Langt flere personer over 65 år får nyt arbejde
Ifølge cheføkonom er der en "vild stigning" blandt de erfarne på arbejdsmarkedet, som får et nyt arbejde.
Senest opdateret: mandag 12. august 2024
Langt flere borgere over 65 år skifter arbejdsplads, end det tidligere har været tilfældet.
15.280 personer over 65 år har det seneste år fået nyt job, hvilket er en stigning på 77 procent, hvis man sammenligner med niveauet for ti år siden.
Og alene i de første tre måneder af 2024 skiftede 4.100 borgere på over 65 år job, hvilket også er en rekord.
Det viser tal fra fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings status på arbejdsmarkedet, Jobindsats, som går frem til marts i år.
Det er vildt
Ifølge Mads Moberg Reumert, der er cheføkonom hos Danica Pension, er der flere gode forklaringer på tallene.
Seniorklar? Se her
Er du seniorklar? Læs mere om, hvordan du forbereder dig til overgangen til tilværelsen som folkepensionist – og hvilke muligheder du har, inden du træffer valget.
Læs mere HER
Du kan også få gode råd og vejledning på hjemmesiden Seniorklar
Alligevel er han overrasket over den store stigning i seniorers jobskift, som han kalder “vild”.
“Det overrasker mig, at de ældre bliver ved med at skille sig ud på denne måde. En del af udviklingen skyldes stigningen i folkepensionsalderen fra 65 år til 67 år. Men der er også andre forhold som har betydning,” siger han i en kommentar til tallene.
En anden forklaring på, at nogle vælger at blive længere på arbejdsmarkedet, er, at det er blevet mere attraktivt at blive på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen.
Blandt andet er der indført en kontantpræmie, hvis man vælger at blive på arbejdsmarkedet, og så mister man ikke længere folkepensionen som følge af arbejdsindtægter.
Giver boost
At seniorer vælger at blive længere på arbejdsmarkedet er ifølge Mads Moberg Reumert godt for “den enkelte, virksomhederne og for samfundet”.
“For den enkelte giver det et massivt boost i den daglige privatøkonomi, men også i den fremadrettede økonomi. Det er godt for virksomhederne, som får adgang til eftertragtet arbejdskraft, og for samfundet, som får ekstra skatteindtægter fra det ekstra arbejde,” siger han.
På tværs af aldersgrupperne har der det seneste år været en nedgang på syv procent i forhold til, hvor mange der har skiftet job.
Flere ældre arbejder. Godt eller skidt?
Seniorer: Derfor arbejder vi
Faglige Seniorers nyhedsbrev har talt med en række seniorer om, hvorfor de arbejder – og deres planer for arbejdslivet og livet som senior.
Læs også artiklen: Stor undersøgelse blandt seniorer: De elsker deres job
Anne Kirsten Sørensen, 67 år, sygeplejerske: Der er brug for det jeg kan
Hanna Langelykke, 61 år, socialpædagog: Jeg har meget mere at give af
Inge Hemsø, 66 år, selvstændig: Holder fast i livet med begge hænder
Kim Burlund, 63 år, kontoransat: Fortsætter med at arbejde på trods af skavanker
Kurt Johansen, 64 år, ejendomsmester: Erfaring er guld værd for boligforeningen
Lene Diget, 63 år, SOSU-hjælper: Gør en stor forskel for borgerne
Lone Tiselius, 67 år, folkeskolelærer: Eleverne fornyer Lones energi
Maks Jørgensen, 64 år, driftschef: Frihed på arbejdet giver Maks lyst til at fortsætte
Morten Rostved, 66 år, quality manager: Arbejder under mottoet “frihed under ansvar”
Tommy Funcke, 64 år, buschauffør: Fortsætter i bussen så længe han kan
Eigil Vedstesen, 66 år, elektriker: Nye modregningsregler giver blod på tanden
Per Christensen, 67 år, chauffør: Derfor kører jeg stadig lastbil hver dag
Først publiceret: torsdag 11. juli 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 15:35