skadestuer

Der er blevet længere mellem sygehuse med døgnåbne skadestuer. På 10 år er antallet halveret. Til gengæld er der åbnet flere akutklinikker. Få overblikket over din region her.

Senest opdateret: tirsdag 22. januar 2019

Der er blevet færre muligheder, hvis du står om natten og har brug for at komme på skadestuen.

Siden 2005 er antallet af sygehuse med døgnåbne skadestuer eller akutmodtagelser halveret fra 45 til 21 sygehuse.

De færre døgnåbne skadestuer fremgår af et svar, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby har givet Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.

”Den danske sygehusstruktur gennemgår i disse år en omfattende omlægning. Den nye struktur indebærer en reduktion fra cirka 40 akutsygehuse med døgndækkende modtagelse af akutte patienter i 2007 til en ny struktur med 21 akutsygehuse,” oplyser sundhedsministeren.

Det er færre sygehuse og en ny måde at organisere modtagelsen af akutte patienter, der er årsag til det færre antal skadestuer.

Læs også: Supersygehuse skyder op: 18 lokale hospitaler er lukket

Småskader på akutklinikken

Ud over akutmodtagelserne er der også mulighed for at få behandlet akutte småskader på skadeklinikker eller akutklinikker. Klinikkerne er typisk bemandet af sygeplejersker.

Fra august 2018 findes der ud over akutmodtagelserne i alt 25 skadeklinikker eller akutklinikker, oplyser sundhedsministeren.

Læs også: Patienter på sygehuse får egen stue

Stort fald i antal skadestuer

Især i region Syddanmark er antallet af sygehuse med skadestuer faldet dramatisk fra 13 til 4.

Men også i region Hovedstaden er sygehuse med skadestuer faldet voldsomt fra 12 i 2007 til 5 i 2016.

”Der er tale om en ny organisering, der ikke kan sammenlignes med tidligere organiseringer, hvor akutte patienter blev modtaget på en bred vifte af hospitaler, i skadestuer eller på forskellige stamafdelinger,” forklarer Ellen Trane Nørby.

Indgangen til de 21 akutsygehuse i Danmark er akutmodtagelserne, hvor speciallæger er med i front i modtagelsen af de akutte patienter døgnet rundt, så de hurtigt kan igangsætte udredning og relevant behandling af høj kvalitet.

Akutmodtagelser skal samtidig bidrage til, at flere patienter færdigbehandles hurtigere uden unødig ventetid, og at færre patienter indlægges på sygehusene, fremgår det af svaret.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Antallet af sygehuse med skadestuer i 2005 og 2016 fordelt på regioner

Region Sjælland fra 7 til 4

Region Nordjylland fra 5 til 3

Region Syddanmark fra 13 til 4

Region Hovedstaden fra 12 til 5

Region Midtjylland fra 8 til 5

Antal akutklinikker/skadeklinikker og åbningstider – fordelt på regioner

Region Midtjylland

Grenaa Akutklinik: 8-22

Holstebro Skadestue/akutklinik Skadestue: 8-22 Akutklinik: 22-8

Ringkøbing Akutklinik: 8-22

Samsø Akutklinik: Døgnåben

Silkeborg Akutklinik: Døgnåben

Skive Akutklinik: 8-22

Region Hovedstaden

Amager Akutklinik: 7-22

Frederiksberg Akutklinik: 9-21

Gentofte Akutklinik: 7-22

Glostrup Akutklinik: 7-22

Frederikssund Akutklinik: 9-21

Helsingør Akutklinik: 9-21

Region Syddanmark

Grindsted Skadeklinik: 8-22*

Tønder Skadeklinik: 8-22

Sønderborg Skadestuefunktion: 8-22

Ærø Skadestuefunktion: Døgnåbent

Vejle Skadestue: 7-22

Svendborg Skadestue/skadestuefunktion Skadestue: 8-21 Skadestuefunktion: 21-8

Region Sjælland

Odsherred** Skadeklinik: Hverdage 14-22, weekend 10-20

Roskilde Skadestue: Døgnåbent. Lægebemandet 12-22

Næstved Skadestue: Døgnåbent. Lægebemandet 12-22

Nakskov Skadeklinik: Hverdage 14-22, weekend 10-20

Kalundborg Skadeklinik: Hverdage 14-22, weekend 10-20

Region Nordjylland

Hobro Småskadeklinik: Døgnåben

Farsø Skadestue: 8-22

Anm.: *Undtagen 24/12 og 31/12, hvor der er åbent fra kl. 8.00-17.00. **Vinterlukket 1. oktober til 31. marts. Kilde: Folketingets sundheds- og ældreudvalg/Regionernes hjemmesider.

Fortæl om dine oplevelser

Hvad er dine oplevelser med de færre skadestuer og de mange nye akutklinikker? Fortæl om det på Faglige Seniorers Facebook-side og være med i debatten. Du er velkommen – KLIK HER.

https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/1870128679702068?__xts__[0]=68.ARCUCEgH3L_3t1rX1G5jWt6_hdup0UDPznV6wpR_8R5Ur_i7IgQcixO90LAEcEogbekT0sLhf_4pKUYN2qyu8UoDlVP1PH9Q2exY-JrtFQH47pFKTcSILTUtYz5utlWZ_pgqMR22ZRiU9kOzhhx6kM3a0RHMa_3ZvaFUBIDF0IDLTu4iNDOFaA&__tn__=-R

Først publiceret: torsdag 27. september 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. januar 2019 kl. 14:01

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.