3 gode råd: Pas godt på dit NemID
Særligt ældre er i farezonen for identitetssvindel og misbrug af NemID. Se hvordan de snyder og få gode råd, så det ikke er dig, der bliver snydt.
Senest opdateret: mandag 14. juni 2021
Pas på, hvis du bliver ringet op fra banken, som vil have oplysninger om din NemID.
En ny rapport fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at du kan blive udsat for forsøg på tyveri.
Misbruget ofte sker ved, at en svindler ringer op og præsenterer sig som en medarbejder fra SKAT, banken eller kommunen og forklarer, at de skal bruge NemID-oplysninger og passwords.
Ofte er svindlerne så frække, at de ”hjælpsomt” forklarer årsagen til, at de skal bruge oplysningerne, fordi der er tegn på svindel.
“Hvem hopper dog på den,” tænker mange. Men det er der faktisk en del der gør. I 2017 blev cirka 40.000 danskere ofre for identitetsmisbrug.
Her er 3 gode råd, så du ikke bliver fuppet:
1. Giv ALDRIG dine NemID oplysninger til andre
Du må aldrig dele dine NemID oplysninger med andre. Du kan nemlig ende med at hæfte for misbruget, hvis det for eksempel bruges til at købe ting på afbetaling eller optage et forbrugslån.
I 2019 har Højesteret dømt forbrugere til at betale lån, hvor deres NemID er blevet brugt, selvom de ikke selv har godkendt lånet digitalt. Af samme grund skal du lade være med at dele dine oplysninger med familie, bekendte eller venner.
Kreditorerne er ikke forpligtet til at dobbelttjekke de oplysninger, der bliver afgivet. Man underskriver på nettet “på tro og love” og med sit NemID, og derfor er kreditorerne i deres fulde ret til at gå ud fra, at alt er, som det skal være.
Med Nøglekort-appen er du bedre sikret mod svindel.
2. Del aldrig fortrolige oplysninger
Offentlige myndigheder som SKAT, politi eller din bank vil aldrig bede dig om at udlevere dine personlige oplysninger som NemID, kontooplysninger eller personlige passwords. Hverken over telefonen, på sms eller i en e-mail.
Hvis du derfor bliver ringet op af en person, der vil hjælpe dig med at få penge tilbage i SKAT, og derfor vil have din NemId, kan du rolig regne med, at det er en svindler.
3. Sådan gør du, hvis dine personlige oplysninger bliver misbrugt
Det er vigtigt at reagere, hvis dine personlige oplysninger misbruges.
Måske føler du dig flov, og vil helst ikke fortælle det til andre, men det er nødvendigt, ellers kan misbruget ikke stoppes.
Derfor skal du hurtigst muligt:
- Spærre dit NemID nøglekort
- Anmelde svindlen det til politiet
- Kontakt din bank
- Opret en kreditadvarsel på borger.dk, så banker og virksomheder ved, at de skal særligt opmærksomme med identitetskontrol, før de opretter et lån eller kredit i dit navn.
Læs mere om misbrug af NemId hos Det Kriminalpræventive Råd
Gode råd om NemID
- Del aldrig din adgangskode eller nøglekort til NemID med andre. Det er ulovligt.
- Giv en digital fuldmagt, hvis du ikke selv kan bruge NemID.
- Tag aldrig billede af dit nøglekort.
- Streg ikke nøglerne ud på kortet.
- Nøglekortet fås også som app til mobil og tablet. Det er en mere sikker løsning.
Først publiceret: mandag 3. juni 2019
Artiklen er sidst opdateret mandag 14. juni 2021 kl. 13:53