Fri porno, Gellerupplanen og folketingsvalg: Få hele historien her
Har du stor nysgerrighed på Danmarks historie er her et sandt slaraffenland i tekst, video og lyd. Blandt andet om ungdomsoprør og fri porno. Du kan også prøve den ultimative quiz om folketingsvalg siden 1953.
Senest opdateret: torsdag 23. maj 2019
Hvad var det egentlig, LO-formand Thomas Nielsen sagde, da han blev citeret for sin berømte replik: “Vi har sejret ad helvede til godt?”
Var Poul Schlüter (K) den statsminister, der blev velfærdsstatens banemand?
Og hvorfor var det egentlig, at store boligområder som Gellerupplanen og Vollsmose blev bygget?
Det og tusindvis af andre spørgsmål om vores fælles fortid giver hjemmesiden danmarkshistorien.dk svar på.
Det hele formidlet i et sprog og en form, så alle kan være med.
(Få svaret på spørgsmålene længere nede i artiklen).
Viden fra forskere – helt gratis
Hjemmesiden består af over 2.000 leksikonartikler og kilder, e-bøger, filmklip, spil, quizzer og et interaktivt danmarkskort.
Frisind og porno
Med frigivelsen af billedpornografien 1. juli 1969 blev Danmark det første land i verden, hvor man kunne se bøger og film med seksuelle aktiviteter helt lovligt.
Måske praler vi ikke af at se porno.
Men porno er verdens største kulturområde. Dens sprog og virkemidler påvirker kunst og litteratur, og porno har fundet vej til reklamer, tegneserier og ugeblade.
I denne video fra danmarkshistorien.dk gennemgår historiker Søren Hein Rasmussens pornoens indflydelse på samfundet efter dens frigivelse i Danmark i 1969. KLIK HER
Og en masse spændende lydklip fra radioen og andre optagelser langt tilbage.
”Materialet på hjemmesiden adskiller sig fra anden historieformidling på nettet ved, at det er formidlet af universitetsforskere, samt at det er gratis og frit tilgængeligt for alle interesserede, så det er nemt at bruge til en hurtig søgning af, hvornår man afskaffede enevælden eller resultater af tidligere folketingsvalg,” fortæller Anne Sørensen, der er redaktør af hjemmesiden.
Hjemmesiden drives af Aarhus Universitet og gik i luften i maj 2009.
Ud over hurtige søgninger, kan man også læse længere artikler, der giver mulighed for at få viden om de nyeste forskningsdiskussioner, om hvornår Danmark blev et demokrati – var det med junigrundloven i 1849 eller først med grundlovsændringen i 1915, da kvinder og tyende fik valgret.
Over tre million er besøg er der på hjemmesiden hvert år.
Vind bio-billetter
Danmarks historie er oftest fortællingen om konger, statsministre, store beslutninger og begivenheder. Men det er også helt almindelige menneskers historier.
Nu kan du berette om din største oplevelse i Danmarkshistorien. Gør du det, er du samtidig med i konkurrencen om to biografbilletter til filmen "En spions bekendelser".
Du er med, hvis du skriver din historie - kort eller lang - på Faglige Seniorers Facebook-side: KLIK HER
Eller send e-mail bp@fagligsenior.dk
Vi trækker en vinder torsdag 16. maj.
Det sagde Thomas Nielsen
Og hvad var det så, Thomas Nielsen sagde i sin berømte replik på LO’s ekstraordinære repræsentantskabsmøde 16. februar 1982, hvor han fratrådte og overlod formandsposten til efterfølgeren Knud Christensen. Her er hvad han sagde i følge kongresprotokollen:
”Hvis jeg ser helt tilbage til den tid i 30’erne, hvor jeg kom i formerlære og sammenligner med nu, vil jeg påstå, at jeg sammen med tusinder af andre tilhører en generation, der har sejret ad helvede til godt. Og når man har det, har man et godt liv at se tilbage på.” Læs mere her.
Og var Poul Schlüter (K) den statsminister, der blev velfærdsstatens banemand? Få svaret i en video her.
Og hvis du undrer dog over, hvorfor store boligområder som Gellerupplanen og Vollsmose blev bygget, så kan du få svaret i en video her.
Den ultimative folketingsvalgs-quiz
Her er den ultimative folketingsvalgsquiz, hvor du kan teste din viden om de forskellige danske folketingsvalg gennem tiderne. Der er hele 50 spørgsmål i quizzen om alt lige fra spærregrænse til partislogan.
Først publiceret: torsdag 9. maj 2019
Artiklen er sidst opdateret torsdag 23. maj 2019 kl. 15:35