Nye tal: Jobfest hos faglærte og ufaglærte seniorer
Gennem de senere år er beskæftigelsen blandt seniorer steget markant, men det gælder især blandt ufaglærte, faglærte og personer med korte videregående uddannelser. Faglige Seniorer: Det handler om lyst til at fortsætte i job.
Senest opdateret: tirsdag 30. juli 2024
Seniorer med lange videregående uddannelser har stadig den højeste beskæftigelsesfrekvens. Men gabet til seniorer med kortere uddannelser er svundet kraftigt ind siden 2013.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.
Seniorklar? Se her
Er du seniorklar? Læs mere om, hvordan du forbereder dig til overgangen til tilværelsen som folkepensionist – og hvilke muligheder du har, inden du træffer valget.
Læs mere HER
Du kan også få gode råd og vejledning på hjemmesiden Seniorklar
I 2013 havde gruppen af seniorer med lange videregående uddannelser en beskæftigelsesfrekvens, der var 23,2 procentpoint højere end faglærtes.
I 2023 var forskellen kun 7,0 procentpoint.
Gabet til ufaglærte og personer med korte eller mellemlange videregående uddannelser er også blevet meget mindre.
Hver anden ufaglærte senior er nu i arbejde, mens det gælder for to ud af tre seniorfaglærte.
Henter ind på akademikerne
“Beskæftigelsen blandt ældre er steget markant det seneste årti. Det gælder især blandt faglærte og ufaglærte. De har hentet kraftigt ind på akademikerne,” siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- I 2013 var 39,2 procent af de 60-64-årige faglærte i job.
- I 2023 var tallet steget til 65,5 procent, som svarer til knap 49.000 personer.
Blandt personer med lange videregående uddannelser i samme aldersgruppe var 62,4 procent i beskæftigelse i 2013. I 2023 var andelen steget til 72,5 procent svarende til lidt mere end 21.000 personer.
Forudsætning for stigende pensionsalder
Beskæftigelsesfremgangen blandt seniorer kan delvist forklares af reformer, der har øget efterløns- og pensionsalderen, men også opturen i dansk økonomi generelt har spillet en betydelig rolle. fremgår det af analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Fremgangen i seniorernes beskæftigelse har været større, end hvad reformerne af efterløn og folkepension kan forklare,” siger Emilie Damm Klarskov.
”De seneste år har vi oplevet en stor stigning i beskæftigelsen, og det er virkelig kommet seniorerne til gavn. Det er helt afgørende, at der er ordninger, der griber de seniorer, der ikke kan arbejde. Men det er glædeligt, at der i højere grad er job at få for de ældre, der ønsker at arbejde. Det er jo en forudsætning for, at den stigende pensionsalder faktisk bliver en realitet,” siger Emilie Damm Klarskov.
Færrest i medicinalbranchen.
Der er stor forskel på, hvilke brancher der har mange seniormedarbejdere.
I nogle brancher er personer over 60 år overrepræsenterede. Det gælder for eksempel inden for serviceydelser og særligt inden for ejendomshandel og udlejning, hvor godt hver fjerde ansatte er fyldt 60 år.
Omvendt er andelen af seniorer i medicinalindustrien og IT-virksomheder lav og udgør under hver tiende ansatte (henholdsvis 8,5 procent og 8,9 procent af de beskæftigede) i de brancher, fremgår det.
Hent hele undersøgelsen her (pdf).
Det er for simpelt
Hos Faglige Seniorer hilser direktør Palle Smed de nye tal velkommen.
Men mener samtidig, at det er for simpelt at gøre fremgangen i antallet af seniorer på arbejdsmarkedet til et spørgsmål om økonomi og politiske reformer. Det handler først og fremmest om lyst.
“Den væsentligste årsag er, at seniorerne elsker deres job. Seniorerne yder et værdifuldt bidrag både til deres eget velvære og til samfundets økonomi. Men politikerne er nødt til at forstå drivkraften bag den positive udvikling, hvis vi skal få endnu flere til at blive lidt længere. Frivilligt og uden tvang,” siger Palle Smed.
Faglige Seniorers seneste undersøgelse blandt 20.000 seniorer dokumenterer, at to ud af tre er parate til at forlænge deres arbejdsliv, hvis de bliver mødt af større fleksibilitet og rummelighed på arbejdspladsen. I nogle brancher er tallet endda helt oppe på 80 procent.
“Den primære drift er først og fremmest ønsket om at gøre en forskel. Det skal give mening, både for dig selv og andre. Og så betyder arbejdspladsens fællesskab også rigtigt meget,” siger Paller Smed.
Det stærkeste fællesskab
Faglige Seniorers direktør peger på, at arbejdspladsen er et af de stærkeste fællesskaber, vi møder i vores liv.
“Der er god plads til alle. Både de festlige og udadvendte typer og de mere stille. Og alt for mange bliver ramt af tristesse og ensomhed, hvis de forlader jobbet ufrivilligt eller ikke har forberedt sig godt nok på overgangen til et fuldtidsliv som pensionist. For dem giver det god mening med et langsomt farvel til arbejdslivet.”
“Hvis vi kan få politikere og arbejdsgivere til at forstå disse bevæggrunde, så er jeg ikke i tvivl om, at vi kan fordoble antallet af seniorer på arbejdsmarkedet. Til glæde for os alle,” siger Palle Smed.
Tabel: Ufaglærte og faglærte i øget beskæftigelse
Tabellen viser udviklingen i seniorers beskæftigelse opdelt på aldersgrupper og uddannelsesbaggrunde i 2013 og 2023. Faglærte 60-64-årges beskæftigelsesfrekvens er steget med 26,3 procentpoint.
(KVU: Kort videregående uddannelse. MVU: Mellemlang videregående uddannelse. LVI: Lang videregående uddannelse)
Andel i beskæftigelse (beskæftigelsesfrekvens) |
Antal beskæftigede | |||
2013 |
2023 |
2013 |
2023 | |
60-64 år | ||||
Ufaglærte |
28,7 pct. |
50,8 pct. |
28.415 pers. |
48.573 pers. |
Faglærte |
39,2 pct. |
65,5 pct. |
57.734 pers. |
93.577 pers. |
KVU |
48,3 pct. |
69,6 pct. |
6.312 pers. |
13.097 pers. |
MVU |
49,0 pct. |
70,1 pct. |
29.974 pers. |
44.395 pers. |
LVU |
62,4 pct. |
72,5 pct. |
14.388 pers. |
21.192 pers. |
65-69 år | ||||
Ufaglærte |
9,9 pct. |
19,4 pct. |
11.981 pers. |
18.844 pers. |
Faglærte |
13,6 pct. |
25,3 pct. |
19.364 pers. |
30.513 pers. |
KVU |
17,8 pct. |
30,9 pct. |
2.033 pers. |
4.590 pers. |
MVU |
16,6 pct. |
25,7 pct. |
8.603 pers. |
15.739 pers. |
LVU |
31,9 pct. |
40,3 pct. |
6.137 pers. |
10.267 pers. |
70+ år | ||||
Ufaglærte |
2,2 pct. |
3,1 pct. |
6.808 pers. |
9.490 pers. |
Faglærte |
3,8 pct. |
5,0 pct. |
7.576 pers. |
17.292 pers. |
KVU |
5,1 pct. |
6,4 pct. |
683 pers. |
1.835 pers. |
MVU |
4,3 pct. |
5,2 pct. |
2.783 pers. |
7.222 pers. |
LVU |
8,0 pct. |
9,4 pct. |
1.819 pers. |
4.776 pers. |
Brancher med flest og færrest seniorer
Her er de ti brancher, hvor lønmodtagere over 60 år udgjorde henholdsvis den største og den mindste andel af beskæftigelsen i 2023.
Brancher med højeste andel seniormedarbejdere
Ejendomshandel og udlejning: 26,4 pct.
Andre serviceydelser mv.: 25,2 pct.
Vandforsyning og renovation: 23,5 pct.
Transport: 20,5 pct.
Kultur og fritid: 20,4 pct.
Træ- og papirindustri, trykkerier: 19,8 pct.
Plast-, glas- og betonindustri: 18,1 pct.
Metalindustri: 18,0 pct.
Landbrug, skovbrug og fiskeri: 17,9 pct.
Transportmiddelindustri: 17,6 pct.
Brancher med laveste andel seniormedarbejdere
Medicinalindustri: 8,5 pct.
It- og informationstjenester: 8,9 pct.
Hoteller og restauranter: 11,8 pct.
Telekommunikation: 12,2 pct.
Reklame og øvrig erhvervsservice: 12,8 pct.
Bygge og anlæg: 14,1 pct.
Handel: 15,0 pct.
Kemisk industri: 15,1 pct.
Elektronikindustri: 15,1 pct.
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri: 15,2 pct.
Seniorer: Derfor arbejder vi
Faglige Seniorers nyhedsbrev har talt med en række seniorer om, hvorfor de arbejder – og deres planer for arbejdslivet og livet som senior.
Læs også artiklen: Stor undersøgelse blandt seniorer: De elsker deres job
Anne Kirsten Sørensen, 67 år, sygeplejerske: Der er brug for det jeg kan
Hanna Langelykke, 61 år, socialpædagog: Jeg har meget mere at give af
Inge Hemsø, 66 år, selvstændig: Holder fast i livet med begge hænder
Kim Burlund, 63 år, kontoransat: Fortsætter med at arbejde på trods af skavanker
Kurt Johansen, 64 år, ejendomsmester: Erfaring er guld værd for boligforeningen
Lene Diget, 63 år, SOSU-hjælper: Gør en stor forskel for borgerne
Lone Tiselius, 67 år, folkeskolelærer: Eleverne fornyer Lones energi
Maks Jørgensen, 64 år, driftschef: Frihed på arbejdet giver Maks lyst til at fortsætte
Morten Rostved, 66 år, quality manager: Arbejder under mottoet “frihed under ansvar”
Tommy Funcke, 64 år, buschauffør: Fortsætter i bussen så længe han kan
Eigil Vedstesen, 66 år, elektriker: Nye modregningsregler giver blod på tanden
Per Christensen, 67 år, chauffør: Derfor kører jeg stadig lastbil hver dag
Først publiceret: mandag 15. juli 2024
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 30. juli 2024 kl. 09:46