10 bud sikrer flere seniorer på arbejdsmarkedet og milliarder til velfærd

I fremtiden kommer vi til at se på pensionsalder med helt nye øjne. Uanset den officielle grænse for folkepension vil alder ikke længere være så normsættende for overgangen til pension. Seniorarbejdslivet bliver præget af mere fleksibilitet og mange seniorer vil fortsætte med at arbejde – fuldtid eller deltid – af lyst, for det kan godt kombineres med et aktivt seniorliv.

Samtidig vil de arbejdende folkepensionister bidrage med op mod 5 milliarder kroner til statskassen – alene fra skatten af indkomst. Det viser beregninger, som Faglige Seniorer har foretaget.

Effekten af det stigende antal ældre over 65 år, der arbejder, er slet ikke medtaget i Finansministeriets beregninger af det økonomiske råderum. Det er altså en beskæftigelse og en indtægt, der ikke taget højde for, og som derfor er en ekstra fordel, som kan bidrage til blandt andet mere og bedre hjælp til plejekrævende ældre.

20.000 flere fuldtidsjob

Faglige Seniorers beregninger tager udgangspunkt i de 170.000 seniorer mellem 65 og 75 år, der i dag er i arbejde i enten deltids- eller fuldtidsjob. Det svarer til hver femte i aldersgruppen, hvilket er en fordobling på bare 10 år. Og intet tyder på, at væksten vil aftage de kommende år.

Det er derfor ikke urealistisk, at der i 2020 vil være 25 procent blandt de 65 til 75-årige, der vil være i job, viser Faglige Seniorers beregninger. Med et stigende antal ældre, vil det betyde, at beskæftigelsens blandt seniorerne vil stige. Omregnet vil det svare til yderligere 20.000 personer i fuldtidsjob i aldersgruppen.

Derfor er der altså en kæmpemæssig samfundsmæssig gevinst, hvis vi kan give seniorerne frihed til selv at vælge, hvilken vej de vil gå.

Skab tryghed for nedslidte

Men der er også en bagside. Mange bliver slidt op længe før, de når pensionsalderen. Og for mange med hårdt fysisk og psykisk arbejde er frygten stor for ikke at kunne holde frem til en pensionsalder et stykke op i 70’erne. Det skal der findes en løsning på, og politikerne skal ikke undervurdere den positive effekt af at få skabt klarhed og tryghed for de nedslidte.

Hvis forandringsprocessen skal stimuleres yderligere, så skal der sættes ind med en bredt forankret seniorreform.

Samlet forslag til reform

Tænketanken for et længere og godt Seniorarbejdsliv skal afslutte sit arbejde i sommeren 2019 og anbefalingerne herfra vil forhåbentligt danne et godt udgangspunkt for en samlet reform på arbejdsmarkedet.

I Faglige Seniorer har vi formuleret 10 bud på, hvordan vi får styrket fremtidens seniorarbejdsmarked.

1. En sammenhængende strategi for et seniorarbejdsmarked

Igennem de sidste 10 – 15 år har regering og folketing gennemført betydelige reformer af vores pensions- og efterlønssystem. Men der har ikke været meget fokus på den anden del af opgaven, nemlig at skabe mulighederne for at fortsætte i job eller at finde nye jobmuligheder.

Der er mange aktører, der skal bidrage. Folketinget skal være med til at skabe rammerne for nye muligheder på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedets parter skal inddrages spørgsmålet i overenskomstforhandlinger og skabe fleksibilitet, når det drejer sig om løn, arbejdstid og pension, men forandringen skal først og fremmest stimuleres på arbejdspladser og hos den enkelt senior.

Virksomheder og offentlige arbejdspladser er langtfra forberedt på at skabe attraktive jobmuligheder for seniorerne. Det er vigtigt med en fælles forståelse og en fælles strategi for et sammenhængende arbejdsmarked. Seniorpolitikken skal afløses af en veltilrettelagt seniorstrategi.

2. Forenkling af reglerne for pension og modregning

Hvis man i dag står på tærsklen til pensionsalderen og overvejer, om man kan bevare en delvis tilknytning til arbejdsmarkedet i endnu nogle år, er det uhyre vanskeligt at få et konkret overblik over reglerne. Reglerne er så komplicerede, at kun de færreste har et klart og tydeligt billede af konsekvenserne af deres valg.

Derfor er der brug for en forenkling både af de forskelle ordninger og deres samspil med ønsket om at flere pensionister bliver på arbejdsmarkedet. I første omgang foreslår vi en ekspertgruppe eller en kommission, der kan komme med et kvalificeret bud på en forenkling af disse regler.

3. Det skal altid kunne betale sig at arbejde

Det skal altid kunne betale sig at arbejde. Og da en forenkling af pensionssystemet formentlig har lange udsigter, foreslår vi, at den sammensatte marginalskat aldrig overstiger det skrå skatteloft, som her og nu udgør 52 procent.

Det skrå skatteloft er det maksimale, man som skatteyder i Danmark kan komme til at betale i skat. Det bør også gælde for pensionister, uanset om vi taler om almindelige personskat, modregning i tillægsydelser eller pension.

4. En jobbank for seniorer

Der eksisterer ikke en ordentlig jobformidling for seniorer. Det er slet ikke et fokus for jobcentrene, eller noget de private jobformidlere interesserer sig for. Derfor bør det være en topprioritet at skabe en let og enkel jobbank eller jobformidling for seniorer, der samtidig sikrer mulighed for sporskifte selv i en moden alder.

5. Overenskomstaftaler kan understøtte flere seniorer på arbejdspladserne

Mange overenskomster har aftaler om seniorsamtaler og lempelige arbejdsvilkår. Men det handler mest om tilbagetrækning og ikke om, hvordan man kan blive i jobbet.

Derfor har vi brug for særlige seniorrettigheder, der flytter det fokus og skaber en ny kultur på arbejdspladserne. Arbejdsgiverne skal forpligtes til at give muligheder for kompetenceudvikling. Fleksibilitet skal være i højsædet både når det drejer sig om løn, arbejdstid og pension.

6. Kommunerne skal prioritere seniorrådgivningen

Det er sværere for seniorerne at søge og få et job, når først man er blevet ledig. Og netop frygten for ledighed er blandt de faktorer, som spiller en rolle for, at folk trækker stikket og forlader arbejdsmarkedet.

Kommunerne, der har ansvaret for at rådgive og formidle jobmulighederne for ledige seniorer, prioriterer desværre ikke opgaven højt nok. Der er fokus på de ledige, der hurtigt kan vende tilbage til job. Men der er brug for særlig rådgivning og uddannelsestiltag for seniorerne. Seniorerne skal ikke bare sættes i venteposition.

7. Bedre arbejdsmiljørådgivning og skærpede sanktioner

Der er fortsat mange problemer med nedslidning. Og det er jo ret enkelt: Jo mere, vi investerer i et sundt arbejdsmiljø, desto bedre muligheder er der for, at vi kan fortsætte med at arbejde som seniorer. Derfor må vi stramme kravene til arbejdsgiverne. Både de offentlige og private. Og hvis kravene ikke overholdes, så skal sanktionerne skærpes.

8. Pensionsordninger for de nedslidte

Der er mange nedslidte, som ikke kan blive ved med at arbejde helt op til pensionsalderen. Det nuværende pensionssystem løfter ikke denne opgave, og der er et stort behov for at få skabt en sammenhængende løsning.

Derfor foreslår vi, at der bliver skabt en trepartsløsning, som kan se på alle aspekter af tidlig pension til gruppen af nedslidte. Arbejdsmarkedet må påtage sig sin del af ansvaret, for at sikre ro om mange menneskers fremtidige pensionering.

9. Voksen- og efteruddannelse skræddersyet til seniorerne

Efteruddannelse er en vigtig forudsætning for at klare sig på et stadigt mere omskifteligt arbejdsmarked. Det nuværende uddannelsessystem er skabt for yngre aldersgrupper og tilbyder ikke relevante efteruddannelsestilbud til seniorerne. Der er brug for både konkret faglig kompetenceudvikling men også tilbud, der kan understøtte seniorerne i forhold til den konkrete arbejdsorganisering.

10. Seniorpolitik og gode overgange fra arbejdsliv til pensionering

Det sidste og tiende forslag handler om en særlig rådgivning til seniorer, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet. Fordi vi ved, at sådanne samtaler også fører til, at mange bliver lidt længere på arbejdsmarkedet. Det kan være vejledning om de økonomiske konsekvenser eller familiesituationen. Den investering kan godt betale sig. En god overgang fører i sig selv til, at folk gerne vil tage et ekstra år inden de er klar til pensionslivet.

Derfor har vi brug for en sammenhængende seniorreform.

Først publiceret: torsdag 13. juni 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 11:18