Statsminister Lars Løkke Rasmussen tweetede umiddelbart efter at forslaget om seniorpension var lagt frem, at han var "glad for at regeringen sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale nu giver mange flere ret til at trække sig tidligere tilbage, hvis de er nedslidte".

Løkkes senior-reform: Kun 130 nedslidte fra fuldtidsjob til seniorpension

Regeringens store reform lovede seniorpension til 17.000 nedslidte. Men kun 130 vil komme fra fuldtidsjob, viser beregninger.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

I sidste uge lød det med brask og bram, at 17.000 nedslidte vil få gavn af en ny seniorpension, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale vil indføre fra årsskiftet.

Nu viser nye beregninger, som Jyllands-Posten har fået foretaget, at ud af de 17.150 personer, der ifølge beregninger vil være omfattet af ordningen i 2025, vil kun 130 om året komme direkte fra et fuldtidsjob.

Langt de fleste vil træde ind i ordningen fra en anden overførselsindkomst, mens kun 3.400 vil komme fra beskæftigelse – heraf kun 800 fra fuldtidsjob, skriver Jyllands-Posten.

Beregningerne er fra Finansministeriet, som avisen har bedt ministeriet om.

Regeringens pensionsaftale med Dansk Folkeparti og De Radikale betyder, at det bliver muligt for nedslidte at gå på seniorpension seks år før folkepensionsalderen.

Læs også: Faglige Seniorer: Reform af seniorførtidspension er ingen rettighed til nedslidte

S: Regeringen manipulerer

Socialdemokratiets ordfører Mattias Tesfaye beskylder i Jyllands-Posten regeringen for at manipulere.

”Jeg synes, at Lars Løkkes regering manipulerer debatten og regner med, at danskerne hopper på hvad som helst,” siger han og fortsætter:

”Hvis man har stået på et pressemøde og gentaget, at 17.000 danskere vil få gavn af en ordning, der i virkeligheden handler om 130 årligt, så er det ikke bare uden for skiven. Så rammer regeringen jo slet ikke den væg, som skiven hænger på. Det er totalt utroværdigt og også uhæderligt,” siger han til avisen.

Ifølge Jyllands-Posten afviser beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen at have fremlagt misvisende tal.

Lars Løkke: Mange flere nedslidte på pension

Statsminister Lars Løkke Rasmussen tweetede umiddelbart efter at forslaget om seniorpension var lagt frem, at han var “glad for at regeringen sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale nu giver mange flere ret til at trække sig tidligere tilbage, hvis de er nedslidte”.

I følge forslaget er betingelsen for at komme på seniorpension, at der er seks år (eller mindre) til folkepensionen, at man har arbejdet i 20-25 år og har en arbejdsevne, der er på 15 timer om ugen eller mindre.

Det er ifølge forslaget uafklaret, hvem der skal vurderer personens arbejdsevne.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Debat: Hvad mener du?

Nye beregninger viser, at kun 130 nedslidte ud af 17.000 vil gå på seniorpension, når reformen er fuldt indfaset i 2015. Hvad mener du om de nye oplysninger? Vær med i debatten – din mening er velkommen. Kom med din mening på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK.

LANGT UNDER 17.000 FRA JOB TIL SENIORPENSIONUd af de 17.150 personer, der ifølge beregninger vil være omfattet af…

Slået op af Faglige SeniorerMandag den 6. maj 2019

Først publiceret: mandag 6. maj 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 11:15

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.