Ældre har mulighed for at frit at vælge mellem plejehjem i hele landet og flytte til den by, hvor for eksempel børnene bor.

Find det bedste: Kæmpe oversigt over landets 950 plejehjem

Stort set alle plejehjem i Danmark er samlet i en oversigt, der skal gøre det nemmere for ældre og pårørende at finde det rigtige.

Senest opdateret: tirsdag 10. november 2020

Det er et svært at vælge det rigtige, når man som ældre skal flytte på plejehjem.

Der rejser sig spørgsmål som for eksempel: Laves maden på plejehjemmet? Må man have husdyr med? Hvor stor er boligen? Hvordan er samarbejdet med de pårørende?

Men alt det kan den ældre og pårørende nu få god hjælp til på den nye hjemmeside plejehjemsoversigten.dk

Hjælp til en svær beslutning

Plejehjemsoversigten skal gøre det nemmere at bruge det frie plejehjemsvalg til enten at finde et plejehjem i egen kommune eller et andet sted i landet.

 

Det kan du se om plejehjemmet

Når du klikker ind på et plejehjem på plejehjemsoversigten.dk vil du foruden billeder og en beskrivelse af plejehjemmet blandet andet kunne se:

  • Om maden laves på plejehjemmet
  • Værdiggrundlag
  • Om der er fællesdyr
  • Om der er faste ugentlige arrangementer
  • En beskrivelse af relationen til beboerne
  • Seneste tilsynsrapporter

Stort set alle landets 950 plejehjem, plejecentre og friplejehjem er med i oversigten.

”Det kan være en stor og svær beslutning at skulle flytte på plejehjem, og det er vigtigt, at man flytter ind et sted, man kan lide. Med Plejehjemsoversigten vil vi gerne gøre beslutningen mere overskuelig for den enkelte og de pårørende”, lyder det fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Det er Sundhedsdatastyrelsen, der har udviklet Plejehjemsoversigten.

Frit valg i hele landet

Ældre har mulighed for frit at vælge mellem plejehjem i hele landet. Det er relevant, hvis man gerne vil flytte tættere på børn, der bor et andet sted i landet.

På Plejehjemsoversigten kan man også finde overordnet information om, hvordan man bliver visiteret til plejehjem, hvad det frie plejehjemsvalg indebærer, og hvordan huslejen fastsættes.

Læs mere om plejehjem og ældreboliger i Seniorhåndbogen

Hvad vil du lægge vægt på?

Med oversigten over landets 950 plejehjem kan du nu se, hvad hvert enkelt plejehjem tilbyder.

Men hvad mener du? Hvilke faciliteter vil du lægge vægt på, hvis/når du skal på plejehjem? Skriv om det og deltag i debatten på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER

FIND DET BEDSTE PLEJEHJEM: KÆMPE OVERSIGTNår den tid kommer, så er det praktisk og rart at få et overblik over, hvilke…

Slået op af Faglige SeniorerOnsdag den 12. december 2018

Først publiceret: onsdag 12. december 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 10. november 2020 kl. 14:40

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.