Stor undersøgelse blandt seniorer: De elsker deres job
Der er én ting, der kendetegner de seniorer, der bliver i deres job efter pensionsalderen: De elsker deres arbejde. Og større frihed vil få mange flere seniorer til at forlænge arbejdslivet, viser en ny stor undersøgelse blandt 14.000 seniorer.
Senest opdateret: mandag 25. marts 2024
Flere feriedage, seniordage og mere fleksibel arbejdstid vil få mange flere seniorer til at forlænge arbejdslivet.
Det viser en ny stor undersøgelse fra Institut for Lykkeforskning blandt 14.000 medlemmer i Danmarks næststørste ældreorganisation, Faglige Seniorer.
Top-5: Derfor bliver de i jobbet
Top-5 blandt de 14.000 deltagere i undersøgelsen om, hvad der får seniorerne til at blive længere i jobbet (mulighed for flere svar):
1. Elsker mit job (46%)
2. Mit job giver mig mening (42%)
3. For at holde mig i form (34%)
4. Tilhørsholdsforhold til arbejdspladsen (33%)
5. Jeg føler mig nyttig (32%)
Hver femte af de seniorer, som endnu ikke har nået pensionsalderen, forventer at forlænge arbejdslivet.
Men hele 40 procent af de seniorer, som forventer at trække sig tidligere, vil gerne tage en tørn mere og blive længere på arbejdsmarkedet, hvis de havde flere feriedage eller seniordage.
Og hver tredje – 32 procent – ville blive på arbejdsmarkedet, hvis de havde mere fleksible arbejdstider.
”Undersøgelsen viser klart, at der et kæmpemæssigt potentiale blandt seniorerne, hvis virksomhederne og kommunerne rammer de ældre medarbejdere med det rigtige tilbud. Og her scorer øget frihed rigtig højt,” vurderer Michael Birkjær, senioranalytiker hos Institut for Lykkeforskning.
Ensom efter farvel til job
Michael Birkjær står i spidsen for undersøgelsen, der over tid skal måle trivslen blandt seniorer i årene før og efter at de har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Trivselsundersøgelsen er en del af projektet SeniorKlar, som Faglige Seniorer og Østifterne står bag.
Over de næste 5 år er målet at udvikle værktøjer til at sikre, at overgangen fra arbejdsmarkedet bliver tilrettelagt bedre end i dag. Både for den enkelte lønmodtager og i virksomhederne.
Få gratis nyhedsbrev om politik
Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.
Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.
Det er gratis.
”Vi kan se, at rigtigt mange af de seniorer, der forlader arbejdsmarkedet tidligere end de egentlig havde lyst til, efterfølgende bliver ramt af mistrivsel. Ensomhed og utilfredshed med personlig økonomi er bærende årsager til, at nogle seniorer ikke trives efter at de har efter de har trukket sig fra arbejdsmarkedet,” siger Michael Birkjær.
“Med andre ord ender mange af de seniorer, der måske har haft det hårdeste arbejdsliv også med det sværeste pensionistliv, når vi spørger dem selv. Der er altså al mulig grund til at fokusere særligt på denne gruppe, hvis vi vil modvirke eksempelvis ensomhed,” siger han.
Seniorerne står på spring
I Faglige Seniorer er undersøgelsens resultater modtaget med stor interesse.
Faglige Seniorer har i flere år arbejdet aktivt med seniorarbejdsmarkedet, og lancerede for nylig en jobbank Seniorjob.dk, der skal synliggøre job, der passer godt til et aktivt pensionistliv.
Bliv Seniorklar
Har du en plan for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet? Måske er du endnu ikke helt seniorklar.
På seniorklar.dk kan du få hjælp til at lægge en plan for den gode overgang og få svar på nogle af de mange spørgsmål, som kommer, når du er over 55 år.
Overgangen fra arbejde til pension er en vigtig fase i de fleste menneskers liv.
Derfor har Faglige Seniorer og Østifterne investere tid og kræfter og 22,5 millioner kroner i at udvikle værktøjer, der kan hjælpe seniorerne i deres mange overvejelser.
Læs mere på seniorklar.dk
”Godt nok har der aldrig været flere seniorer på arbejdsmarkedet end netop nu. Men mange flere står på spring, hvis virksomheder og kommuner ellers forstår at indrette sig mere fleksibelt. Vi ved også, at seniorerne har brug for at blive set og blive hørt. Alt for mange forlader arbejdsmarkedet uden at de nogensinde er blevet spurgt om de kunne tænke sig at blive lidt længere”, siger direktør i Faglige Seniorer, Palle Smed
Han peger på, at det allervigtigste for seniorerne er, at de føler sig værdsat på arbejdspladsen og at kolleger og ledelse husker at fortælle dem det.
”Det er derfor en seniorsamtaler – eller hvad man nu vil kalde det – er så pokkers vigtige. Virksomhederne må lægge deres berøringsangst fra sig, for seniorerne er parate til at diskutere og finde løsninger, der passer både dem selv og den virksomhed, de arbejder på,” lyder det fra Palle Smed.
Vil du tage en ekstra tørn på job?
Hvad mener du?
Hvad er vigtigt for dig, hvis du skal blive på jobbet i stedet for at gå på pension? Kom med dine ønsker og del det med andre på Faglige Seniorers Facebook-side – din mening er vigtig!
Seniorer: Derfor arbejder vi
Faglige Seniorers nyhedsbrev har talt med en række seniorer om, hvorfor de arbejder – og deres planer for arbejdslivet og livet som senior.
Læs også artiklen: Stor undersøgelse blandt seniorer: De elsker deres job
Anne Kirsten Sørensen, 67 år, sygeplejerske: Der er brug for det jeg kan
Hanna Langelykke, 61 år, socialpædagog: Jeg har meget mere at give af
Inge Hemsø, 66 år, selvstændig: Holder fast i livet med begge hænder
Kim Burlund, 63 år, kontoransat: Fortsætter med at arbejde på trods af skavanker
Kurt Johansen, 64 år, ejendomsmester: Erfaring er guld værd for boligforeningen
Lene Diget, 63 år, SOSU-hjælper: Gør en stor forskel for borgerne
Lone Tiselius, 67 år, folkeskolelærer: Eleverne fornyer Lones energi
Maks Jørgensen, 64 år, driftschef: Frihed på arbejdet giver Maks lyst til at fortsætte
Morten Rostved, 66 år, quality manager: Arbejder under mottoet “frihed under ansvar”
Tommy Funcke, 64 år, buschauffør: Fortsætter i bussen så længe han kan
Eigil Vedstesen, 66 år, elektriker: Nye modregningsregler giver blod på tanden
Per Christensen, 67 år, chauffør: Derfor kører jeg stadig lastbil hver dag
Først publiceret: tirsdag 13. juni 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 25. marts 2024 kl. 10:45