"Kravet om handlingsplaner for de store folkesygdomme, der rammer ældre, er stadig sørgeligt aktuelt, og det er totalt overset i regeringens sundhedsreform," siger Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer.

Hundredtusinder af syge ældre overset i Løkkes sundhedsreform

Faglige Seniorer efterlyser national handlingsplan for, hvad sundhedsvæsenet stiller op, når antallet af ældre med kroniske sygdomme som KOL og diabetes stiger eksplosivt.

Det bliver ikke bedre for de ældre danskere, at Lars Løkke Rasmussen nu igen vil vende op og ned på det danske sundhedsvæsen.

Sundhedsreformen mangler fokus på de mange problemer, der melder sig om få år, når antallet af ældre med kroniske folkesygdomme som KOL og diabetes vokser voldsomt.

Det mener fagbevægelsens ældreorganisation Faglige Seniorer, der har 230.000 medlemmer fra FH-fagforeninger.

Det er bare ikke godt nok.

Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer

”Vi mangler handlingsplaner for løsning af nogle af de store sygdomme, der rammer de ældre – ikke flere mursten,” siger Palle Smed, der er direktør i Faglige Seniorer.

“Man kan ikke løse problemerne for de ældres sundhed ved at bygge nye bygninger og flytte rundt på nogle midler. Der er så store og så voksende behov, at det er nødvendigt med tilførsel af nye midler til sundhedsområdet. Der er behov for en langt mere bevidst og målrettet indsats og langt flere ressourcer for at løse de sundhedsproblemer, vi ved vil ramme flere og flere i de kommende år,” siger han.

Læs også: Sundhedsreform: Faglige Seniorer efterlyser national handlingsplan for ældres sygdomme

Prognose: Halv million danskere over 80 år

Allerede 2025 vil der komme 250.000 flere over 75 år. Over en halv million danskere vil i 2040 være over 80 år, viser befolkningsprognoser.

”Faglige seniorer har tidligere krævet handlingsplaner for løsning af nogle af de store sygdomme der rammer de ældre, som for eksempel diabetes og KOL. Den udfordring bliver langt, langt større i fremtiden. Derfor er kravet om handlingsplaner for de store folkesygdomme stadig sørgeligt aktuelt, og det er totalt overset i regeringens sundhedsreform,” siger Palle Smed.

Faglige Seniorer mener, at det er påfaldende, at der i aftalen slet ikke er målrettede indsatser eller finansiering til at sætte ind på disse vigtige områder.

”Det er bare ikke godt nok. Det står også i modsætning til regeringens egne analyser i Sundheds – og Ældreøkonomisk analyse fra oktober sidste år, der påpeger det stærkt voksende udgiftsbehov fra sygdomme der særligt rammer de ældre,” siger Palle Smed.

Også Socialdemokraterne kritiserer sundhedsreformen.

Formanden Mette Frederiksen siger, at der skal afsættes langt flere penge end de 8,5 milliarder kroner, hvis sundhedsvæsnet skal kunne løfte udfordringerne i fremtiden med flere ældre og kronisk syge.

Halvdel af midler går til bygninger

Regeringens og Dansk Folkepartis aftale om en reform af sundhedsområdet vil erstatte regionsrådene med 5 regionale forvaltninger. I stedet oprettes 21 sundhedsfællesskaber, der skal samordne indsatsen fra de forskellige enheder i sundhedsvæsnet.

Aftalen indebærer udgifter på 8,5 milliarder kroner fordelt ud over syv år. Pengene skal komme fra en såkaldt nærhedsfond.

Der er dog langtfra tale om nye midler. Faktisk indebærer aftalen ikke tilførsel af nye midler til offentlige aktiviteter, og næsten halvdelen går til anlæg – altså ”mursten” og ikke øgede aktiviteter.

Analyse: Der mangler 12,5 milliarder kroner

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at der samlet set med sundhedsreformen kun tilføres 250 millioner kroner årligt til drift af sundhedsvæsenet, som ikke allerede er
afsat til sundhedsområdet. Penge som finansieres med uspecificerede besparelser.

Til sammenligning er det såkaldte demografiske træk på sundhedsområdet – flere ældre og flere i behandlingskrævende alder  – på i alt 12,5 milliarder kroner i 2025.

Det beløb, der kræves for at dække demografien i sundhedsvæsenet, er altså af en helt anden størrelsesorden, end det beløb, som regeringen og DF forventer kan frigøres, fremgår det af analysen fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd.

Løkkes reform: Her henter han pengene

Her henter regeringen de 8,5 milliarder kroner til at betale for sundhedsreformen de næste syv år:

  • Penge der allerede er afsat på finansloven.
  • Frigjorte administrative ressourcer ved at nedlægge regionerne. Det er dog ikke klart, hvilke administrative udgifter de fem regionale forvaltninger og 21 sundhedsfællesskaber indebærer.
  • Forskellige puljer der allerede er afsat.
  • Brug af Danske Regioners formue.
  • Besparelser på integrations - og beskæftigelsesområdet medvirker også til finansieringen.

Læs hele sundhedsformen her - download pdf-fil    

Artiklen er sidst opdateret fredag 28. juni 2019 kl. 14:50